Området var i middelalderen præget af spredt bebyggelse. Jorderne var generelt magre og kunne ikke brødføde en større befolkning. Hovederhvervet var agerbrug, men på de dårligste jorder var også fårehold og kvægbrug af stor betydning. I midten af 1300-tallet hærgede den sorte død området efterfulgt af den senmiddelalderlige krise.
Klovborg Kirke, der kan føres tilbage til ca. år 1200. Af Jürgen Howaldt.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Ikast-Brande Kommune
Klovborg Kirke består af et langhus, der kan føres tilbage til ca. år 1200. Skibets længde har været ca. det dobbelte af bredden, og murene er opført af veltilhuggede granitkvadre. I senmiddelalderen blev der tilføjet et tårn i vest, der dog blev reduceret i 1626 som følge af en stormskade.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ikast-Brande Kommune.
Administrativ inddeling
Ikast-Brande Kommune består af seks middelalderlige sogne, hvoraf Nørre Snede, Klovborg og Ejstrup lå i Vrads Herred, Ikast og Bording i Hammerum Herred og Brande i Nørvang Herred. I højmiddelalderen hørte Vrads Herred til Løversyssel, Hammerum Herred til Hardsyssel og Nørvang Herred til Jellingsyssel. I senmiddelalderen lå Vrads Herred under Skanderborg Len og Hammerum Herred under Lundenæs Len, mens Nørvang Herred ved reformationstiden var et pantelen tillagt stormanden Thomas Nielsen Langes enke. Efter hendes død i 1547 blev herredet lagt til Koldinghus. I kirkelig henseende hørte Nørre Snede, Klovborg og Ejstrup Sogne under Aarhus Stift, mens Ikast, Brande og Bording Sogne hørte under Koldinghus Len.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Jorderne i det nuværende kommuneområde var i overvejende grad at regne blandt nogle af Jyllands mere magre og kunne ikke understøtte en stor befolkning, hvilket også genspejler sig i sognekirkerne, der i overvejende grad hører til i den beskedne ende blandt de jyske granitkirker. Fra midten af 1300-tallet blev området hårdt ramt af pesten og den senmiddelalderlige krise. Et direkte vidnesbyrd herom finder man i salgsbrevet over borgen Tranholm fra 1411. Af borgens tilliggende 37 gårde, hvoraf hovedparten lå i den nuværende kommune, især i Klovborg og Nørre Snede Sogne, lå hele 24 øde. Endnu ved reformationstiden var Klovborg Sogn kun i stand til at yde et yderst beskedent beløb på 10 mark i forbindelse med Frederik 1.s landehjælp, hvilket blev modsvaret af beløb på 30 og 28 mark fra hhv. Nørre Snede og Ejstrup Sogne, der dog heller ikke var uden problemer. Nørre Snede Sogn døjede i løbet af 1500-tallet i tiltagende grad med sandflugt, mens Ejstrup Sogn siden midten af 1400-tallet ikke var i stand til at bekoste egen præst, men måtte deles med Nørre Snede Sogn om denne. Befolkningsnedgangen gav sig også udslag i den nu forsvundne kirke »Sigten« i Bording Sogn, der blev nedlagt i senmiddelalderen. Brande Sogn bestod ved reformationstiden af omkring 40 helgårde, men disse betegnes endnu i Ole Worms præsteindberetninger fra 1630’erne som meget fattige.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Den nuværende kommunes område var i middelalderen præget af yderst spredt bebyggelse, hvilket både har sat sig spor i sognenes store arealer og kirkernes forholdsvis beskedne middelalderlige udsmykning. Næsten alle steder stammer sognekirkernes ældste kerne fra romansk tid og er opført i tiden frem til år 1200; kun Bording Kirke blev nyopført i slutningen af 1800-tallet og erstattede her en lille middelalderlig forgænger.
Herning Museum (nuværende Museum Midtjylland) har udgravet spor efter fire middelalderlige landbebyggelser, der fungerede i tidlig middelalder og højmiddelalderen, hvor de har ligget relativt langt fra de middelalderlige sognebyer. Der er tale om bygninger af varierende udformning konstrueret med jordgravede stolper.
