Middelalderen i Herlev Kommune

Artikelstart

Med befolkningsvækst i højmiddelalderen blev der anlagt flere bebyggelser; pestens hærgen i midten af 1300-tallet medførte derimod en befolkningsnedgang. Landbrug var det dominerende erhverv, og en mulig overskudsproduktion herfra kunne sælges til bl.a. København.

Administrativ inddeling

Den nuværende kommune bestod i middelalderen af Herlev Sogn, der var annekssogn til Gladsaxe Sogn. Kommunen lå i Støvnæs Herred (fra senmiddelalderens slutning også kaldet Sokkelund Herred), der administrativt hørte under København Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

På baggrund af navnestoffet kan man se, at Herlev er den ældste del af den nuværende kommunes bebyggelse, der må gå tilbage til jernalderen eller vikingetiden.

Den senere nedlagte bebyggelse Tubberup ved det nuværende Hjortespring blev oprettet under den højmiddelalderlige befolknings- og bebyggelsesmæssige ekspansion, der fandt sted i 1100- og 1200-tallet. Disse bebyggelser kan typisk kendes på endelser som »-rup«, »-torp«, »-rød« eller »-tved«. Det kan undre, at Herlev Kirkes ældste dele kun går tilbage til begyndelsen af 1400-tallet, men det er muligt, at der i Herlev, før stenkirken blev opført, har ligget en kirke af træ på samme sted, som blot endnu ikke er fundet. Kirken fik i senmiddelalderen tilføjet tårn, våbenhus og kapel. Denne udbygning tolkes normalt som et tegn på den ressourcefrigørelse, der skyldes befolkningsnedgangen efter pesten ved midten af 1300-tallet, idet man ikke længere skulle brødføde så stor en befolkning. Dette ressourceoverskud blev i hele landet kanaliseret over i kirkeombygninger og -udbygninger, nye kalkmalerier og nyt kirkeinventar.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var hovederhvervet, og man dyrkede især rug og byg, som blev suppleret med husdyrhold. Nærheden til Øresund har betydet, at bønderne efter høsten har kunnet deltage i det store årlige skånske sildefiskeri ved Skanør. I senmiddelalderen betalte bønderne en del af deres afgifter i penge, hvilket vidner om, at de da – ud over at tjene rede penge som sildefiskere – fik indtægter ved at sælge et muligt overskud fra landbrugsproduktionen i bl.a. København, men også til omrejsende hanseatiske købmænd, der omgik de kongelige bestemmelser om forprang og landhandel.

Herlev nævnes første gang i 1268, da en vis Peder Esbernsen overdrog sit gods i Herlev med agre, enge og græsgange til Æbelholt Kloster, som han selv var blevet optaget i. Dele af kommunen lader til at have tilhørt Roskildebispen, sandsynligvis som følge af kong Valdemar den Stores godsgave af København og opland til biskop Absalon i 1160’erne. I 1186 testamenterede Absalon disse besiddelser til Roskilde bispestol, der overtog dem efter hans død i 1201.

I Herlev lå i senmiddelalderen en adelig sædegård, der var ejet af ridder Niels Ovesen Jernskæg og hans søn.

Der er kun gjort få arkæologiske fund af landbebyggelsen i området. Af landsbyen Herlev er næsten alle synlige spor nu opslugt af moderne bebyggelse.

I Hjortespring blev der i 1980 undersøgt rester af en senmiddelalderlig varmluftsovn, en såkaldt hypokaust, som fremkom i området øst for Gammelgård. Den munkestensbyggede ovn fungerede ved at ophede sten. Varmen herfra blev via luftkanaler ført op i de rum, der befandt sig over ovnen.

I 1500-tallet lå der angivelig en kongelig jagtgård i Tubberup. Det er muligvis denne, hypokausten opvarmede.

Herudover blev der allerede i 1937 fundet et kampestensfundament samt munkesten på Møllegård i Hjortespring, der muligvis er spor efter Hjortespring Mølle.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Herlev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder