Området oplevede en befolkningsvækst i højmiddelalderen. I det forholdsvis tætbefolkede og veludbyggede område lå der tre købstæder, flere klostre, herregårde og stenkirker. På Sprogø, der lå strategisk vigtigt, opførtes en borg i 1100-tallet. Landbruget var domineret af korndyrkning, dog med lidt kvægdrift.
Slagelseskatten, Danmarks største guldfund fra middelalderen. Af Lennart Larsen/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Slagelse Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Slagelse Kommune.
På bronzealderhøjen Hvilehøj på Vårby Bakke nord for landevejen mellem Korsør og Slagelse hæver trækrucifikset sig højt over landskabet.
Administrativ inddeling
Den nuværende Slagelse Kommune bestod i middelalderen af sogne fra tre forskellige herreder: Slagelse, Vester Flakkebjerg og Løve; fra sidstnævnte dog kun et enkelt sogn. Slagelse og Vester Flakkebjerg Herreder var en del af Korsør Len, mens Løve tilhørte Kalundborg Len. Hele området var en del af Sjællands Vestersyssel. I kirkelig henseende var området en del af Roskilde Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Den nuværende Slagelse Kommune rummer intet mindre end tre købstæder: Slagelse, Skælskør og Korsør. Skattelister herfra afspejler, at der har været tale om byer i mellemklassen, om end Slagelse var klart den største. Derudover rummede området også flere klostre, fx Antvorskov. Landskabet var præget af en række mindre landsbyer og flere herregårde. Denne kombination vidner om, at området ikke alene var relativt tætbefolket og trafikeret, men også afspejlede den demografi, som overordnet ses i det middelalderlige samfund.
Stort set alle sognene i kommuneområdet har en kirke med en romansk bygningskerne, hvilket vil sige, at den blev grundlagt i den første halvdel af middelalderen. Allerede fra den tidlige del af middelalderen har der således været bebyggelser jævnt fordelt over området.
Dette underbygges af områdernes stednavne, der vidner om, at der allerede på grænsen mellem vikingetid og middelalder var anlagt mange landsbyer. Andre stednavne, typisk med endelserne -rup, -drup og -strup, afspejler en nyere generation af landsbyer, ligeledes jævnt fordelt i hele området og grundlagt som følge af befolkningsvæksten i højmiddelalderen. Disse landsbyer fungerede som satellitter til de ældre landsbyer og har derfor som regel ikke deres egen kirke.
I løbet af senmiddelalderen er der flere eksempler på gårde, i nogle tilfælde endda mindre herregårde, som blev pantsat eller solgt til adelen eller kirken. Dette kan blot være en del af den naturlige udvikling, men det kan også læses som et resultat af en økonomisk krise og et faldende befolkningstal, som pressede samfundet i senmiddelalderen og gjorde det svært at være selvejerbonde eller adelig med en begrænset mængde jord. Disse søgte, mere eller mindre frivilligt, støtte og økonomisk sikkerhed ved at lade ejendommene overgå til kirken eller den rige del af adelen.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Slagelse ligger på et centralt strøg på linjen fra København til Fyn, og transporten på færdselsåren har påvirket regionen. Vejnettet, der har sin oprindelse i oldtiden, blev gradvis udbygget i middelalderen. Slagelse Kommune er gennemskåret af åløb, der har besværliggjort landtransport, derfor har vejene fulgt vandskellene. Når en vej blev opkørt og mudret, kørte man lidt til den ene side, og en hulvej blev skabt, der gnavede sig dybt ned i landskabet. Der er eksempler på disse hulveje nordvest for Slagelse og ved Skælskør Nor. Et lille voldsted ved Vårby Å vidner om, at vandvejene fortsat havde en stor betydning. Her er fundet en bygning omkranset af en vold og voldgrav. Herfra har man måske haft kontrol med overfarten og transporten i åen.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
En skatteliste i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 giver et billede af økonomien i de sjællandske købstæder. Her optræder Skælskør med 13 mark og Slagelse med 18 mark; Korsør havde på det tidspunkt endnu ikke købstadsrettigheder. En sammenligning med øvrige byer viser, at Slagelse og Skælskør tilhørte middelgruppen og lå temmelig langt fra topscoreren Roskilde med 90 mark.
Slagelse hørte til en gruppe af byer, der blev grundlagt i det danske rige i løbet af 1000-tallet, og som usædvanligt nok ikke havde direkte adgang til vand og dermed maritim infrastruktur. Derimod fungerede byen som centrum for møntslagning allerede i vikingetiden, bl.a. i kong Knud den Stores navn, og senere var konger og dronninger her tit, og der blev afholdt kongeligt retterting i byen. Et vidnesbyrd om et møde her under dronning Margrete 1. er fundet af den store Slagelseskat med bl.a. guldmønter og smykker af enestående kvalitet. Slagelse profiterede i almindelighed af sin beliggenhed på ruten mellem Skånemarkederne og det øvrige marked. Der var livlig handelsforbindelse til hansestæderne og adskillige håndværkere. Ifølge Roskildebispens Jordebog fra ca. 1370 skulle hver af byens bagere hver lørdag give et brød til bispen, og i bagerskråen (bagerlavets vedtægt) fra 1471 omtales også pligtleverancer af hvedebrød til kongen.
Der var oprindelig fire sognekirker i Slagelse, hvilket placerer byen blandt de tidlige kirkerige byer i Danmark; i løbet af middelalderen blev Sankt Mikkels Kirke udvidet, og den blev efterhånden den dominerende kirke i købstaden.
Allerede i 1080’erne fik Slagelse et kloster, som dog meget hurtigt blev nedlagt, og byens religiøse institutioner var generelt præget af meget få bygninger inde i selve byen, hvilket formentlig skal ses som et resultat af nogle meget store klostre i den umiddelbare nærhed, især Antvorskov.
Skælskørs fremkomst skal ses i tilknytning til, at den opstod ved et vadested ved fjorden, og at der her var et vigtigt overfartssted mellem Sjælland og Fyn. Også her holdt kongen møder; bl.a. var der store rigsmøder i hhv. 1287, 1288 og år 1300. Beliggenheden ved havet gav fordele, bl.a. muligheden for et fast fiskerleje ved Skanør i Skåne, men også ulemper, som da byen blev afbrændt af den norske konges flåde i 1289. Man nød godt af fiskeri. Ifølge Roskildebispens Jordebog fik bispen sildetiende af Skælskør og Tårnborg og hele strækningen imellem dem.
Tårnborg blev grundlagt i anden halvdel af 1100-tallet, og bebyggelsen fungerede både som by og befæstningsværk. Et vidnesbyrd om det aktive handelsliv er bl.a. de tusinder af tabte mønter fra 1200‑1300-tallet, der er fundet på stedet.
Omkring år 1400 flyttede tyngdepunktet i området fra Tårnborg til det nuværende Korsør, da kong Erik af Pommern gav ordre til at nedbryde Tårnborg. I 1425 fik Korsør kongelige købstadsprivilegier af denne konge, og borgerne fik snart også retten til at dyrke jorden ved Tårnborg. Ved Korsør er bevaret et middelalderligt fæstningsværk med tårn. Det oprindelige tårn er fra 1200‑1300-tallet og var kun halv størrelse af det, man kan se i dag.
Antvorskov Kloster, der antagelig blev grundlagt i 1160’erne, var johanniterordenens hovedkloster i det danske rige og et af de største anlæg i Skandinavien. I 1418 blev der oprettet et karmeliterkloster i Skælskør.
De middelalderlige herregårde synes at være jævnt fordelt i området. Der er meget få eksempler på, at disse herregårde forblev selvstændige; de forpagtedes, solgtes eller blev pantsat til nogle af områdets væsentligste aktører såsom Roskildebispen, Sorø Akademi og Kloster, Antvorskov Kloster og kongemagten. Kong Valdemar den Store lod opføre en borg bygget af tegl på Sprogø. Med øens strategisk vigtige placering mellem Fyn og Sjælland kunne området herfra forsvares mod angreb fra venderne.
Skattelister fra perioden viser, at bønderne i området primært betalte afgifter i form af rug og byg – de mest almindelige kornsorter i perioden. Mindre mængder af havre og smør optræder ligeledes på listerne. Det afspejler, at området var præget af agerbrug med en smule kvægdrift.
Arkæologiske undersøgelser af landsbyen Store Valby, der blev nedlagt ca. år 1700, har været af stor betydning for kendskabet til bondens gård og bolig i Danmarks middelalder. Landsbyen, der opstod allerede i vikingetiden, blev som en af de første danske middelalderbebyggelser arkæologisk undersøgt i årene 1945‑53. Resultaterne var opsigtsvækkende, da det bl.a. var muligt at kortlægge husenes planløsning.
I Gammel Forlev er en gård anlagt ca. år 1200 blevet undersøgt, og der blev både fundet syldsten og lerklinede vægge og lerstampet gulv. Den var blevet fornyet flere gange på det samme sted og siden sløjfet ca. år 1600. Herudover har gården muligvis haft tegltag og gulvfliser i de yngste faser. Der er fundet tegn på tekstilarbejde samt hvæsse- og kværnsten.
En næsten totaludgravet landsby ved Tidselbjerg nord for Slagelse, dateret til tiden frem til ca. år 1300, fortæller om beboernes adgang til og udnyttelse af havets ressourcer i middelalderen; blandt fundene var en stor mængde fiskeknogler.
I 1300-tallet anbefalede kong Valdemar Atterdag, at der skulle ligge møller ved alle vandløb, inden de løb ud i havet. En af disse møller var Pine Mølle ved Tudeå; den store mølledæmning, der i middelalderen opdæmmede åen, ses stadig i terrænet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
Slagelseskatten, Danmarks største guldfund fra middelalderen. Skatten er dateret ud fra de yngste mønter i fundet, to gylden fra Nürnberg, og skatten menes således at være nedlagt kort efter 1372.
Det største guldfund fra dansk middelalder, Slagelseskatten, blev fundet i 1883 i kælderen af en købmandsforretning i Smedegade tæt på Gammeltorv i Slagelse. Den består af 186 guldmønter, 269 sølvmønter, fire sølvbarrer, et unikt bæltespænde af sølv, otte fingerringe af den fineste kvalitet og en lang række påsyningssmykker til tøj. Skatten er nedlagt kort efter 1372; den har muligvis tilhørt stormanden Tue Galen, som var pantelåner og dronning Margrete 1.s gældker (embedsmand) i Skåne.
Intensiv detektorafsøgning har også bidraget med ny viden om middelalderen. Der er eksempelvis fundet mange såkaldte borgerkrigsmønter i området, der viser, at pengeøkonomi var langt mere udbredt blandt landbobefolkningen end hidtil antaget. Fund af mere end 100 mønter i nærheden af flere af de eksisterende landsbyer som Magleby i syd og Skaftelev i nord vidner således om, at mønterne må have været brugt i det daglige. Detektorfundne mønter kan også være med til at lokalisere nogle af middelalderens nedlagte landsbyer som fx Gudum nord for Slagelse, hvor der er fundet over 300 mønter. Der er fundet spor af beboelse og økonomibygninger i området.
Hellig Anders’ kors
Slagelses skytshelgen, Hellig Anders, er en lokal, uofficiel helgen, dvs. han blev aldrig kanoniseret. Han var præst ved Sankt Peders Kirke til sin død i 1205 og er efter sigende begravet i kirkens nordre korsarm. En legende fortæller, at han tog på pilgrimsrejse til Jerusalem, hvorfra en mystisk rytter bragte ham hjem til Hvilehøj på én dag, og dér rejstes trækrucifikset senest i 1600-tallet. Det nuværende kors er fra 1952. Han skaffede ifølge en anden legende Slagelse dens jord, da kong Valdemar Sejr lovede ham det areal, han kunne ride omkring på et ni dage gammelt føl, mens han selv var i badstue. Undervejs tabte han sin handske i Landsgrav, og Hellig Anders Kilde sprang op på stedet.
Videre læsning
Læs mere om historie i Slagelse Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Slagelse Kommune
- 1536-1850 i Slagelse Kommune
- 1850-1920 i Slagelse Kommune
- 1920-1970 i Slagelse Kommune
- 1970-2007 i Slagelse Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
