I perioden lå der fire landsbyer i området, hver med egen kirke: Tune, Greve, Kildebrønde og Karlslunde. Der synes ikke, som de fleste andre steder, at være opstået udflytterbebyggelser; derimod var der fiskerlejer. Fiskeri var vigtigt, og flere sogne betalte sildetiende.
Den velbevarede Greve Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Greve Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Greve Kommune.
Den velbevarede Greve Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. I første halvdel af 1200-tallet blev der på kirkens nordlige side tilføjet et våbenhus, og i senmiddelalderen blev der rejst et tårn. Efter Reformationen overgik kirken til kronen, men i perioden 1719‑1911 var den ejet af herregården Gjeddesdal.
Administrativ inddeling
Den nuværende Greve Kommune udgjordes i middelalderen af fire sogne i Tune Herred: Tune, Greve, Gildebrønde og Karlslunde; Gildebrønde ændrede senere navn til Kildebrønde. Herredet var en del af Harritsborg Len og Sjællands Østersyssel. I kirkelig henseende var området en del af Roskilde Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Middelalderens landskab har været præget af fire landsbyer, Tune, Greve, Kildebrønde og Karlslunde, hvis kirker blev opført i 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet. Ud over landsbyerne synes der at have været bebyggelse langs kysten, men hvor omfattende den var, vides ikke.
Ud fra fordelingen af stednavne og især deres efterled kan der konstateres et usædvanligt forhold i området, nemlig en stort set udeblivende torp-dannelse i højmiddelalderen. Højmiddelalderen var generelt præget af befolkningsvækst, som førte til de såkaldte torp-dannelser, hvor landsbyer fik mindre udflytterbebyggelser, når befolkningen ikke længere kunne rummes inden for landsbyens rammer. Den manglende torp-dannelse i kommuneområdet kan ses som et udtryk for, at befolkningsvæksten var fraværende eller meget beskeden, men der er også den forklaring, at befolkningens fokus var på havet og ikke på agerbruget, hvorfor der anlagdes fiskerlejer frem for nye agerbrug.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
De fire landsbyer, Tune, Greve, Kildebrønde og Karlslunde, lå i hvert sit sogn. Der var ingen købstad, hvorfor bønderne enten skulle til Roskilde, Køge eller København for at omsætte deres varer. I 1100‑1200-tallet blev der opført fire stenkirker; disse blev senere i middelalderen udvidet med bl.a. tårne. De middelalderlige sognekirkers beliggenhed i landskabet giver indtryk af bosætningens omfang og landsbyernes antal. Områdets placering ud til Køge Bugt gav endvidere landbefolkningen et varieret ernæringsgrundlag bestående af både landbrug og fiskeri. Ved Karlslunde Strandvej er der undersøgt en anløbs og fiskeplads fra 1200‑1300-tallet. De udgravede ildsteder, pælehuller og mange møntfund på stedet tyder på, at der her fandt et sæsonbetonet kystfiskeri sted, og at handelsaktiviteter har udspillet sig omkring små boder på stranden.
I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 angives, at Tune Herred sammen med andre herreder gav kongen fire nætters tjeneste, når han passerede.
Ifølge optegnelser fra 1370, som muligvis var baseret på ældre tekster, skulle både Karlslunde, Gildebrønde og Greve Sogne betale sildetiende, der var en afgift pålagt det lukrative sildefiskeri i dele af Østersøområdet. Afgiften er angivet pr. sogn, og det er derfor ikke muligt at se, om der var tale om bønder, der havde fiskeri som bierhverv, eller om der var tale om fiskerlejer ude ved kysten, der havde fiskeri som hovederhverv. Bebyggelser langs kysten, der kan dateres tilbage til i hvert fald 1500-tallet, kunne dog antyde, at det var det sidste, som var tilfældet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Slaget ved Karlslunde
I 1925 blev denne mindesten rejst i Karlslunde. Den bærer indskriften »Svend Grate og Radulf slog venderne ved Kalfslunde 1153«.
I 1153 stod der et slag ved Karlslunde mellem vendere og en kongelig hær; forløbet heraf bliver dramatisk beskrevet af Saxo. Angribende vendere var gået i land ved Sjællands østkyst og var på vej mod Roskilde for at foretage et overraskelsesangreb. Det lykkedes kong Svend Grathe, hans tro mand Radulf og deres hær at slå venderne og drive dem på flugt. Saxo fortæller, at nogle nåede frem til stranden og svømmede ud til deres skibe, mens andre druknede. Nogle af de vendiske ryttere kastede sig »med kvindagtig Angst« med deres heste ud over klinten og blev slået ihjel på strandens sten.
Videre læsning
Læs mere om historie i Greve Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Greve Kommune
- 1536-1850 i Greve Kommune
- 1850-1920 i Greve Kommune
- 1920-1970 i Greve Kommune
- 1970-2007 i Greve Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
