I den nuværende Rebild Kommune er der ingen middelalderlige købstæder, idet store dele af området fungerede som bagland for Aalborg, der i 1462 fik eneret på handelen i en 4-miles (30 km) omkreds om byen. Det var derfor vigtigt, at der fandtes gode vejforbindelser til netop Aalborg, og der kendes da også spor efter flere middelalderlige stenbroer i kommunen, fx over Lindenborg Å fra Gerding til Gunderup Sogn. Desuden fandtes der en overgang over åen fra Hellum mod Hornum Herred, i dag benævnt Gravlev Bro.
Kongen ejede ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 seks bol i Thisted. Disse blev vurderet til den anseelige sum af 60 mark guld.
Ved Skørping Kirke var der i senmiddelalderen som nævnt en helligkilde, Helligkorskilden, ved kirkegårdsdiget. I Gravlev Sogn var der ligeledes en helligkilde på klokkebakken ved kirken, mens der i Ravnkilde Sogn fandtes hele tre helligkilder omkring sognekirken.
Store dele af Rold Skov kom i løbet af middelalderen i kirkens besiddelse. Vor Frue Kloster i Aalborg havde skovrettigheder og omfattende besiddelser i Skørping samt i Lyngby, Solbjerg, Bælum og Skibsted Sogne, mens domkapitlet i Viborg og Mariagerkloster også ejede jord i området.
Herregården Næs, nuværende Lindenborg, nævnes første gang i 1367. Godset kom i 1416 til Viborg bispestol og blev ligesom langt de fleste andre herregårde i området afbrændt under bondeoprøret, Clemensfejden, i 1534. I 1536 kom det under kronen.
Ved overgangen af Lindenborg Å mellem Støvring og Gammel Skørping blev der i 1300-tallets første årtier anlagt træborgen Egholm. Denne borg fik ved midten af 1300-tallet en efterfølger af sten, der i 1391 blev overdraget til Vor Frues nonnekloster i Aalborg af Margrete 1. med påbud om, at borgen skulle rives ned, og byggematerialerne anvendes til istandsættelse af klosteret. Nedrivningsklausulen hang sammen med dronningens bestræbelser på at afmilitarisere landet efter 1300-tallets voldsomheder. På samme måde lod dronningen Nørlund, borgen i Ravnkilde Sogn, der tidligere havde været en røverborg, nedrive.
Sydøst for landsbyen Korup ved Mølledalsgård blev der i 2012 udgravet tomter af tre gårde, hvoraf den ene er kulstof 14-dateret til 1200-1300-tallet. Denne bestod af et 23 m langt og 4 m bredt hus med jordgravede stolper og udskud langs siderne.
En anden gård bestod af et 16 m langt og maks. 5,5 m bredt hovedhus, ligeledes med jordgravede stolper og udskud langs siderne, samt et 4 x 2 m stort udhus. Udhuset lå vinkelret på hovedhuset ud for sidstnævntes vestgavl. Mellem de to bygninger stod et kort hegn. Den tredje, dårligere bevarede gård, var antagelig opført på syldsten. Bebyggelsessporene stammer muligvis fra den tidligmiddelalderlige Korup by, der flyttede til sin nuværende beliggenhed i høj- eller senmiddelalderen. Stedets beboere har sikkert benyttet Korup Kirke, hvis tomt ligger ca. 1 km nordvest for gårdene.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen