Ved indgangen til perioden var området stort set bebygget; skoven var nærmest ryddet, og der lå landsbyer af varierende størrelse. Stenkirker rejstes i 1100-tallet i de mange sogne. Roskilde udviklede sig fra begyndelsen af middelalderen til at blive det politiske og økonomiske centrum på Sjælland. Kirken havde en betydelig magtposition i byen; derudover ejede de kirkelige institutioner megen jord og mange gårde i det nuværende kommuneområde.
I dette udsnit af det illuminerede håndskrift, Sächsische Weltchronik, fra omkring 1270 findes en dramatisk fremstilling af Roskilde Blodgilde i 1157. Af Forschungsbibliothek Gotha.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Roskilde Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Roskilde Kommune.
Haraldsborgskatten, nedgravet i 1130’erne. Da en karl i 1841 pløjede den gamle borgbanke ved Haraldsborg, fandt han en alterdisk og -kalk til brød og vin ved nadver, begge i forgyldt bronze. Da man gravede en del af vestbanken af i 1854, dukkede resten af skatten op. Den bestod af over 600 mønter, et forgyldt sølvkar med låg samt en guldring. Altersættet er det ældste af sin art i Danmark og skiller sig ud ved at være støbt i bronze i stedet for i ædelmetal, som blev moden senere hen.
I dette udsnit af det illuminerede håndskrift, Sächsische Weltchronik, fra omkring 1270 findes en dramatisk fremstilling af blodgildet, hvor Svends mænd med store sværd angriber og kløver Knuds hoved, og hvor også Valdemar er truet. Til højre overvåger Svend situationen. Navnene på hovedpersonerne er angivet ud for hver enkelt krone.
Administrativ inddeling
Domkirkebyen Roskilde havde i middelalderen et forbløffende stort antal sogne. Der kendes navne på 12 bysogne inden for byvolden, men det er usikkert, om alle eksisterede på samme tid. Dertil lå Sankt Jørgensbjerg Sogn og Sankt Jakobs (Ibs) Sogn lige uden for byvolden ned mod fjorden. Til flere af bykirkerne hørte store landdistrikter i Roskildes opland. Dette gjaldt bl.a. for Vor Frue Kirke, der foruden at dække flere landsbyer i området syd for Roskilde også fungerede som klosterkirke for byens cisterciensernonner. Dertil fandtes i Roskilde yderligere fire klosterkirker og tre kapeller, foruden selve domkirken, der først fik sit eget sogn efter Reformationen. Uden for domkirkebyens sognedækningsområde fandtes yderligere 13 traditionelle landsogne inden for den nuværende kommunes grænser. Hovedparten af kommuneområdet lå i middelalderen i Sømme Herred, fire sogne (Dåstrup, Gadstrup, Syv og Ørsted) lå i Ramsø Herred, og to sogne (Vindinge og Snoldelev) lå i Tune Herred. I den kongelige forvaltning lå hovedparten af kommunens område til Harritsborg Len (sognene i Ramsø Herred dog til Skjoldenæs Len). I kirkelig henseende hørte området under Roskilde Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved indgangen til middelalderen fremstår det meste af det nuværende kommuneområde jævnt ud bebygget og befolket. Af landsbyer med navnetyper fra jernalderen kan området både fremvise -lev, -løse, -sted og -inge.
Sammenlignet med andre dele af Sjælland var det faktisk relativt begrænset, hvad der kom til af nye bebyggelser i området i løbet af middelalderen. Adskillige af landsognene, dannet i 1100-tallet, talte ved middelalderens udgang blot to eller tre landsbyer, hvoraf sjældent mere end én synes anlagt i middelalderen – og da som regel i form af udflytterbebyggelser med navnetypen -torp (i dag: -rup og -strup). De bebyggelsesmæssigt primære vækstområder i middelalderen lå, foruden i selve Roskilde, i områdets nordlige og sydlige ende, nærmere betegnet i området syd for Gundsø (især Kirkerup Sogn), umiddelbart syd for Roskilde (Vor Frue og Gadstrup Sogne) og længst mod sydvest (Dåstrup Sogn), der også er områdets primære torpegne. Mens hovedparten af de gamle landsognekirker vedblev at bibeholde det kirkerum, som de havde haft ved anlæggelsen i 1100-tallet, er det ganske sigende også netop kirkerne i de nævnte torp-egne, der primært skiller sig ud med senere udvidelser af kirkeskibet, typisk i 1400-tallet, i Kirkerup dog allerede i 1200-tallet.
