Færdslen nord-syd mellem Aalborg og Viborg gik i middelalderen ad et vestligt vejforløb via Hærvejen og Simested samt et østligt forløb, der noget af vejen fulgte Lindenborg Å. På billedet ses det middelalderlige vejforløb, der stadig kan følges i dag, fra Gravlev til Buderupholm mellem Hobro og Aalborg.
.

Hovedtrækkene af Himmerlands middelalderlige vejnet.

.

I 1000- og 1100-tallet fandt der en bebyggelsesmæssig ekspansion sted i den nuværende Rebild Kommune, og der blev opført kirker i de nyetablerede sogne. I senmiddelalderen blev flere af kirkerne nedlagt efter pestens hærgen, og sandsynligvis samledes befolkningen i de mere frugtbare dele af kommunen.

Som følge af nærheden til Aalborg, som havde eneret på handel i et ca. 30 km bredt bælte omkring byen, opstod der ingen købstæder i kommunen.

Administrativ inddeling

Den nuværende kommune blev i middelalderen udgjort af Hellum Herred (minus Sønder og Nørre Kongerslev samt Komdrup Sogne), den østlige halvdel af hhv. Gislum (syv sogne) og Års Herred (tre sogne) samt de sydligste syv sogne af Hornum Herred. Disse herreder lå i den tidlige middelalder under Himmersyssel (dog med undtagelse af Års Herred, der først opstod efter 1231 som en sammenlægning af sogne fra Slet, Hornum og Gislum Herreder), mens de fra 1300-tallet administrativt lå under Aalborghus Len. I kirkelig henseende lå hele kommunens område under Viborg bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ud fra stednavnene (-torp, -rup, -trup) kan man slutte, at der i den nuværende kommune fandt en bebyggelsesmæssig ekspansion sted i 1000- og 1100-tallet.

Alle kommunens middelalderlige sognekirker har en romansk kerne, der går tilbage til 1100- og 1200-tallet, og disse fik i senmiddelalderen – med undtagelse af Skibsted, Lyngby og Siem Kirker – tilføjet sengotiske tårne. Denne udbygning tolker man traditionelt som et tegn på, at der i tiden efter år 1400, hvor pesten havde sluppet taget, atter blev frigjort ressourcer. Dog fik Øster Hornums store kirke allerede sit tårn i ca. 1250, og lidt øst herfor afholdt man i senmiddelalderen Hornum herredsting. Fra 1440 til 1649 var Øster Hornum med kirke og Hornumgård et af de 12 kannikepræbender i Viborg.

Rebild Kommune er kendetegnet ved en relativt høj koncentration af forsvundne kirker, der blev opgivet i senmiddelalderen. Således er der kirketomter i Torup (nævnt 1494) med helligkilde, Buderup (Sørup Kirke, nævnt 1463-64, forsvundet 1524-25) og Sønderup Sogne. Dette kunne tyde på en befolkningskoncentration i de mest frugtbare områder, der blev indledt i forbindelse med pesten i midten af 1300-tallet og afsluttet i tiden omkring år 1500.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Færdslen nord-syd blev i middelalderen domineret af et vestligt forløb af Hærvejen, som flugter med Simested, Binderup, Suldrup og Støvring, og af et østligt forløb, der følger vandskellet over Døstrup, Rold, Rebild og Skørping mod Aalborg, hvor det over et langt stykke følger Lindenborg Å. Åen skal passeres enten ved et vadested, et færgested eller ad en bro som ved Håls, hvor der er bevaret rester af en middelalderlig stenbro. Gennem århundreder har man søgt den mest gunstige overgang. Adskillige steder langs åen ses systemer af hulveje og vejvaser. Sidstnævnte, der lokalt benævnes »de hvide veje«, består af udlagte grene, træ, tørv og stenlægninger m.m. Hertil kommer sten i og ved vadestederne, der ligeledes er levn af ældre veje. En del af vejforløbet mellem Skørping og Volsted passerede i en periode forbi Gammel Skørping Kirke, hvor der lå en søgt helligkilde, og der opstod et kildemarked.

Af veje øst-vest har en af de væsentlige være Sildevejen mellem Nibe og Mariager Fjord.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I den nuværende Rebild Kommune er der ingen middelalderlige købstæder, idet store dele af området fungerede som bagland for Aalborg, der i 1462 fik eneret på handelen i en 4-miles (30 km) omkreds om byen. Det var derfor vigtigt, at der fandtes gode vejforbindelser til netop Aalborg, og der kendes da også spor efter flere middelalderlige stenbroer i kommunen, fx over Lindenborg Å fra Gerding til Gunderup Sogn. Desuden fandtes der en overgang over åen fra Hellum mod Hornum Herred, i dag benævnt Gravlev Bro.

Kongen ejede ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 seks bol i Thisted. Disse blev vurderet til den anseelige sum af 60 mark guld.

Ved Skørping Kirke var der i senmiddelalderen som nævnt en helligkilde, Helligkorskilden, ved kirkegårdsdiget. I Gravlev Sogn var der ligeledes en helligkilde på klokkebakken ved kirken, mens der i Ravnkilde Sogn fandtes hele tre helligkilder omkring sognekirken.

Store dele af Rold Skov kom i løbet af middelalderen i kirkens besiddelse. Vor Frue Kloster i Aalborg havde skovrettigheder og omfattende besiddelser i Skørping samt i Lyngby, Solbjerg, Bælum og Skibsted Sogne, mens domkapitlet i Viborg og Mariagerkloster også ejede jord i området.

Herregården Næs, nuværende Lindenborg, nævnes første gang i 1367. Godset kom i 1416 til Viborg bispestol og blev ligesom langt de fleste andre herregårde i området afbrændt under bondeoprøret, Clemensfejden, i 1534. I 1536 kom det under kronen.

Ved overgangen af Lindenborg Å mellem Støvring og Gammel Skørping blev der i 1300-tallets første årtier anlagt træborgen Egholm. Denne borg fik ved midten af 1300-tallet en efterfølger af sten, der i 1391 blev overdraget til Vor Frues nonnekloster i Aalborg af Margrete 1. med påbud om, at borgen skulle rives ned, og byggematerialerne anvendes til istandsættelse af klosteret. Nedrivningsklausulen hang sammen med dronningens bestræbelser på at afmilitarisere landet efter 1300-tallets voldsomheder. På samme måde lod dronningen Nørlund, borgen i Ravnkilde Sogn, der tidligere havde været en røverborg, nedrive.

Sydøst for landsbyen Korup ved Mølledalsgård blev der i 2012 udgravet tomter af tre gårde, hvoraf den ene er kulstof 14-dateret til 1200-1300-tallet. Denne bestod af et 23 m langt og 4 m bredt hus med jordgravede stolper og udskud langs siderne.

En anden gård bestod af et 16 m langt og maks. 5,5 m bredt hovedhus, ligeledes med jordgravede stolper og udskud langs siderne, samt et 4 x 2 m stort udhus. Udhuset lå vinkelret på hovedhuset ud for sidstnævntes vestgavl. Mellem de to bygninger stod et kort hegn. Den tredje, dårligere bevarede gård, var antagelig opført på syldsten. Bebyggelsessporene stammer muligvis fra den tidligmiddelalderlige Korup by, der flyttede til sin nuværende beliggenhed i høj- eller senmiddelalderen. Stedets beboere har sikkert benyttet Korup Kirke, hvis tomt ligger ca. 1 km nordvest for gårdene.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalder

Se alle artikler om Middelalderarkæologi