Ellested Kirke ligger på en bakketop i det østfynske landskab. Man mener, at kirkens ensomme beliggenhed hænger sammen med, at de omkringliggende udflytterlandsbyer ikke var i stand til at opføre deres egen kirke, og derfor valgte i fællesskab at opføre en kirke centralt i sognet.
.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nyborg Kommune.

.

I første halvdel af middelalderen opstod der en række landsbyer som følge af en befolkningsvækst. Ud over landbrug bidrog skovdrift og fiskeri til områdets økonomi. Nyborg blev købstad i perioden og blev en central by, bl.a. som følge af afholdelse af danehof på Nyborg Slot, der tiltrak mange til byen.

Administrativ inddeling

Den nuværende Nyborg Kommune udgjordes i middelalderen af hovedparten af Vindinge Herred, med undtagelse af sognene Søllinge, Hellerup, Sønder Højrup og Årslev, alle i den nuværende Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunens tre sydligste sogne, Langå, Svindinge og Øksendrup, tilhørte Gudme Herred. Fra første del af 1200-tallet blev Vindinge og Gudme Herreder administreret fra Nyborg Slot og snart samlet kaldt Nyborg Len. Herredstinget for Vindinge Herred var placeret i Nyborg, og fra 1299 blev tingshandlingerne lagt samtidig med torvedagene for at sikre bøndernes tilstedeværelse i byen. I kirkelig henseende var hele området underlagt Fyens Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er vanskeligt at sige noget præcist om befolkningsudviklingen i middelalderen. Hvis man betragter områdets landsbyer, kan de, på baggrund af stednavnedatering, i overvejende grad opdeles i to kategorier. Den ene blev formentlig anlagt omkring vikingetiden, og den anden blev anlagt i løbet af middelalderens første halvdel. Dette afspejler den generelle udvikling i det danske rige, hvor befolkningsvæksten i denne periode af middelalderen medførte anlæggelsen af udflytterlandsbyer. Den sorte død fra midten af 1300-tallet og den omfattende samfundskrise i forlængelse heraf medførte en generel befolkningsnedgang.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1180 blev der udskrevet kongelige dokumenter fra en kongsgård ved Hjulby umiddelbart nord for det middelalderlige Nyborg. Det stormands- og kongsgårdsmiljø, der i vikingetiden var vokset frem her, ophørte senest med at være i brug i begyndelsen af 1200-tallet, hvor kongen lod Nyborg Slot opføre.

Nyborgs ældst bevarede købstadsprivilegium er fra 1292 og givet af kong Erik Menved, men i dette brev refereres der tydeligt til ældre privilegier givet af kong Valdemar Sejr, og det er derfor ikke muligt at sige præcist, hvornår handel blev endeligt legaliseret i byen. Specielt for Nyborgs handelsrettigheder var, at bønderne i Vindinge Herred var forpligtiget til udelukkende at handle via markedet i Nyborg; de kunne altså ikke frit vælge den købstad, de ønskede at handle i.

Nyborg fik ved lov i både 1415 og 1416 sine torverettigheder stadfæstet og fik eneret på handel med Vindinge Herred, hvilket styrkede byens position som handelsby. De skriftlige kilder vidner om, at mange adelige og købmænd i byen havde forbindelser til det hanseatiske handelsnetværk i almindelighed og Lübeck i særdeleshed. Stillingen som handelsby blev styrket af Nyborgs færgeforbindelse til Korsør, og fordi der indtil 1413 blev afholdt danehof på Nyborg Slot.

Med hensyn til landområderne uden for selve Nyborg er der ingen samlede opgørelser for det nuværende kommuneområde, men moderne forskning har lavet en samlet vurdering for hele Nyborg Len, altså hele Vindinge og Gudme Herreder. Ud fra dette kan det konstateres, at kronen modtog indtægter fra omkring 100 selvejergårde og 70 fæstegårde, hvilket er anslået til 25 % af lenets samlede antal gårde. Kirken og adelen besad også betydelige mængder jord i området – som oftest knyttet til herregårde. Der er kendskab til, at handel har fundet sted ved Vindinge Kirke i middelalderen, hvor der eksisterede et kildemarked for Sankt Mads. Detektorafsøgning af området ved kirken har ført til mange fund, som afspejler betydelige handelsaktiviteter.

Herregårdene opstod overordnet set på en af to måder: Enten begyndte de som en almindelig gård i en landsby, men voksede sig større end de andre – absorberede måske endda nogle af nabogårdene – eller også blev de anlagt som enestegårde i forbindelse med den omfattende skovrydning. Området har mange af disse gårde, der senere er blevet til de herregårde, som kendetegner området, fx Lykkesholm (oprindelig Magelund) fra begyndelsen af 1300-tallet. En af disse tidlige gårde lå antagelig ved Rosilde, hvor der formentlig er fundet en befæstet stormandsgård i tidlig middelalder, som lå beskyttet på et næs omslynget af Vindinge Å og afskåret fra det omkringliggende terræn af en anseelig vold og grav.

Dyrkningsprocenten for Vindinge Herred er bl.a. beregnet ud fra tal fra 1600-tallet opgjort til ca. 45 %; gennemsnittet for Fyn var 47 %. Den relativt lave dyrkningsprocent kan forklares med, at herredet også havde en del skovdrift, og at kystlinjen ikke var opdyrket, men til gengæld husede adskillige fiskerlejer.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder