Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Albertslund Kommune.

.

Allerede ved middelalderens begyndelse lå der formentlig veletablerede landsbyer i området. Kirkerne i Herstedøster og Herstedvester stammer fra 1100-tallet. Landbrug var hovederhvervet.

Administrativ inddeling

Albertslund Kommune bestod i middelalderen med en enkelt undtagelse af Herstedøster og Herstedvester Sogne. I den nordlige del af middelalderens Herstedøster Sogn lå dog landsbyen Harrestrup, hvis jorder for størstedelen i dag ligger i Ballerup Kommune. Administrativt hørte den nuværende Albertslund Kommune under Smørum Herred og i gejstlig henseende under Sjællands Østersyssel. Roskildebispens gods i området administreredes fra Hjortholm.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Man ved kun lidt om befolkningsudviklingen i den nuværende Albertslund Kommune i middelalderen, men stednavnematerialet tyder på, at flere af kommunens landsbyer allerede var veletablerede ved middelalderens begyndelse. Oprettelsen af enkelte udflytterbebyggelser i løbet af vikingetid eller tidlig middelalder vidner om fortsat vækst i denne periode. Fra 1200-tallet og frem til Reformationen ser befolkningsudviklingen i området ud til at have været forholdsvis stabil.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

En vigtig vej mellem Roskilde og København løb i middelalderen tæt syd om Herstedøster og nord om Herstedvester ud mod det smalleste sted på Store Vejleådal, vadestedet Appevad, lidt syd for Risby. Det historiske vejforløb er i Albertslund Kommune bevaret i form af Gammel Landevej.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den middelalderlige Herstedvester Kirke set fra sydøst.

.

Den middelalderlige bebyggelse var centreret omkring de to landsbyer Herstedøster og Herstedvester, hvortil bønderne i de omkringliggende landsbyer Risby og Vridsløselille sognede. I det nordlige Herstedøster Sogn (nu Ballerup Kommune) opstod også landsbyen Harrestrup som en udflytterbebyggelse fra Herstedøster. Det er næppe sandsynligt, at de to Hersteder skulle være opstået uafhængigt af hinanden og ved et tilfælde have fået samme navn. Snarere er den ene af de to landsbyer opstået som en udflytterbebyggelse, der har taget navnet fra moderlandsbyen med sig. Hvornår udflytningen har fundet sted, er uvist, men begge landsbyer var store nok til at fungere som sognebyer med romanske stenkirker allerede i 1100-tallet. Begge landsbyers kirker og historiske bykerner er bevaret til i dag.

Hovederhvervet i middelalderen var landbruget, og en stor del af jorden i sognene tilhørte Roskildebispen. I senmiddelalderen betalte bønderne delvis deres afgifter i mønt, hvilket vidner om en begyndende pengeøkonomi.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Albertslund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder