Middelalderen i Hørsholm Kommune

Landsbyen Vallerød kendes tilbage fra middelalderen. På denne akvarel af Jean-Francois de Dompiere de Jonquières fra 1798‑1800 ser man ud over Vallerøds marker. Bønderne har travlt med at pløje, og i den indhegnede græsmark græsser køer. Landskabet er fremstillet noget mere bakket, end det er.

.

Artikelstart

Højmiddelalderens bebyggelser opstod som følge af skovrydning og kolonisation af områder langs kysten. Afgifter blev betalt i form af både naturalier, herunder sild og torsk, og penge. Pesten kom også til området i midten af 1300-tallet, men synes ikke at have ført til nedlæggelser af landsbyer.

Administrativ inddeling

Hørsholm Kommune er identisk med den del af det middelalderlige Birkerød Sogn, der siden 1790 har udgjort Hørsholm Sogn, samt den østlige halvdel af Blovstrød Sogn. Begge disse områder var i middelalderen en del af Lynge Herred og lå sammen med resten af herredet i senmiddelalderen administrativt under Krogen Len. Fra 1200-tallet hørte Lynge Herred under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis oprindelig om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. I gejstlig henseende lå den nuværende kommune derudover i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Hovedparten af den middelalderlige bebyggelse i Hørsholm Kommune er opstået i forbindelse med den højmiddelalderlige skovrydning og kolonisation af kystområderne, der satte ind efter kong Valdemar den Stores og biskop Absalons nedkæmpelse af venderne, hvis overfald havde truet de danske kyster. Pesten og den senmiddelalderlige krise ramte også kommunen, uden at det dog førte til voldsomme ødelæggelser af landsbyer. I løbet af senmiddelalderen forsvandt kun bebyggelsen Haagendrup. At området blev ramt, kan man dog slutte ud fra de senmiddelalderlige om- og udbygninger af kirker i både Birkerød og Blovstrød Sogne, der normalt tolkes som tegn på den ressourcefrigørelse, der opstod som følge af befolkningsfaldet i anden halvdel af 1300-tallet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel og infrastruktur

Ved Lille Frises Eng i Folehave findes rester af to stenbrolagte overgangssteder med tilknyttede hulveje. Den nuværende Folehavevej indgår i dette øst-vest-gående vejsystem, der måske har rødder i oldtiden.

I Rungsted Hegn er der rester af mange hulveje parallelt med den nuværende Rungstedvej, og sandsynligvis er der også her tale om et vejsystem af middelalderlig oprindelse.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I forhold til andre sjællandske egne var landsbyerne små, og i den vestlige del af det nuværende kommuneområde har hovedparten af gårdene nok været enkeltgårde. Gårdenes produktion må i høj grad have været præget af den omkringliggende skov, der her var den dominerende landskabstype i middelalderen. Der findes ikke arkæologisk kildemateriale om middelalderens landsbyer og hustyper i Hørsholm Kommune.

Det nuværende kommuneområde var i middelalderen kendetegnet ved en sammensat økonomi, der byggede på en mangfoldig udnyttelse af de naturlige ressourcer. Roskildebispens bønder i Sjælsmark betalte omkring 1370 deres afgifter såvel i korn som i rede penge, hvilket viser, at bønderne fra 1300-tallets anden halvdel indgik i en interregional handelsstruktur, der involverede pengeøkonomi.

Langs kysten udviklede der sig i løbet af høj- og senmiddelalderen et fiskerleje ved Rungsted, der nævnes første gang i 1346. Her fangede man især sild og torsk, hvilket udgjorde en væsentlig bestanddel af den lokale økonomi. Således betalte bønderne i Birkerød Sogn i 1370 deres kirketiende i sild.

Herregården Hørningsholm, det senere Hirschholm Slot, nævnes første gang i 1305. Godset omfattede i 1300-tallet ud over selve Hørsholm også jord i Kettinge, Rungsted, Vallerød og Usserød samt en mølle sammesteds. I 1391 kom godset til kronen og lå herefter skiftevis under Krogen og Københavns Len. I 1520’erne fungerede Hørningsholm en kort tid som eget len under biskop Lauge Urne.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

I 1731 blev der fundet en skat med 66 mønter i haven ved Hirschholm Slot. Mønterne var alle af samme type, slået under kong Erik Menved, og skattens nedlæggelse dateres til ca. år 1300.

Videre læsning

Læs mere om historie i Hørsholm Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalder

Eksterne links