Den generelle befolkningsvækst i højmiddelalderen betød, at der også på Ærø blev anlagt en lang række landsbyer. Ud over agerbrug var søfart en vigtig indtægtskilde. I den tidlige del af perioden anlagdes voldanlægget Søby Volde, antagelig som værn mod angreb sydfra. Endvidere blev Ærøskøbing købstad i middelalderen.
Tranderup Kirke, som menes at stamme fra 1100-tallet. Af Bjarne Jakobsen/Ritzau Scanpix, 2013.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Ærø Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ærø Kommune.
Tranderup Kirke er en romansk kirke, som menes at stamme fra 1100-tallet. Som det også er tilfældet for mange andre tidligmiddelalderlige kirker, er kilderne tavse om den; først i 1300-tallet omtales den i skriftlige kilder. Omkring år 1500 blev kirken overhvælvet, og det nuværende tårn, tegnet af W.F. Meyer og C.F. Hansen, blev opført i 1832.
Administrativ inddeling
Ærø var i middelalderen samlet i et herred, Ærø Herred, som også rummede flere små øer ud for kysten. Herredstinget lå i Ærøskøbing. I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er store dele af øen indført som krongods. Ærøs stilling de næste par hundrede år var omstridt og vekslende, men fra 1440 var øen endegyldigt en del af hertugdømmet Slesvig. Øen hørte derefter under Sønderborg Amt. I kirkelig henseende var Ærø i hele perioden underlagt Fyens Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Stednavnene på øen indikerer, at der er blevet grundlagt enkelte landsbyer i vikingetiden eller ved overgangen mellem vikingetid og middelalder, men hovedparten af landsbyerne er udflytningsbyer fra midten af middelalderen. Dette betyder givetvis, at den befolkningsvækst, som generelt karakteriserede højmiddelalderen, også prægede Ærø.
I 1483 er der anført 359 gårde på Ærø; dette tal synes meget højt og skal formentlig tilskrives, at man i Hertugdømmerne registrerede gårde på en anden måde end i Danmark. En del af de 359 gårde var antagelig små husmandssteder eller mindre husstande. Efter 1483 var der en betydelig nedgang i gårdtallet. Ærø må have oplevet en demografisk tilbagegang først i 1500-tallet.
En skatteliste fra 1537 viser, at der i Ærøskøbing var 50 husstande, svarende til ca. 250 indbyggere, altså en relativt lille købstad.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Der er kun foretaget få arkæologiske undersøgelser af landbebyggelsen i middelalderen på Ærø. Nær Vitsø Nor er der fundet bebyggelsesspor med rester af små huse, brolægning m.m. dateret til ca. 1000-1300-tallet. Bebyggelsen har givetvis benyttet noret til sejlads, og syd for bebyggelsen er fundet rester af en vandmølle dateret til 1200-tallet, som bestod af en strømrende tilrettet med tømmer og pælesætninger i det nu tørre strømløb. I en grube nær bebyggelsen er der desuden fundet rester af et menneskeskelet fra 1200-tallet, der tydeligvis var placeret i gruben som affald, og som havde hugmærker i panden. En mulig forklaring kan være, at der har været kamphandlinger på den nærliggende kongelige borg, Søby Volde, som endte med at koste vedkommende livet, hvorefter liget blev skaffet af vejen i gruben.
En anden kilde til landbebyggelsen er de mange detektorfund, som er gjort på Ærø, bl.a. omkring Eske og Store Rise, hvor der er gjort fund af mønter og personlige ejendele som spænder, knapper og små beslag samt stumper af malmgryder. Markerne tæt på Vindeballe er også rige på metalfund af denne karakter. Nordøst for Bregninge er der gjort mange detektorfund præget af høj status, heriblandt en seglstampe, mange mønter og flere ornamenterede beslag. Endvidere ser området nordøst for Bregninge Kirke ud til at have været en markedsplads. Blandt fundene herfra er en blyplade med latinske minuskler.
Ved øens nordvestlige spids, nær det nuværende Søby, blev der i den tidlige middelalder anlagt et stort voldanlæg, Søby Volde, der fungerede som et værn mod fremmede og givetvis skal ses som en reaktion på slaviske og tyske militære trusler. Voldanlægget blev formentlig anlagt i kong Niels’ regeringstid 1104-34 og var i brug i ca. 200 år. Anlægget faldt muligvis i forbindelse med et tysk erobringsforsøg i 1224. Mellem voldanlægget og Vitsø Nor er der fundet spor af bebyggelse fra 1100-tallet, som antagelig var en handelsplads med en ulovlig havn.
Kombinationen af havn og handel var sigende for Ærø i middelalderen; søfarten var essentiel for øens økonomi, og derfor var der også mange ulovlige havne på øen på trods af magthavernes forsøg på at dæmme op for denne havnedrift, som ikke gav skatteindtægt.
Ærøskøbing var øens eneste formelle købstad. Byen stammer formentlig fra højmiddelalderen, men nævnes først i skriftlige kilder i slutningen af 1300-tallet. I 1398 nævnes for første gang en borgmester. Byen var lille i sammenligning med rigets øvrige købstæder. Ud over Ærøskøbing havde Marstal en mere eller mindre officiel handelsplads og en naturhavn bag sandodden Halen. Marstal var en landsby med omkring syv gårde og opnåede aldrig status som købstad, men har tydeligvis spillet en ikke ubetydelig rolle i øens handelsnetværk.
Ærø havde ingen herregårde i middelalderen, og de registrerede gårde synes generelt at have været relativt små. I 1483 var der som nævnt 359 registrerede gårde på øen, hvilket formentlig dækker alt fra gårde til små bebyggelser med ingen eller meget lidt jord. Der var primært tale om agerbrug, hvilket krævede adgang til møller; i Tranderup Sogn ved Odderens Bæk lå der en vandmølle.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Ærø Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Ærø Kommune
- 1536-1850 i Ærø Kommune
- 1850-1920 i Ærø Kommune
- 1920-1970 i Ærø Kommune
- 1970-2007 i Ærø Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
