Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Hillerød Kommune.
I den vestlige del af den nuværende Hillerød Kommune var der en tidlig bosættelse, der gik tilbage til jernalderen, hvorimod den østlige del først blev koloniseret i højmiddelalderen. Pestens hærgen i midten af 1300-tallet førte formodentlig til et betydeligt fald i befolkningstallet og nedlæggelse af bebyggelser.
Kongemagten ejede større områder, bl.a. Gribskov. Det rige Æbelholt Kloster samlede sig ligeledes omfattende jordbesiddelser.
Hillerød Kommune udgjordes i middelalderen af fem sogne af det gamle Lynge Herred: Gørløse, Uvelse, Lystrup, Freerslev (før Reformationen hørte Freerslevs jorder under Æbelholt Kloster og Herlev under Esrum Kloster) og Nørre Herlev. Dertil kom fem sogne af det gamle Strø Herred: Alsønderup, Lille Lyngby, Skævinge, Strø og Tjæreby (inkl. dele af det nuværende Frederiksborg Slotssogn) og Nødebo Sogn fra Holbo Herred. Hele området lå i senmiddelalderen administrativt under Krogen Len. Fra 1200-tallet lå disse herreder sammen med naboherredet Jørlunde (og siden også Holbo) under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis oprindelig om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. I gejstlig henseende lå den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Skævinge Kirke, der formentlig er opført i første halvdel af 1100-tallet, nævnes første gang i et brev fra 1211‑14. Kirken er muligvis viet til Sankt Andreas (apostlen Andreas).
Den middelalderlige befolkningsudvikling i den nuværende Hillerød Kommune var præget af to forskellige mønstre. Landsbyerne og bosættelserne i den vestlige del af kommunen havde i høj grad navneformer, der peger på jernalder, vikingetid og tidlig middelalder, mens alle sognekirkerne undtagen Alsønderup stammer fra romansk tid, dvs. ca. 1100‑1250. Derimod dominerer torpnavnene i de sogne, der i middelalderen lå under Lynge Herred. Her er det kun Nørre Herlev Kirke, der går tilbage til 1100-tallet, mens de andre sognekirker er opført af tegl efter år 1200. Dette indikerer, at denne del af kommunen først blev koloniseret under den højmiddelalderlige bebyggelsesmæssige ekspansion ind i det skov-, vand- og moserige Nordsjælland.
Pestens hærgen og det deraf følgende befolkningsfald har kun efterladt få direkte nedslag i det skriftlige kildemateriale. Men stort set alle kirker blev i sengotisk tid, dvs. 1400‑1550, udbygget med tårne, våbenhuse og hvælv. Dette tolkes almindeligvis som et tegn på, at der i perioden 1350‑1450 fandt et så stort befolkningsfald sted, at det kunne frigøre ressourcer, der blev kanaliseret over i kirkebyggeriet. Nedlæggelsen af Freerslev og Lystrup Sogne i årtierne efter Reformationen tyder ligeledes på et reduceret befolkningsgrundlag i området. Derudover kender man navnene på adskillige højmiddelalderlige bebyggelser, der forsvandt i løbet af senmiddelalderen, fx Mulneholt i Nødebo Sogn, Holmegård og Tinkerup i Skævinge Sogn samt Borholt og Marholt i Frederiksborg Slotssogn.
Et større antal middelalderlige bebyggelser blev desuden nedlagt i forbindelse med den kongelige erhvervelse af store områder af Nordsjælland og udlæggelse til jagtområde og skov. Dette gælder i høj grad for det nuværende Frederiksborg Slotssogn.
I Strø Sogn er der lige øst for sognekirken fundet tomterne af to gårde, der var i funktion fra højmiddelalderen og frem til udflytningen i 1786.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
En opdeling af bebyggelsen i forhold til landskabet fremstår tydeligt i middelalderen, hvor man taler om store slettelandsbyer i den flade vestlige del af kommunen med op mod 15‑20 gårde, bl.a. omkring Skævinge, og mindre skovlandsbyer med 1‑3 gårde i den kuperede østlige del.
Udgravninger er gennemført i landsbyerne Sigerslevøster, Skævinge og Freerslev. Sigerslevøster har været nævnt i både jernalder- og vikingetidssammenhæng, og udgravningerne har da også afdækket gårde og fund fra den ældre jernalder og frem. Aftryk af middelalderens gårde kan ses i form af huller efter stolperne til vægforløb, og det fremgik, at der var tale om flere såkaldte udskudshuse, men ellers var der ikke bevaret nævneværdige konstruktionsdetaljer såsom gulve, rumopdelinger eller lignende.