11 % af områdets kendte middelalderlandsbyer var nedlagt inden 1680’erne. De fleste var landsbyer, der havde ligget helt op til Roskildes byvold og formentlig måtte lade livet til fordel for købstadens voksende behov for tilliggende landbrugsjord.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Området var fortsat præget af nærheden til Roskilde Fjord. Mange af vikingetidens anløbspladser langs fjorden forsvandt dog i tidlig middelalder, hvor handel og håndværk blev koncentreret i købstæderne. Fjorden var stadig en vigtig færdselsåre, men i 1200-tallet ændrede forholdene sig, idet den voksende handels stadig større skibe i stigende grad gik til Øresundsområdets havnebyer som København og Køge, hvor besejlingsforholdene var bedre. I senmiddelalderen var det derfor de mindre fartøjer, der var dominerende. Da varerne skulle fragtes fra København og Køge, fik landtransporten øget betydning i løbet af middelalderen. Herudover forblev de gamle nord-syd-gående færdselsårer langs fjorden over Roskilde mod Ringsted fortsat vigtige i hele perioden.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Ved middelalderens begyndelse synes det senere Roskilde blot at have bestået af en lille handelsplads ved bunden af fjorden, hvor Jellingkongerne i 900-tallet lod anlægge en kongsgård og en kirke på plateauet oven for stranden. Her udvikledes allerede i 1000-tallet en egentlig by, der skulle blive Sjællands politiske og økonomiske centrum i højmiddelalderen og øens gejstlige centrum middelalderen ud. Hele det nuværende kommuneområde var herefter relativt tæt bebygget. Den centrale og sydlige del af kommuneområdet var en del af det frugtbare flade landskab, kaldet Heden, mellem København, Roskilde og Køge, der udgjorde et vigtigt ressourcegrundlag for alle tre købstæder.
Nord for selve Roskilde, ned mod fjorden, opstod to mindre, forstadslignende bysamfund kaldet Vindeboder (omkring Sankt Ibs Kirke) og Bjerget (omkring Sankt Clemens Kirke, det senere Sankt Jørgensbjerg). I 1100-1200-tallet voksede Roskilde op, og selv om prædikatet »Danmarks højmiddelalderlige hovedstad « kan diskuteres, så var byen unægtelig en af de største og vigtigste købstæder i riget. Især for kirken var byen central i middelalderen, hvor både biskoppen, domkapitlet og tiggerklostrene i Roskilde på flere måder stod foran ærkebispesædet i Lund. Efterhånden som de stadig større skibe fik sværere ved at sejle helt ind i Roskilde Fjord, blev byen mere orienteret mod landforbindelserne, hvor den lå centralt i forhold til resten af øen. Med Københavns opblomstring i senmiddelalderen og dennes nominelle funktion som kongeligt hovedsæde gik udviklingen i Roskilde noget i stå, og da Reformationen i 1536 også bragte tiden som kirkens magtbase til ende, var byens storhedstid forbi.
Uden for Roskilde lignede kommuneområdet i vidt omfang det øvrige middelalderlige Sjælland. Landskabet var tidligt relativt ryddet for skov, som i middelalderen primært fandtes i kommunens nordligste, sydligste og vestligste udkant. I hele området var bebyggelsen præget af landsbyer af varierende størrelse, mens området har haft usædvanlig få enkeltgårde og herregårde. Omkring landsbyerne var hovedparten af ejerlavsjorden opdyrket til ager, der dyrkedes i trevangsbrug med primær fokus på byg og rug; tilsyneladende lidt mere på rug i den nordlige halvdel af kommunen og på byg mod syd. I landsbyerne ud mod Roskilde Fjord var der tillige en del fiskeri. Mange af landsbyerne må have ligget fast på deres nuværende placering allerede ved middelalderens begyndelse. Senere tiders bebyggelse ligger derfor oven på resterne af middelalderbyerne, hvorfor arkæologiske undersøgelser er sjældne. De mest omfattende fund er gjort ved bl.a. Gammel Viby, hvor dele af landsbyer fra 1000‑1300-tallet er udgravet. Husene har jordgravede stolper og omfatter både midtsulehuse, dvs. huse, hvor store tagbærende stolper står i en enkelt række ned langs midteraksen af huset, og huse med tagbærende vægstolper. Mere enligt beliggende gårde er bl.a. udgravet ved Margretehåb og Vindinge Lillevang.
Fem teglovne fra 1200‑1500-tallet er udgravet nær den nedlagte middelalderlandsby Bistrup i nærheden af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Ovnene har været brugt til at fremstille munkesten og ornamenterede gulvfliser og har forsynet det omfattende kirkebyggeri i Roskilde, herunder domkirken. Gulvfliser fremstillet af teglmageren i Bistrup er fundet i adskillige sjællandske landsbykirker.
Sin position som et af rigets vigtigste hovedsæder i den tidlige middelalder til trods har Roskilde aldrig haft noget decideret slot. I de første århundreder klarede kongerne sig formodentlig med en beskeden kongsgård vest for domkirken, og kong Niels’ lensmand Harald Kesjas borgbyggeri i 1100-tallet ved havnen, Haraldsborg, fik tilsyneladende kun kort levetid. Da en ny lensmandsresidens opførtes på den gamle borgtomt i 1400-tallet, Harritsborg, kunne heller ikke den konkurrere med tidens samtidige kongelige borge i fx Kalundborg, Vordingborg og København. Roskildes virkelige magthaver synes da også siden den tidlige middelalder at have været biskoppen og hans domkapitel af kannikker.
Kirkens udtalte magtposition i Roskilde viser sig også i ejerforholdene uden for domkirkebyen, hvor 91 % af de mere end 400 fæstegårde i kommuneområdet ved Reformationen var ejet af kirkelige institutioner, først og fremmest biskoppen selv, domkapitlet og de tre nonneklostre i Roskilde. Selv de relativt få herregårde i kommunen var som oftest bemandet med kirkelige lensmænd som godsforvaltere som fx i Bistrup, Gundsømagle og Snoldelev.
Der har været en del helligkilder i kommunen, først og fremmest koncentreret langs fjordkysten ved Jyllinge og ikke mindst i selve Roskilde, hvor talrige kildevæld har sprunget på skråningen fra plateauet ned mod stranden. Selve byens navn synes at afspejle denne mangfoldighed af kilder. Ud over at afgive helbredende og helligt vand havde nogle af kilderne tillige den yderst gavnlige egenskab, at vandet medvirkede til dannelsen af frådsten, der specielt i 1000- og 1100-tallet værdsattes højt som byggemateriale til kirkerne. Ikke mindst Maglekilde i Roskilde har således leveret materiale til byggeriet af mange af byens og omegnens middelalderkirker.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
Haraldsborgskatten omfatter bl.a. en skål og låg af byzantinsk og orientalsk oprindelse, et nadversæt samt over 600 mønter. Skatten blev sandsynligvis nedlagt 1132‑33 i forbindelse med kong Niels’ belejring af Harald Kesja på Haraldsborg. Herudover er to skattefund med i alt 562 mønter dateret til ca. 1350 fundet ved tomten af Duebrødre Hospitalskirke i udkanten af Roskilde.
Videre læsning
Læs mere om historie i Roskilde Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Roskilde Kommune
- 1536-1850 i Roskilde Kommune
- 1850-1920 i Roskilde Kommune
- 1920-1970 i Roskilde Kommune
- 1970-2007 i Roskilde Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
