Middelalderen i Hvidovre Kommune

I højmiddelalderen oplevede området antagelig en betydelig stigning i befolkningstallet; en udvikling, der blev bremset af den sorte død i midten af 1300-tallet. Hovederhvervet var landbrug med korndyrkning og kvæghold, og derudover gav nærheden til Øresund mulighed for sildefiskeri.

Administrativ inddeling

Den nuværende Hvidovre Kommune bestod i middelalderen af Hvidovre Sogn, der da også omfattede de senere selvstændige sogne Risbjerg og Strandmark. Landsbyen Avedøre kom i senmiddelalderen under Glostrup Sogn og dermed under Smørum Herred, mens resten af den nuværende kommune hørte under Støvnæs Herred, som ved middelalderens slutning blev kaldt Sokkelund Herred. Begge herreder hørte under København Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den ældste faste bebyggelse i kommunen formodes at gå tilbage til jernalderen eller tidlig middelalder. Det bebyggelseshistoriske forhold mellem de to »-ovre«-bebyggelser, Hvidovre og Rødovre, er ukendt, men man må formode, at det er Hvidovre, der er den oprindelige navnebærer, idet Hvidovre ligger nærmest kysten, men trukket lidt tilbage fra denne. Der skelnes i det middelalderlige kildemateriale mellem betegnelsen »Ydre Ovre« i betydningen »længere ude« om Hvidovre, mens Rødovre betegnes »Øvre Ovre«, hvilket indikerer en beliggenhed længere indenlands. Hvidovre Kirke har bevaret et kirkeskib af kridtsten, der allerede tidligt blev udvidet mod vest, hvilket kunne tyde på en kraftig befolkningsvækst i løbet af højmiddelalderen.

Man kender ikke omfanget af pestens indvirkninger på befolkningstallet fra midten af 1300-tallet, men indirekte vidnesbyrd som en fornyelse af koret i gotisk stil samt tilbygningen af et vesttårn kunne tyde på, at pesten også her gjorde indhug i befolkningstallet, hvilket førte til en ressourcefrigørelse, da man ikke længere skulle brødføde så stor en befolkning.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Hvidovre Kirke ved nordenden af Hvidovregade. Gaden og kirken er de sidste rester af den middelalderlige landsby, der ikke helt blev opslugt af moderne bebyggelse.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Hvidovre omtales første gang i ca. 1170, da Esbern Snare gav en herregård i »Ovre« som sjælegave for sine afdøde hustruer til Sorø Kloster. Imidlertid forblev Ovre-godset, der omfattede jord i både Hvid- og Rødovre, ikke længe i klosterets besiddelse, idet munkene omkring 1170 mageskiftede dette med biskop Absalon. Godset i Hvidovre blev lagt sammen med de omfattende besiddelser, som kong Valdemar den Store havde skænket Absalon omkring København, og kom ved Absalons død i 1201 til Roskilde bispestol. Roskildebispen og Roskilde domkapitel blev i løbet af middelalderen de største jordejere i den nuværende Hvidovre Kommune, men også Vor Frue Kirke i København og Æbelholt Kloster havde besiddelser i området.

I Hvidovre er kun den bugtede Hvidovregade, der har sit udspring tæt ved kirken, bevaret af den middelalderlige landsbys langstrakte struktur. Anderledes ser det ud i Avedøre, hvor landsbystrukturen med sit vejsystem, forte og gårdtofter i store træk har bevaret sit middelalderlige præg. Herudover er dele af det gamle skeldige mellem Hvidovre og Brøndbyøster Sogne stadig synlige i terrænet. Det angiver desuden en del af det gamle skel mellem Sokkelund og Smørum Herreder. Rester af diget er bevaret langs vejen Vesterskel.

Af afgiftsopgørelser fra senmiddelalderen og tiden umiddelbar efter Reformationen fremgår det, at bønderne udnyttede den gode jord til at drive et tovangslandbrug. De dyrkede især rug og byg, som blev suppleret med husdyrhold. Især Avedøre nød godt af, at man her havde rige muligheder for kvæghold, da man havde omfattende græsningsarealer på engdragene syd for landsbyen og tre eller fire holme. Øresunds nærhed betød, at bønderne efter høsten kunne deltage i det årlige skånske sildefiskeri ved Skanør og Falsterbo. I senmiddelalderen betalte bønderne en del af deres afgifter i penge, hvilket vidner om, at de da – ud over at tjene rede penge som sildefiskere – solgte deres produktionsoverskud og indgik i en interregional handelsstruktur. Landbrugsvarerne kunne sælges i København, men også til hanseatiske købmænd, der trods gentagne forbud blev ved med at omgå de kongelige bestemmelser om forprang, dvs. opkøb af landbrugsvarer uden for købstæderne. Ved udmundingen af Harrestrup Å lå i middelalderen således handelspladsen Vindeboder, dvs. Venderboder.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hvidovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder