I middelalderen var området jævnt befolket, dog skete en befolkningsvækst senere på halvøen Hindsholm end i det øvrige område. Hovederhvervet var landbrug, men også fiskeri spillede en central rolle. Kerteminde med havn fik købstadsrettigheder i 1413. I senmiddelalderen opstod en lang række herregårde.
Middelalderen i Kerteminde Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Kerteminde Kommune.
Administrativ inddeling
Kommunen bestod i middelalderen af de samme 13 sogne som i dag. De tre sydvestligste sogne (Rønninge, Birkende og Marslev) hørte da til Åsum Herred, mens de resterende ti sogne (Kerteminde, Drigstrup, Munkebo, Kølstrup, Rynkeby, Revninge, Viby, Mesinge, Dalby og Stubberup) udgjorde middelalderens Bjerge Herred. De fire sidstnævnte og nordligst beliggende sogne på halvøen Hindsholm dannede desuden deres eget »delherred« med ting i Dalby. Mens disse fire nordlige sogne hørte til Nyborg Len, hørte resten til Odensegård Len. I kirkelig henseende indgik hele kommunen i Odense Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved indgangen til middelalderen fremstod hele Kerteminde Kommune jævnt befolket. Stednavnemæssigt kan bebyggelser fra jernalderen identificeres i ti navne med endelserne -lev og -inge (herunder Birkende og den nu forsvundne Kirsinge), hvortil der i vikingetiden er kommet omtrent lige så mange nye bebyggelser på endelserne -by og -torp (senere ændret til -rup og -strup), idet langt de fleste af kommunens 16 torpnavne dog snarest er kommet til i løbet af middelalderen. Da der kun er relativt få skov- og rydningsindikerende stednavne (som Klarskov, Midskov og den senere nedlagte Atteltved), kunne det tyde på en begrænset skovrydning i middelalderen.
Kommunens middelalderlige kirkebygninger tyder på en lidt forskellig befolkningsudvikling i området syd for fjorden og på Hindsholm. Mens de fleste af sognekirkerne i begge områder synes opført i 1100- og 1200-tallet (Birkende og Viby dog først i 1300-tallet), så gennemgik samtlige fire kirker på Hindsholm betydelige udvidelser ved middelalderens slutning, mens det samme kun skete ved under halvdelen af kirkerne syd for fjorden. Dette kunne tyde på en relativt stor befolkningstilvækst på Hindsholm i årtierne omkring år 1500.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Kerteminde Kommune har med sit jævne sletteland syd for fjorden og lave bakkelandskab på Hindsholm ganske frugtbare jorder, som tidligt har indbudt til agerbrug kombineret med fiskeri. Dertil har Kertinge Nor med Kerteminde Fjord udgjort en attraktiv alternativ vandvej for handelen til og fra Odense, hvilket først Munkebo og siden Kerteminde har nydt godt af som ladeplads og fiskerleje, Kerteminde med købstadsrettigheder fra 1413. Fjorden bød på en god fangst af flyndere, de såkaldte Kerteminderådmænd. Købstaden fungerede bl.a. som udskibningshavn for øl, og byen var angivelig kendt for »godt øl og skidne kvinder«.
Der er kendskab til enkelte spor af landbebyggelsen fra tidlig middelalder i kommuneområdet. Ved Birkende og Ladby er der således udgravet spor af flere gårde. Periodens marksystemer, de såkaldte højryggede agre, er ligeledes fundet flere steder i området. Landbruget i landsognene har i middelalderen overvejende været baseret på et traditionelt bygdomineret agerbrug. Bebyggelsen var koncentreret på knap et halvt hundrede middelstore landsbyer, hvoraf en fjerdedel ikke længere eksisterer. De fleste kendte landsbynedlæggelser ser ud til at være sket i 1500- og 1600-tallet, og næsten alle fandt sted i kommunedelen syd for fjorden og noret. Denne fordeling er med til at styrke billedet af en relativt sen befolkningsvækst på Hindsholm, der eventuelt også afspejler Kertemindes fremvækst som købstad i middelalderens sidste del.
Der lå ingen klostre i det nuværende kommuneområde i middelalderen. Navnet Munkebo synes at henvise til munkene ved Sankt Knuds Kloster i Odense, der havde besiddelser i ladepladsen ved noret. Af egentlige borge kender sagnene til flere i kommunen, men den mest troværdige er nok Tvevad. Kommunen har været ganske rig på senmiddelalderlige herregårde, som oftest én eller flere i hvert sogn. Af samme grund har hovedparten af områdets fæstebønder hørt under disse små, lokale herregårde.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
Da bebyggelsessporene er få, udgøres størstedelen af de arkæologiske fund fra middelalderen i området af de mange detektorfund, der er fundet dels i landsbyområderne, dels på de arealer, hvor der også er gjort mange detektorfund fra yngre jernalder og vikingetiden.
Blandt detektorfundene er to skattefund med borgerkrigsmønter fundet ved Lodshuse og Dalby, som viser, at de urolige tider ca. 1286-ca. 1400 også påvirkede Kerteminde Kommunes område. Skatten fra Dalby indeholdt foruden mønter fra 1290’erne også to ringspænder af forgyldt sølv. Der er desuden fremsat den teori, at skattens ejer boede på den gård, som en efterfølgende udgravning afslørede lige nord for skatten. En seglstampe tilhørende en Niels Hvide fundet i samme område sætter måske ligefrem navn på ejeren. Endelig er der ved Lundsgård fundet en guldring med runeindskrift.
Videre læsning
Læs mere om historie i Kerteminde Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Kerteminde Kommune
- 1536-1850 i Kerteminde Kommune
- 1850-1920 i Kerteminde Kommune
- 1920-1970 i Kerteminde Kommune
- 1970-2007 i Kerteminde Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder