Middelalderen i Furesø Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Furesø Kommune.

.

Ved middelalderens begyndelse var der etableret adskillige bebyggelser, mens man i højmiddelalderen som følge af befolkningsvækst anlagde flere udflytterlandsbyer. Denne udvikling blev bremset af pesten og den senmiddelalderlige krise. Landbrug var hovederhvervet, og overskudsproduktionen herfra kunne bønderne sælge til bl.a. Roskilde og København.

Administrativ inddeling

Den nuværende Furesø Kommune består af dele af to middelalderlige herreder. Farum Sogn hørte under Jørlunde Herred, mens Værløse Sogn i senmiddelalderen hørte under Støvnæs (efter 1584 under Smørum) Herred. Jørlunde Herred lå i senmiddelalderen administrativt under Krogen Len. Fra 1200-tallet lå Jørlunde Herred under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis oprindelig om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. Støvnæs Herred derimod lå under Københavns Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Bebyggelsen i Farum og Værløse var allerede veletableret i den tidlige middelalder; stednavnene tyder på en bosættelse i sen jernalder eller vikingetid. I begge sogne er der fundet belæg for trækirker som forgængere for de nuværende stenkirker, der blev opført i løbet af 1100-tallet. I løbet af højmiddelalderen er der pga. befolkningsvæksten anlagt en række torper, dvs. udflytterlandsbyer. Disse har typisk stednavneendelser som »-torp«, »-rød« eller »-rup«. Bebyggelser som Jonstrup, Borup og Bregnerød går tilbage til denne bebyggelsesfase.

Pesten og den senmiddelalderlige krises konsekvenser afspejles i sognekirkerne, der blev ombygget og udvidet i senmiddelalderen. Dette anses normalt som tegn på et fornyet ressourceoverskud, der skyldtes befolkningsfaldet. At pesten hærgede, kan man se af Roskildebispens Jordebogs optegnelser fra ca. 1370, der anfører, at tre ud af femten gårde i Værløse Sogn da lå øde hen. Roskildebispens herregård i Farum stod i 1370 for dyrkningen af næsten 40 % af landsbyens jord, mens de 30 landboere tilsammen dyrkede de resterende 60 %. Som resultat af den senmiddelalderlige krise blev herregårdens tilliggende voldsomt reduceret og jorden udstykket til større bondegårde, der nu blev dyrket af herregårdens tidligere gårdsæder. Disse rykkede i senmiddelalderen op i gårdmandsstanden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

I Furesø Kommune har der været to vigtige nord-syd-gående vejkorridorer, som i middelalderen sikrede passagen ved de store søer og moserne vest herfor. Vejsystemet mellem Sortemose og vestenden af Farum Sø synes dog at have rødder tilbage i oldtiden. I Præsteskoven findes flere dybe hulveje, der fører ned mod et overgangssted. Den anden passage var ved Fiskebæk mellem Farum Sø og Furesø. Færdslen har sat sig tydelige spor i Nørreskov syd for søerne, hvor flere hulveje samles ned mod det smalle overgangssted. På nordsiden af Fiskebæk har der ligget en koncentration af gravhøje, hvilket også tyder på, at dette overgangssted blev brugt før middelalderen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Hovederhvervet i middelalderen var landbruget, som igennem højmiddelalderen i stadigt stigende grad var fokuseret på dyrkning af rug og byg i trevangsbrug. I senmiddelalderen var landbrugsproduktionen blevet noget mere varieret, idet bønderne også holdt husdyr. Bønderne betalte mange af deres afgifter i penge og indgik i en interregional handelsstruktur, der indbefattede pengeøkonomi. Landbrugsvarerne kunne bl.a. sælges i de nærmeste købstæder som Roskilde og København. I en kongelig opgørelse fra Christian 2.s tid optræder i Farum Sogn tre bønder i Bregnerød og tre tilknyttet Farumgård og kirken som formuende, dvs. at de ejede 50 mark i rede penge.

Roskildebispens herregård i Farum blev i senmiddelalderen bestyret af adelige lensmænd. Lille Værløse var i den tidlige middelalder langt overvejende i Hvideslægtens eje. Sandsynligvis har hovedparten af Kirke Værløse hørt ind under Knardrup indtil kronens konfiskation af dette gods efter mordet på kong Erik Klipping i 1286. Det såkaldte Prebenda Wærløse (Værløse-præbende), der i form af naturalier fra et jordstykke tjente som indtægt for en kannik ved Roskilde Domkirke, var et af de første otte præbender, som allerede var oprettet i 1074.

Kollekolle i Værløse Sogn nævnes første gang omkring år 1200, da Lars Sunesen fra Hvideslægten overdrog bebyggelsen sammen med det nærliggende Langsøbjerg og Nymølle til Vor Frue Kirke i København. Møllen kom siden til Roskildebispen. Jonstrup nævnes første gang i Roskildebispens Jordebog, hvor der her nævnes et bol jord med mølle, fiskeri og to gårdsæder. I Jonstrup er udgravet en landbebyggelse med rester af to samtidige gårde.

Herregården Jonstrupgård blev i 1522 bortforlenet til et medlem af den hallandske Porseslægt. Kongen handlede siden Jonstrup Mølle flere gange sammen med en gård i Bringe. Ud over denne mølle har der været møller ved Kirke Værløse, Farum og Fiskebæk, der udnyttede de mange vandløb. En af disse er fundet ved Annexgården sydvest for kirken i Kirke Værløse. Her er der undersøgt en vandmølletomt, som er anlagt senest i 1300-tallet. Der er fundet rester af både et møllehus og et beboelseshus samt møllehjulsblade og fragmenter af møllesten.

Alt i alt var Furesøegnens gårde ved Reformationen ejet af kirken, bortset fra Bringe og nogle adelsgårde i Kirke Værløse og Lille Værløse. Selveje synes der ikke at have været, bortset fra evt. i Bringe.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

Ved Annexgården er der gjort et skattefund med 339 mønter, som er nedlagt i tidsrummet ca. 1065‑70. Mønterne har ligget i en gråbrændt lerpotte, der var delvis bevaret. Skatten indeholder især mønter slået i Lund og Roskilde samt tyske og engelske mønter. På gårdens marker er der også fundet en fibula i Urnesstil fra 1000-tallet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder