Fra 1100-tallet skete der antagelig en befolkningsmæssig og bebyggelsesmæssig ekspansion. Da pesten kom til området i midten af 1300-tallet, ramte den hårdt. Følgerne heraf var bl.a. ødegårde, at hele bebyggelser forsvandt, og at der blev mangel på arbejdskraft. Erhvervsmæssigt var landbrug vigtigt, men der var også muligheder for fiskeri, og skovens ressourcer blev udnyttet.
Middelalderen i Rudersdal Kommune
I Birkerød Kirke findes velbevarede kalkmalerier fra 1325‑50, bl.a. en sjælevejningsscene. Ærkeenglen Mikael står med en bismervægt og vejer de døde; tv. forsøger en djævel at tynge vægtskålen ned, så sjælene ender i Helvede. Men th. står Maria som barmhjertighedens Madonna, der blot ved at lægge to fingre på vægtstangen kan få vægten til at tippe. Maria løfter ud i sin kappe, og her gemmer sig en stor flok bedende sjæle. Denne fremstilling af Maria med skærmkappe bygger på en cistercienserlegende. Bag Maria står Sankt Nikolaus, som kirken var indviet til.
Administrativ inddeling
Den nuværende Rudersdal Kommune omfattede det middelalderlige Birkerød Sogn, der var en del af Lynge Herred, og fem sogne i Smørum Herred. Birkerød lå sammen med resten af Lynge Herred i senmiddelalderen administrativt under Krogen Len. Fra 1200-tallet lå Lynge Herred sammen med naboherrederne Strø, Jørlunde (og siden også Holbo) under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis oprindelig om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. Søllerød Sogn derimod lå under Sokkelund Herred (i middelalderen med navnet Støvnæs Herred) og dermed i senmiddelalderen under Københavns Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Færdsel
Der findes flere gamle vejforløb i kommunen; i skovene er de bevaret som hulveje. Nogle af forløbene har rødder tilbage til oldtiden og middelalderen. Det gælder fx de veje, der stadig fører ned mod overgangsstederne og vandmøllerne ved Mølleå. Den slyngede, nord-syd-gående Attemosevej, der fører mod Nymølle, er et eksempel på et sådant vejforløb. En hulvej ved Søllerød Kirke, der i 1990’erne blev arkæologisk undersøgt, var en del af den vestgående hovedvej.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Befolkningsudvikling
Kommunen er rig på stednavne, der som regel forbindes med den højmiddelalderlige befolknings- og bebyggelsesmæssige ekspansion, som fandt sted i 1100- og 1200-tallet. Allerede i 1100-tallet var befolkningen dog så stor, at man havde ressourcerne til at opføre de romanske kirker, ligesom der i 1100-tallet lå hovgårde i Høsterkøb og Nærum. Disse var del af de omfattende besiddelser, som kong Valdemar den Store sammen med København havde overdraget til biskop Absalon i 1160’erne. Absalon bestemte i 1186, at alle besiddelserne, inklusive hovgårdene i Høsterkøb og Nærum med deres tilliggender, skulle overdrages til Roskilde bispesæde efter hans død.
Pesten og det efterfølgende befolkningsfald i perioden 1350‑1450 ramte området hårdt. Roskildebispens Jordebog fra ca. 1370 beretter om ødegårde i bl.a. Birkerød, Holte og Øverød. Landsbyen Tordrup, bebyggelserne Lejelstorp og Eskemoseholt og møllen Ejelsmølle, som alle omtales i 1300-tallet, forsvandt herefter. Den massive befolkningstilbagegang medførte, at jorden under de større brydegårde, der tidligere blev drevet med gårdsæder, pga. manglen på arbejdskraft nu blev udstykket, og fæstegårde oprettet i stedet. Landsbyen Tange mellem Vejlesø og Farum, der i 1370 bestod af fem smågårde, blev ved Reformationen overtaget af kronen, og jorden her lagde siden grund til det første Dronninggård.
Kirkerne fik i senmiddelalderen hvælv, tårn og våbenhus, mens skibet på Birkerød Kirke muligvis blev forlænget og udvidet. Dette tolkes normalt som et tegn på, at der havde fundet et stort befolkningsfald sted, hvilket frigjorde mange ressourcer, som kunne kanaliseres over i kirkebyggeriet. Udvidelsen af kirken i 1400-tallet tyder dog også på, at befolkningen i den nuværende kommune forholdsvis hurtigt kom sig.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Middelalderens bebyggelse blev i løbet af høj- og senmiddelalderen primært samlet i regulerede landsbyer som fx fortebyen Nærum, hvis oprindelige vejsystem er delvis bevaret omkring gadekæret.
Hovederhvervet i den nuværende Rudersdal Kommune i middelalderen var landbrug, hvor dyrkning af korn har domineret. Bønderne har dog også holdt kvæg og fjerkræ, produceret smør samt udnyttet især skovenes mange ressourcer med bl.a. træ, trækul og oldensvin. Denne produktion har man kunnet afsætte til borgerne i København, men også på det nærliggende Skånemarked, hvor mange af bønderne fra Øresundsregionen har kunnet tjene en ekstra skilling ved fiskeriet og ved salg af landbrugsvarer til de hanseatiske købmænd. Ved Vedbæk har der fra senmiddelalderen og ind i 1600-tallet eksisteret en af de såkaldte illegale havne, hvor bønderne kunne sælge deres landbrugsvarer og handle med de hanseatiske købmænd uden om købstæderne, der ellers havde handelsmonopol. På den måde omgik man byernes markedstvang og de deraf resulterende lavere fortjenester grundet told og afgifter. Af både Roskildebispens Jordebog fra ca. 1370 og Æbelholt Klosters jordebogsoptegnelser fra ca. 1450 fremgår det, at bønderne i høj grad betalte deres afgifter i penge, hvilket viser, at bønderne fra 1300-tallets anden halvdel indgik i en interregional handelsstruktur, der involverede pengeøkonomi. Roskilde bispestol ejede store dele af den nuværende kommunes jordegods, men også Æbelholt Kloster fik med ridderen Jakob Olufsens (Lunge) godsgave i 1308 besiddelser i Birkerød. I 1346 overdrog adelsmanden Niels Eriksen (Saltensee) af Linde et stort godskompleks centreret omkring herregården Hirschholm til sin svigersøn, stormanden Niels Knudsen (Manderup) af Svanholm som medgift for sin datter Cecilie. Dette gods indbefattede også Niels Eriksens ret omfattende besiddelser i den nuværende kommune.
I og ved Nymølle ved Mølleå i Søllerød Sogn er der udgravet dele af en middelalderlig vandmølle. På baggrund af fundet af, hvad der tolkes som en side i en møllerende, er møllen dateret til 1400-tallet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
I den sydlige udkant af den oprindelige landsby Nærum blev der 1977‑78 fundet to møntskatte med hver ca. 50 mønter. Skattene lå tæt ved hinanden og har muligvis udgjort én større nedlæggelse. Næsten alle mønterne er præget under kong Christoffer 1., og nedlæggelsen dateres til 1257‑59.
Videre læsning
Læs mere om historie i Rudersdal Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Rudersdal Kommune
- 1536-1850 i Rudersdal Kommune
- 1850-1920 i Rudersdal Kommune
- 1920-1970 i Rudersdal Kommune
- 1970-2007 i Rudersdal Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
