Området var bebygget ved middelalderens begyndelse, men befolkningsvækst førte til anlæggelse af nye bebyggelser og rejsning af kirker. Middelfart fik købstadsrettigheder i perioden. Pesten ramte området fra midten af 1300-tallet, men førte ikke til, at sogne blev nedlagt.
Middelalderen i Middelfart Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Middelfart Kommune.
Votivkrone fra ca. 1520 og relikviekors fra ca. år 1500 fundet ved byggearbejder i et hus ved Torvet i Middelfart i 1933. Votivkronen, der muligvis stammer fra et sidealter i Sankt Nikolaj Kirke, blev i senmiddelalderen anvendt som brudekrone. Relikviekorset var tomt, da det blev fundet. Både kronen og korset endte måske i jorden under reformationstidens uroligheder, hvor der var risiko for, at de på hårdhændet vis kunne blive konfiskeret.
Administrativ inddeling
Middelfart Kommune bestod i middelalderen af Vends Herred med undtagelse af Rørup Sogn og Tanderup Sogn i Båg Herred. Vends Herred blev fra 1369 administreret af lensmænd på Hindsgavl, mens herredstinget lå ved Nørre Aaby Kirke. Føns var et kongeligt birk, dvs. sin egen selvstændige retskreds, før sognet kom under Iversnæs i 1400-tallet. I kirkelig henseende lå Vends Herred under Odense Stift og var sammen med Båg Herred tillagt en regnskabsprovst med sæde i Gamtofte og senere i Assens.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Stednavnenes endelser tyder på, at det meste af det nuværende kommuneområde må have været bebygget, da man oprettede sognestrukturen i begyndelsen af middelalderen. Et flertal af sognekirkerne er anlagt i landsbyer med førmiddelalderlige endelser som -lev, -by og -sted. Landsbyer med endelser fra den tidlige middelalder som -rup, -drup og -trup findes fortrinsvis i de østlige skovsogne, hvor befolkningsvæksten i højmiddelalderen har betydet ekspansion ud på mindre attraktive og mere arbejdsintensive jorder.
Alle områdets stenkirker er opført ca. 1150‑1250 under den højmiddelalderlige ekspansionstid. De fleste er bygget af kampesten og knap så overdådigt udført som de jyske stenkirker fra denne tid, men enkelte som Tanderup har oprindelig haft en rig udsmykning af skulpturer i kvadersten.
Pestens hærgen fra midten af 1300-tallet førte ikke til nedlæggelser af kirker og sogne. I senmiddelalderen er alle kirkerne blevet ombygget i større eller mindre grad og forsynet med tårne, våbenhuse og hvælv. Denne udvikling ses almindeligvis som en følge af, at det af pesten forårsagede befolkningsfald frigjorde ressourcer og gav grobund for fornyet religiøsitet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Den middelalderlige landbebyggelse i området er velundersøgt, og især de mange bebyggelsesspor fra tidlig middelalder har bidraget afgørende til vores viden om landsbyernes udvikling på Fyn. De omfattende bebyggelsesspor ved Skrillinge, der har kontinuitet tilbage til oldtiden, viser, at enkelte landsbyboere flyttede deres gårde fra landsbyens centrale område og ud til ejerlavets perifere og mindre udnyttede del i 1000‑1100-tallet. Herved etableredes en såkaldt torp. I Skrillinge fik den nye torp navnet Svenstrup, med reference til, at det var en mand ved navn Svend, der oprindelig etablerede torpen. Senere fulgte flere gårde efter, og de arkæologiske undersøgelser viser, at Svenstrup senest fra 1100‑1200-tallet var vokset til en selvstændig landsby med flere gårde. Udgravninger syd for Asperup har vist, at en lignede situation gjorde sig gældende her. Udgravningerne i begge landsbyer afspejler da også generelle tendenser i det agrare samfund i tidlig middelalder.
Købstaden Middelfart omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Stednavnet hentyder til, at byen er opstået ved et færgeleje, som var det mellemste af tre overfartssteder til Jylland ved den smalleste del af Lillebælt, hvor de to andre lå ved hhv. Strib nord for og Fønsøre syd for Middelfart. Kirken fra midten af 1200-tallet fik omkring år 1500 tårnet forhøjet, og det fik skydeskår med henblik på at opkræve Strømtold af forbipasserende skibe. Kongemagtens tilknytning til byen ses ved, at flere kongebreve er udstedt her. Kong Erik Menved brugte Middelfart til fredsforhandlinger med den norske konge Erik Magnusson Præstehader og de sønderjyske hertuger. I 1359 blev kong Valdemar Atterdag mistænkt for at have ladet Niels Bugge til Hald og to andre jyske adelsmænd slå ihjel i Middelfart. Byen blev desuden pålagt store bøder for sin loyalitet mod Christian 2. under uroligheder om tronen i 1520’erne. De ældst kendte købstadsprivilegier er fra 1496, men byens råd omtales så tidligt som 1362.
Kongemagten havde store besiddelser i Vends Herred, som er sat til 70 mark i Kong Valdemars Jordebog ud af i alt 400 mark på Fyn. Jordebogen opregner Staurby, Aulby, Middelfart, Varbjerg og Sønder Åby (i Husby Sogn) samt jagtområderne Fænø og Hegnetskov, hvor borgen Hindsgavl senere blev anlagt. Borgen nævnes første gang i 1295 og blev lensherregård for Vends Herred i 1369. Til lenet hørte omkring 1530 ca. 120 selvejergårde og ca. 60 fæstegårde, som i alt udgjorde omtrent en fjerdedel af herredets gårde. Gejstlighedens besiddelser var få og spredte, men dominerede Gamborg og Ørslev Sogne. Adelen derimod dominerede Husby, Føns, Ejby og Roerslev Sogne, men eneste betydelige herregård var Iversnæs (Wedellsborg), som i 1494 kom i Gyldenstierneslægtens eje. Godset bestod da af ca. 250 vestfynske gårde, heraf ca. 150 i Vends Herred.
Jorden blev dyrket ekstensivt i et tovangssystem. Skatter blev da også snarere ydet til lenet i form af havre, byg, får, lam, orner og æg end af rug, smør eller penge.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
Flere skattefund fra perioden er gjort i området. Fra Harndrup Skov stammer et depot med en guldarmring og sølvsmykker, hvoraf nogle er lavet af mønter fra sidste halvdel af 1000-tallet. Ved Husby er fundet et lerkar med ca. 230 mønter, nedlagt ca. 1260‑70, mens et lignende fund fra Middelfartområdet indeholdt et ukendt antal mønter, som var nedlagt efter 1259.
Videre læsning
Læs mere om historie i Middelfart Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Middelfart Kommune
- 1536-1850 i Middelfart Kommune
- 1850-1920 i Middelfart Kommune
- 1920-1970 i Middelfart Kommune
- 1970-2007 i Middelfart Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