I Skævinge er dele af den middelalderlige landsby med gårde, kældre, brønde og fundrige gruber ligeledes blevet undersøgt. I en af gruberne fremkom store dele af en ovn til støbning af kirkeklokker. Ovnen formodes at være fra 1100‑1200-tallet og har sikkert leveret kirkeklokker til Skævinge Kirke. I flere af de andre gruber blev der udgravet et stort materiale, hvilket er typisk for udgravninger i de middelalderlandsbyer, hvor forholdene har været optimale for bevaring af bl.a. knogler.
Den nuværende Hillerød Kommune var i middelalderen kendetegnet ved en sammensat økonomi, der især i de østlige dele byggede på en mangfoldig udnyttelse af naturressourcerne. Omkring år 1500 dyrkede bønderne både rug, byg og havre, og de holdt kvæg og producerede smør. Fjerkræ og æg udgjorde ligeledes en vigtig del af indtægtsgrundlaget for landbefolkningen, som også forsynede Esrum Kloster med brænde til klosterets teglovne. Derudover var skovboerne i Gribskov kendt for deres fremstilling af trækul.
I den vestlige del af kommunen, hvor Æbelholt Kloster havde større besiddelser, dominerede korn og smør landbrugsproduktionen. Derudover ejede Roskildebispen en større herregård i Strø, hvis bønder betalte deres afgifter i korn og rede penge, hvilket viser, at bønderne allerede omkring 1370 indgik i en overregional handelsstruktur, der involverede pengeøkonomi.
Kongemagten ejede ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 Gribskov med sit tilliggende.
Fra Hillerød Kommune kendes mindst tre middelalderlige herregårde: Favrholm lige syd for det nuværende Hillerød, der nævnes første gang i 1364, da gården blev pantsat til kronen. Kort tid efter bortforlenede kongemagten atter herregården. Hillerødsholm nævnes som herregård første gang i 1275 og var i adelig besiddelse indtil 1560, da også den overgik til kronen og blev til Frederiksborg Slot. Hillerød selv blev grundlagt i den tidlige middelalder, men var i 1532 endnu blot en landsby med syv gårdmænd. Lyngbygård i Lille Lyngby nævnes første gang i 1411. Godset kom i slutningen af 1400-tallet til adelsfamilien Dresselberg.
Æbelholt Kloster, oprettet omkring 1175, samlede sig snart store jordbesiddelser i den vestlige del af Nordsjælland samt i Hornsherred. Disse blev støt udvidet op igennem middelalderen til i alt 250 bøndergårde og gårdsæder ved Reformationen. Hertil kom omkring ti ladegårde.
Esrum Kloster og Roskilde bispestol ejede vandmøller i hhv. Nørre Herlev og Strø Sogne.
I Freerslev er der undersøgt et lille område på nogle få hundrede kvadratmeter med affaldslag, brønde og fundrige gruber. Blandt de mere interessante fund var en formsten fra den nedrevne kirke i Freerslev samt spor efter pottemageraktiviteter i form af fejlbrændt keramik. Selve pottemagerværkstedet lå dog ikke inden for udgravningsfeltet, men må have ligget i nærheden.
Pottemageraktivitet ses ligeledes i det sydlige Hillerød, hvor der er udgravet mere massive spor. I 1974 stødte man på ovnrester og fejlbrændt keramik på markerne sydøst for Favrholm. Ovnresterne blev udgravet af Nationalmuseet og viste sig at dække over to ovne, som havde været i brug i første halvdel af 1300-tallet. Pottemageren havde bl.a. fremstillet kander, som har identiske paralleller i materialet fra Æbelholt Kloster. Det synes derfor nærliggende at antage, at i hvert fald dele af produktionen er blevet afsat enten til klosteret eller på markedsdagene ved klosteret. Nylige udgravninger omkring pottemagerovnene har afdækket en hel landsby. Pottemageren har således ikke ligget afsondret uden for landsbyen, men været en del af den i 1300-tallet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Middelalderen giver sig til kende gennem store mængder detektorfund; især mønter fra tiden mellem ca. 1240 og 1370, de såkaldte borgerkrigsmønter, kendes i ganske stort antal. Herudover blev der i 1800-tallet gjort et par større skattefund med mønter fra begyndelsen af 1400-tallet i hhv. Meløse og ved Hestehaven.
Læs mere om historie i Hillerød Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
