Ved periodens begyndelse lå bebyggelsesstrukturen rimelig fast, men der opstod også en lang række udflytterlandsbyer som følge af befolkningsvækst. Der rejstes endvidere adskillige stenkirker. Hovederhvervet var landbrug med især korndyrkning, i nogle egne suppleret med fiskeri.
Vejforløbet i Spåkær Skov er et eksempel på hulveje, som antages at gå tilbage til middelalderen. Af Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Odder Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Odder Kommune
Vejforløbet på billedet, som er fra skoven Spåkær, er et eksempel på de hulveje, der findes i flere skovområder i kommunen, og
som antages at gå tilbage til middelalderen.
Knap 60 danske kirker fik mod slutningen af middelalderen føjet et såkaldt styltetårn til en ældre bygning, dvs. med et lukket klokkestokværk, som hviler på et buestik, der overspænder den åbne underetage, hvorved tårnet set fra vest synes at hvile på »stylter«. Tårntypen er især udbredt i Aarhus Stift, herunder også i Odderområdet, men findes også så langt væk som i Vendsyssel og på Nordfyn. På billedet ses Torrild Kirke med sit styltetårn.
Administrativ inddeling
Den nuværende Odder Kommune udgjordes i middelalderen af Hads Herred, som var en del af Løversyssel. Tunø hørte dog til Ning Herred, og Hvilsted Sogn var i middelalderen en del af Hads Herred, men hører i dag til Aarhus Kommune. I gejstlig henseende hørte hele kommunen i middelalderen til Aarhus bispedømme, og bisperne af Aarhus samt deres kirke som institution havde store interesser i området. Eksempelvis var størstedelen af Hads Herred sidst i middelalderen pantsat til Aarhusbispen.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Trods ufred, år med fejlslagent eller lavt høstudbytte og fra midten af 1300-tallet tilbagevendende pestepidemier var middelalderen generelt kendetegnet ved demografisk og økonomisk vækst. I den nuværende Odder Kommune ses dette bl.a. ved, at nye landbebyggelser, de såkaldte torpbebyggelser, opstod med udgangspunkt i de eksisterende landsbyer. De nye bebyggelser afsløres i stednavneendelserne -rup eller -drup, som bl.a. Assedrup i den nordlige ende af kommunen og Amstrup i den sydlige er eksempler på. Trods torpbebyggelserne, eller udflytterlandsbyer, som de også kaldes, vidner landsbyernes navne om, at landsbystrukturen i kommunen grundlæggende set var veletableret ved indgangen til middelalderen.
Odder var i middelalderen blot en landsby, der omtales første gang i 1363, da ridder Lyder Kale overgav Odder Sogn til kong Valdemar Atterdag for at få ophævet sin status som fredløs. Herefter tilhørte landsbyen tilsyneladende kronen indtil efter middelalderen. Odder var en af ganske mange tætliggende landsbyer i det nuværende kommuneområde. Især i den østlige del lå landsbyerne tæt, mens bebyggelsesmønsteret var mere spredt i den vestlige del. I mange landsbyer opførtes i den første del af middelalderen stenkirker, og i dag finder man stadig 14 af disse kirker i kommunen. Generelt følger de middelalderlige kirker samme arkitektoniske udvikling, hvor skib og kor er opført i den tidlige middelalder, og i senmiddelalderen blev kirken suppleret med tårn. Ud over de stående middelalderkirker kendes til fem ødekirker, der alle fungerede som sognekirker i middelalderen.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I middelalderen levede befolkningen i den nuværende Odder Kommune som bønder i de tætliggende landsbyer og dyrkede i fællesskab jorderne omkring landsbyen. Områdets små middelaldersogne afspejler da også de gode jorder, hvor selv et lille dyrket areal kunne oppebære udgifterne til en kirke samt brødføde en stor befolkning. Særligt i kommunens østlige del lå landsbyerne tæt. I den mere kuperede vestlige del var der større afstand mellem landsbyerne, og andelen af enligt liggende gårde var større. Arkæologisk set er middelalderens bebyggelse ret sparsomt belyst. Stolpebyggede huse, nok fra 1300‑1400-tallet, er fundet ved udgravninger i Ørting. Fra Hovedstrup, der formentlig opstod i 1200-tallet, men siden er blevet nedlagt, er der fundet et hus, der er årringsdateret til ca. 1490.
En ikke ubetydelig del af bønderne var selvejere under enten kongen eller biskoppen af Aarhus, og på reformationstiden udgjorde selvejere ca. 17 %. Korn var den primære afgrøde for bønderne i kommunen; dertil udgjorde fiskeri et vigtigt supplement i kystnære egne samt ved søer og vandløb.
Der fandtes ingen købstad i kommunen, så ønskede bønderne at handle eller få udført specialiseret håndværk, måtte de drage til de nærliggende købstæder, Horsens eller Aarhus. Imidlertid synes bønderne på egnen også at have deltaget i en ikke ubetydelig ulovlig handel, det såkaldte landkøb, rundtomkring i landsbyerne og især i tilknytning til ulovlige handelspladser. En sådan synes fx at have eksisteret ved indsejlingen til Horsens Fjord nær landsbyen Gylling.
I kommunen findes flere middelalderlige voldsteder og herregårde, bl.a. Bjørnkær lidt vest for Hou. Anlægget stammer fra 1300-tallet, og Bjørnkær kendes fra skriftlige kilder fra 1427, da adelsmanden Niels Kalfs enke skødede den til Ulrik Stygge, biskop af Aarhus. I 1398 købte Aarhusbispen Bo Mogensen Lang gården Åkær, der i senmiddelalderen blev bispernes herregård i Hads Herred, og snart blev Åkær et meget stort bispelen, som bestod af flere hundrede fæstegårde. Efter Reformationen i 1536 overgik Åkær sammen med kirkens øvrige gods i kommunen til kronen.
Nogle meget tidlige arkæologiske spor efter mølledriften i området menes fundet ved Odder Kirke nær Odder Å, hvor der i nærheden af åløbet er fundet nedrammede egepæle med risflet imellem. En af pælene er årringsdateret til anden halvdel af 1100-tallet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Odder Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Odder Kommune
- 1536-1850 i Odder Kommune
- 1850-1920 i Odder Kommune
- 1920-1970 i Odder Kommune
- 1970-2007 i Odder Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
