Middelalderen i Sorø Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Sorø Kommune bestod i middelalderen af 16 landsogne. Halvdelen af kommunens sogne lå i Alsted Herred, to sogne lå i Løve Herred, mens seks eller syv sogne lå i Merløse Herred. Til Merløse Herred regnedes indtil 1620‑30’erne også Stenmagle, Bromme og Munke Bjergby, samt i perioder tillige Pedersborg, hvorefter disse sogne overførtes til Alsted Herred. I den kongelige forvaltning lå sognene i Alsted Herred til Vordingborg Len, sognene i Merløse Herred til Holbæk Len, og de to sogne i Løve Herred til Kalundborg Len. I kirkelig henseende indgik hele kommunen i Roskilde Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det nuværende kommuneområde synes allerede ved middelalderens begyndelse at være jævnt befolket omkring landsbyer med ældre navneendelser; mindst beboet fremstår de centrale skovområder omkring selve Sorø. Middelalderligt anlagte bebyggelser med endelser som -torp og -tved, der tilsammen udgør godt halvdelen af kommunens gamle landsbyer, er primært blevet anlagt i de nordlige sogne syd for Åmose samt i den vestlige og sydlige udkant af kommunen, hvilket indikerer, at det er i de samme områder, at periodens primære befolkningstilvækst er sket. Næsten samtlige af kommunens landsognekirker menes opført i 1100-tallet, og kun relativt få af dem er blevet udvidet i løbet af middelalderen, nemlig Lynge og Vester Broby helt i syd og Ruds Vedby, Tersløse og Niløse længst mod nordvest. Samlet giver dette indtryk af, at den primære befolkningstilvækst er sket i middelalderens første århundreder, hvilket kun er fortsat i middelalderens senere del i kommunens udkanter. Der er ikke tegn på decideret tilbagegang i senmiddelalderen, idet kommunen er præget af usædvanlig få kendte landsbynedlæggelser.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Infrastrukturen var i middelalderen præget af Sorøs centrale placering mellem Ringsted og Slagelse. Landskabet var rigt på søer og åer, hvor der lå strategisk vigtige lokaliteter, bl.a. Bøgeholm mellem Maglesø og Lillesø, hvor der muligvis har ligget et voldsted til at kontrollere den smalle landtange. Ved Vester Broby er gjort store mængder detektorfund, bl.a. mønter, mellem landsbyen og Suså, hvilket vidner om et overfartssted her på ruten mod Næstved.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den middelalderlige bebyggelse i kommuneområdet har vekslet mellem små og store landsbyer, mens der i området kun kendes ganske lidt enkeltgårdsbebyggelse, primært i Stenlille Sogn. Der er kun få arkæologisk undersøgte middelalderbebyggelser i kommunen, da de ofte har ligget, hvor de nutidige landsbyer ligger. Ved Lynge har en arkæologisk undersøgelse afdækket en gård med en stue og et køkken samt en mulig separat staldbygning og en mødding. Til en sådan bebyggelse har hørt marker, som befolkningen har ernæret sig ved, hvilket bl.a. ses af de vidtstrakte systemer af højryggede agre ved Bromme Plantage.

Hvideslægten har siddet på en del herregårde især i den sydøstlige del af kommunen, og også i senmiddelalderen har der i gennemsnit været en adelig herregård pr. sogn; kun få af disse eksisterer stadig, fx Vedbygård og Tersløsegård. En decideret middelalderborg var Pedersborg, der lå ved nordenden af Sorø Sø og formentlig er anlagt af – og navngivet efter – stormanden Peder Thorstensen i midten af 1100-tallet. Efter at Peders barnebarn skænkede borgen til Sorø Kloster i begyndelsen af 1200-tallet, synes den nedlagt, og muligvis først derefter anlagdes kirken på borgtomten.

Sorø Kloster har formentlig haft en betydelig indflydelse på kommunens middelalderlige historie. Som et familiekloster for Hvideslægten modtog det i løbet af 1100- og 1200-tallet store mængder jordegods i området, og som et kloster af cistercienserordenen var det i begyndelsen en bevidst politik at drive dette gods med udstationerede lægbrødre på ladegårde (grangier) placeret ude i de forskellige godsområder. Af sådanne havde klosteret flere i kommunen: Lynge, Slagelsebo og Munke Bjergby, og også Pedersborg blev omdannet til ladegård for klosteret efter overtagelsen. I løbet af senmiddelalderen begyndte det dog at knibe med at kunne rekruttere nok lægbrødre til ordenen, og ladegårdene blev efterhånden omdannet til landsbyer med ordinære fæstebønder.

Man ved ikke, præcis hvordan klosterets lægbrødre har dyrket jorden, men omkring landsbyerne foregik det ved trevangsbrug, hvor agerjorden, inddelt i tre omtrent lige store vange, på skift blev besået med byg og rug og derpå lå et år brak, inden rotationen begyndte på ny. I områder med meget eng, hvilket især vil sige nordpå omkring Åmose, spillede agerbruget kun en mindre rolle i forhold til et ganske betydeligt malkekvæghold med sigte på smørproduktion. Den vigtigste jordbesidder var Sorø Kloster, og ud over hvad munkene selv kunne konsumere af det producerede smør, kunne smørret sælges med god fortjeneste fra de omkringliggende købstæder.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

Ved Lynge er der fundet en skat i en miniaturekande med 34 mønter fra midten af 1300-tallet. Flere detektorfund, især de såkaldte borgerkrigsmønter fra de urolige år 1241‑1375, er fundet spredt i landskabet.

Hvideslægten og dens besiddelser

Hvideslægten er eftertidens samlebetegnelse på et større netværk af indgiftede stormandsslægter, der kan føres tilbage til den sjællandske jarl Skjalm Hvide med sæde i Fjenneslev omkring år 1100. Især i 1100- og 1200-tallet havde slægten særdeles stor politisk og økonomisk magt med nære relationer til kongeslægten. Skjalm Hvides efterkommere spredtes snart over hele Sjælland og derfra videre til Jylland og Skåne, men det centrale Sjælland vedblev længe at være en af højborgene. Det var Skjalms søn Asser, der lod opføre Fjenneslev Kirke og sammen med sine brødre anlægge Sorø Kloster, der ganske uvant for datidens Danmark blev et decideret slægtskloster. Også kirkerne i Pedersborg, Slaglille og Bjernede blev bygget af slægtens medlemmer. Assers søn, biskop Absalon, skænkede store andele af sine nedarvede godsbesiddelser til Sorø Kloster, hvilket først flittigt blev kopieret af andre i familien. Men fra begyndelsen af 1200-tallet begyndte de efterlevende arvinger stadig oftere at gøre indsigelser, så selv om klosteret blev den primære jordbesidder i området, vedblev en betydelig del af fæstegodset og herregårdene i den senere Sorø Kommune at tilhøre slægten.

Videre læsning

Læs mere om historie i Sorø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder