Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Fredericia Kommune.

.
De ældste dele Taulov Kirke, kor og skib, går tilbage til romansk tid; omkring år 1500 tilføjedes våbenhus og tårn. Da kirken ligger højt på en bakke, kunne det store tårn bruges som sømærke for skibe på Kolding Fjord.
.
Middelalderligt gårdanlæg tilhørende en smed. Gårdens bygninger udgjordes af en hovedbygning med en smedje i østenden og en beboelsesdel mod vest samt en lade og en staklade. Den oprindelige hovedbygning (markeret med rødt) var på et tidspunkt blevet fornyet med flere nygravede stolper (grønt). På beboelsesendens nordvæg har der været en bageovn, mens affaldet fra smedevirksomheden blev deponeret nord for smedjen.
.
Døbefonten i Pjedsted Kirke er en romansk arkadefont af en type, der findes i alle egne af Jylland og særligt syd for Vejle Fjord. Døbefonten, der er forsynet med et dragemotiv på foden, antages at være blevet anskaffet og opstillet ved kirkens færdiggørelse i anden halvdel af 1100-tallet.
.

Det dominerende erhverv i perioden var land- og skovbrug, men også fiskeri, bl.a. af sild, spillede en vigtig rolle. Bebyggelsen udgjordes af landsbyer, hvoraf flere blev anlagt i tidlig middelalder; andre eksisterede ved periodens begyndelse.

Administrativ inddeling

Den nuværende Fredericia Kommune bestod i middelalderen af Elbo Herred samt Pjedsted Sogn i Holmans Herred og Herslev Sogn i Brusk Herred. Elbo Herred var dog gennem middelalderen et distrikt under Brusk Herred. Administrationsmæssigt hørte området under Almindsyssel. I senmiddelalderen blev Elbo Herred lagt under et nyt Hønborg Len, der havde sæde på Hønborg Slot nær ved Taulov. I 1557 blev Hønborg Len nedlagt, og hele området blev lagt til Koldinghus Len. I kirkelig henseende hørte området under Ribe Stift gennem hele middelalderen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er særdeles vanskeligt at udtale sig om befolkningsudviklingen i perioden i den nuværende Fredericia Kommune, eller hvordan den sorte død har ramt området. Der opstod ikke nogen købstad, men anlæggelsen af landsbyer må afspejle en befolkningsvækst, som mindede om de øvrige områder i regionen. Områdets middelalderlige historie er generelt ikke særlig veldokumenteret. Hele området var enten skov eller jordbrug og bestod af en række mindre landsbyer tilhørende sognene Vejlby, Bredstrup, Pjedsted, Kongsted, Ullerup, Herslev, Taulov og Erritsø. Landsbyerne fandt deres faste plads i løbet af 1100-tallet. Arkæologiske udgravninger har dog vist, at der bl.a. har været vikingetidsbebyggelser i nærheden af det nuværende Bredstrup og Erritsø. Flere af områdets stednavne tyder på bebyggelser før middelalderen, bl.a. Vejlby, Kongsted, Herslev og Erritsø, mens Bredstrup og Ullerup tyder på en middelalderlig anlæggelse.

I løbet af 1100-tallet fik sognene alle bygget stenkirker, der blev placeret i landsbyer med samme navn, bortset fra Vejlby Kirke, der lå i landsbyen Egeskov. Herudover var der en mængde mindre bebyggelser spredt over området og enkelte forsvarsanlæg eller borge; bl.a. er der spor af et voldsted ved Pallesgaard ved Trelde Næs. Omkring borgbanken er der spor af voldgrave. Borgen er ellers ukendt, men kan tolkes som en privat borg tilhørende en lokal stormand.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Kendskabet til den middelalderlige landbebyggelse i Fredericia Kommune tager udgangspunkt i enkelte velundersøgte lokaliteter fundet mellem Taulov og Erritsø. I området mellem Kolding Landevej, motorvej E45, Ladegårds Skov og Dronningens Kvarter er der således udgravet omfattende bebyggelsesspor, der, skønt bebyggelsen flytter rundt i landskabet, kan følges i det lange tidsrum fra jernalderen og helt frem til efter middelalderen. Størstedelen af disse bebyggelsesspor er fundet på et let hævet plateau østligt i området, hvor der fremkom huse fra både tidlig middelalder og højmiddelalderen. Herudover er der også fundet mere sporadiske bebyggelsesspor fra perioden andre steder i det undersøgte område.

Senmiddelalderlige bebyggelsesspor, heriblandt flere årringsdaterede brønde, er også fundet på et let hævet plateau tæt op til Kolding Landevej. Særlig interessant er imidlertid en brandtomt, som menes at udgøre resterne af den senmiddelalderlige Henneberg Ladegård, der efter alt at dømme afløste landsbyen Henneberg mod middelalderens slutning. Ladegårdens hovedhus var ca. 19 × 9 m stort og var med stor sandsynlighed opført i bindingsværk og forsynet med tegltag. Gården omtales som nedbrændt af de tyske tropper under Kejserkrigen 1625‑29.