Ved Borup nordvest for Brande er der undersøgt to lokaliteter, kendt som Borup 4 og Borup 6, hvor der blev fundet spor af middelalderlige gårde beliggende med en indbyrdes afstand på knap 3 km. Sporene, der er dateret til begyndelsen af middelalderen, stammer fra hhv. fire og seks bygninger, og i flere tilfælde menes de at repræsentere flere faser af samme gård. Vest for Borup 6-lokaliteten fremkom derudover det sydøstligste hjørne af et hegn, som formentlig skal dateres til vikingetiden, dvs. tilhørende en bebyggelse, der er ældre end middelalderbebyggelsen. Samlet set er fundene gjort inden for det gamle Borup ejerlav, og de kan repræsentere en udflytterbebyggelse, der fx flyttede ud fra sognebyen Brande i tiden omkring middelalderens begyndelse.
Ved Flø og Uhre, hhv. nordvest for Brande og syd for Ikast, der var selvstændige ejerlav i middelalderen, er der ligeledes udgravet et større antal middelaldergårde. Kun Uhrelokaliteten er fuldt afdækket. I forbindelse med undersøgelsen af Uhre blev der udgravet i alt 11 samtidige bygninger, hvoraf de seks var særlig velbevarede. Hustyper og genstandsfund tyder på, at denne bebyggelse fungerede i 1100‑1200-tallet.
I den nordlige del af kommunen er der enkelte steder fundet spor efter jernudvinding i middelalderen.
Den østlige del af kommunen havde tilknytning til det centrale Jyllands gamle hovedfærdselsåre, Hærvejen, mens Nørre Snede lå direkte i et »alfarvejskryds« mellem nord-syd- og øst-vest-gående hovedlinjer. Kongerne Hans og Christian 2. gjorde således begge ophold i Nørre Snede på vej til landstinget i Viborg.
Landbruget var det altdominerende erhverv i den nuværende kommune i middelalderen. Hvor jorden var af tilstrækkelig kvalitet, koncentrerede man sig om dyrkning af korn, men på de mere karrige jorder vest for Hærvejen spillede kvægbrug og især fårehold en vigtig rolle i den lokale økonomi, der blev suppleret med fjerkræhold og biavl.
Generelt er der kun få referencer til middelalderligt adelsgods i den nuværende kommune. En enkelt befæstet herregård kendes dog fra Klovborg Sogn. Her lå der indtil 1411 i sognets nordlige ende Tranholm, som stormanden Johan Skarpenberg da efter pres fra dronning Margrete 1. solgte til hende, hvorefter hun lod den nedbryde som led i sine bestræbelser på at mindske adelens vold og selvstændighed. De tilliggende jorder udgjorde herefter et selvstændigt len, som fra midten af 1400-tallet blev pantsat til ejerne af Mattrup, der i 1573 mageskiftede sig til besiddelserne. Derudover ved man blot, at ridderen Lars Jonsen i 1329 overdrog jordegods i Brande Sogn til oprettelsen af et nyt kannikepræbende ved Ribe Domkirke, her drejede det sig dog ikke om et besiddelseskompleks, men blot om strøgods. Af kirkelige institutioner havde kun Tvis Kloster (i den nuværende Holstebro Kommune) mindre besiddelser, der fordelte sig over Ikast, Nørre Snede og Ejstrup Sogne.
I Nørre Snede fandtes der i senmiddelalderen en valfartskilde viet til Sankt Knud, hvor man før Reformationen opførte et kapel. Christian 3. befalede siden ved sin gennemrejse, at kapellet skulle nedrives og byggematerialet overdrages til den lokale kromand i Nørre Snede. I Ejstrup Sogn lå der lidt nord for gården Krejbjerg i senmiddelalderen ligeledes et kapel, der i tiden efter Reformationen må være blevet revet ned; i 1661 omtaler Vrads herredsbog kun en kirketomt her, og rester heraf er fundet i 1877.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Ikast-Brande Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Ikast-Brande Kommune
- 1536-1850 i Ikast-Brande Kommune
- 1850-1920 i Ikast-Brande Kommune
- 1920-1970 i Ikast-Brande Kommune
- 1970-2007 i Ikast-Brande Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