Da der ikke eksisterede egentlige bysamfund, var erhvervet i middelalderen præget af landbrug og skovbrug. Landsbyernes bønder måtte drage mod de to nærliggende købstæder Vejle og Kolding eller sejle til Middelfart for at sælge deres afgrøder og købe nødvendigt gods.

Herudover var der en stor mængde fiskeri. Især har fiskeriet ved Trelde Næs været en god måde at få en ekstra indtægt på for befolkningen. Der var adgang til både Vejle Fjord og Lillebælt, og der var et stort sildefiskeri. Der er beretninger om, at fiskere fra mange danske byer i senmiddelalderen blev lokket til en fiskeplads ved Trelde Næs, hvor sildestimerne trak ind i Lillebælt. Dette er dokumenteret gennem to retsstridigheder i 1500-tallet. På den ene side stod godsejeren på Tirsbæk Gods nord for Vejle, Ove Lunge, og på den anden side stod kongens lensmand på Hønborg Slot, Erik Krummedige. Strandretten tilhørte kongen, og ved Trelde Næs lå denne under Hønborg Slot. Sildefiskerne skulle derfor betale en afgift eller told til Erik Krummedige på en halv tønde sild pr. båd. Ove Lunge ejede imidlertid en gård i Trelde, hvis jord og skov strakte sig ned til stranden. Her boede flere fiskere, som Ove Lunge ville have fritaget for at skulle svare afgiften til lensmanden på Hønborg. I stedet skulle de betale Ove Lunge told i form af sild. Ove Lunge mente således, at han i 1520 havde fået Christian 2.s tilladelse til toldfrit at udføre 50 okser og ti læster sild til Tyskland. Afgørelsen kendes desværre ikke.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Færge- og søfart

Området syd for Erritsø, hvor der er kort afstand over Lillebælt mellem Jylland og Fyn, antages at have fungeret som overfartssted siden før middelalderen. De arkæologiske spor af middelalderens overfart i form af havne eller anløbspladser er dog stadig sparsomme. Ved Snoghøj fandtes et færgested med forbindelse til Middelfart på den anden side af Lillebælt. Navnet kendes først fra 1524, men der er kendskab til, at færgeforbindelsen var i brug allerede i 1200-tallet. Herudover er der ved Lyngsodde opfisket en stor mængde potteskår dateret til 1500- og 1600-tallet, hvorfor stedet måske skal ses som en opankringsplads for dette trafikknudepunkt.

Et enkelt fund ca. 1,5 km herfra vidner konkret om middelalderens skibsfart i Lillebæltsområdet. Under arbejdet med en bådebro stødte fiskere i 1929 på vragdele ca. 15 m fra kysten. Vragdelene, som omfattede et skibsknæ, to spanter, fem oplængere og tre bordplanker, stammer fra et klinkbygget fartøj, hvis dele var indbyrdes forbundet med påkilede nagler af træ. Vraget er siden blevet årringsdateret til tiden efter 1124.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Smedens Gård

Ved arkæologiske undersøgelser af bebyggelsesspor fra middelalderen i området mellem Taulov og Erritsø sydøst for Fredericia er bl.a. udgravet et usædvanlig velbevaret gårdanlæg med en smedje, som samtidig er et af bebyggelsens bedst daterede anlæg. Her blev nemlig fundet importeret, grønglaseret keramik fra Rouen i Nordfrankrig fra ca. 1200‑1350, ligesom gårdens brønd kunne årringsdateres til vinteren 1234/35. Undersøgelserne viste desuden, at gården har ligget på kanten af et sydøstligt plateau ud mod et lavtliggende, sumpet område, dvs. en smule isoleret fra den øvrige bebyggelse, givetvis pga. brandfare. Den bestod af et hovedhus, som målte ca. 27 × 6 m, et mindre udhus på ca. 9 × 4 m samt en lille staklade. Hovedhuset, hvis vestlige del må have været brugt til beboelse, havde et udskud mod både nord- og sydsiden. Herudover blev der fundet spor af en formodet bageovn i den nordlige væg. Reparationer indikerer, at huset var i brug i længere tid.

I husets østlige ende lå smedjen. Her blev der fundet store mængder af jernslagger, trækul og smedeskæl. Smedeessen har antagelig stået centralt i smedjen og ambolten lidt nord for denne. Analyser af jordprøver fra smedjens indre bekræfter, at der er foregået smedning og navnlig oparbejdning eller såkaldt rensning af jern fra jernudvindingsovne. I forbindelse med smedjen blev der fundet en større mængde slagger, hvoraf de fleste var såkaldte plankonvekse smedeslagger, fra bunden af smedeessen. Analyser af slaggerne viste, at der i smedjen er blevet oprenset og bearbejdet jysk myremalmsjern, som stammer fra øst og nord for Hovedstilstandslinjen. Der blev ikke fundet spor efter jernudvindingsovne på pladsen. Jernet kan være bragt til smedjen fra andre områder i Jylland.

Videre læsning

Læs mere om historie i Fredericia Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder