Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Tårnby Kommune.
Ved indgangen til middelalderen var området allerede rimelig bebygget. De følgende århundreder var præget af befolkningsvækst, hvilket førte til etablering af udflytterlandsbyer. Denne gunstige udvikling blev imidlertid bremset af pest og den senmiddelalderlige krise.
Landbrug var hovederhvervet, men også fiskeri var en vigtig indtægtskilde, og overskudsproduktion kunne sælges til København eller på markedet i Dragør.
Den nuværende kommune bestod i middelalderen af Tårnby Sogn og mindre dele af Store Magleby Sogn. Disse lå da i Støvnæs Herred (fra senmiddelalderens slutning også kaldet Sokkelund Herred), der administrativt hørte under København Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Nærheden til København gav Tårnby Sogn et godt tiendegrundlag i middelalderen. Det gav mulighed for at føje om- og tilbygninger til Tårnby Kirke. Nordre våbenhus på billedet, med sin højgotiske pragtgavl, blev føjet til den eksisterende bygning i første halvdel af 1300-tallet.
Den nuværende kommune var allerede godt bebygget, da kongemagten i slutningen af 1000-tallet og i 1100-tallet gav sine store besiddelser på Amager, herunder Sundby, Tårnby og Tømmerup, som gave til forskellige større kirkelige institutioner. Øens tilknytning til kongemagten og den absolutte magtelite blev manifesteret igennem opførelsen af et herskabspulpitur i Tårnby Kirke. Denne var øens første kirke af sten, og i 1193 benævntes den »kirken på Amager«. Den fik allerede i 1100-tallet sit første tårn af tvillingetypen. Hen imod år 1300 fik man indsat krydshvælv i selve skibet. Denne byggeaktivitet og selve kirkens størrelse siger noget om befolkningens størrelse og økonomiske formåen. Befolkningsvæksten i perioden ca. 1100‑1300 giver sig til kende i anlæggelsen af de såkaldte torper, dvs. udflytterlandsbyer, der typisk bærer navne, som ender på »-trup« eller »-rød«. Således stammer Kastrup, Tømmerup, Viberup og Ullerup alle fra denne periode.
Pesten og følgerne af den senmiddelalderlige krise kan man indirekte se, ved at Roskilde domkapitels gård på Amager blev kraftigt reduceret. Hvor man i 1370 dyrkede knap en femtedel af øens 49 bol under ladegården, var tallet i 1682 reduceret til knap en trettendedel af jorden. I 1370 var ladegården en stordrift, men befolkningsfaldet efter pesten medførte, at man ikke længere kunne få dyrket ladegårdsjorden af jordløse gårdsæder. Man blev derfor nødt til at udstykke jorden og give den til netop gårdsæderne, der i senmiddelalderen i stort tal rykkede op i gårdmandsstanden. Tårnby Kirke genspejler denne udvikling: Kirkens våbenhus blev opført i 1300-tallets begyndelse, men først omkring år 1500 var området kommet sig så meget, at man kunne erstatte det oprindelige romanske tvillingetårn med det nuværende tårn i tegl.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Hovederhvervet var landbrug. Arkæologiske undersøgelser har vist, at man især dyrkede byg, havre og hør samt mindre mængder rug. Man har kunnet udnytte strandoverdrevet til at holde får og kvæg, idet man har satset på sekundære produkter som uld og mælk, men også kødproduktion har spillet en rolle, især i 1300- og 1400-tallet. Dertil kom rige muligheder for handel og fiskeri. Øresunds nærhed har betydet, at bønderne efter høsten har haft mulighed for at deltage i det årlige store sildefiskeri her. Ved middelalderens slutning begyndte torske- og ålefiskeriet at spille en større rolle end tidligere. I senmiddelalderen betalte bønderne en stor del af deres afgifter i penge, hvilket vidner om, at de da i høj grad solgte deres produktionsoverskud. Amager lå under Københavns Slots fadebur, og øen tjente i høj grad som byens spisekammer. Ud over København havde bønderne også den mulighed at sælge deres landbrugsoverskud til de hanseatiske købmænd på det lokale marked i Dragør. Dermed indgik bønderne i en interregional handelsstruktur, der involverede pengeøkonomi.
Kong Erik Emune havde i 1135 overdraget to bol i Tømmerup og et bol i Tårnby til oprettelsen af et præbende ved domkirken i Lund, men siden overtog Roskilde bispestol hele øen. Kong Valdemar den Store overdrog i 1160’erne København sammen med det meste af byens opland til biskop Absalon. Disse besiddelser testamenterede ærkebispen i 1186 sammen med det gods, som hans slotshøvedsmand på Københavns Slot havde opkøbt siden 1160’erne, til Roskilde Domkirke. Denne overtog godsgaven efter Absalons død i 1201. Slotshøvedsmandens opkøb må have været de besiddelser på Amager, som hhv. kong Knud den Hellige og Erik Emune havde overladt til Lund Domkirke og klosteret i Ringsted i hhv. 1085 og 1135. Dog nævnes Amager stadig i ølisten i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor kongen måske har forbeholdt sig jagtretten.
I 1370 ejede Roskildebispen i den nuværende kommune seks gårde i Maglebylille, fire gårde i Tømmerup, fire gårde i Kastrup og fire gårde i Tårnby, mens de fem bol i Ullerup, Viberup og den nu forsvundne bebyggelse Udlunde lå under selve bispens ladegård, der formodentlig lå mellem Tårnby og Store Magleby. Maglebylille eksisterer heller ikke længere, men landsbyens udjævnede tomter ligger i den vestlige del af den nuværende Københavns Lufthavn.
I 1416 inddrog kong Erik af Pommern København, og hermed fulgte alt det gods, der lå under Københavns Slot, så hele Amager kom ind under kronen.
Saltholm nævnes blandt kongens besiddelser i ølisten i Kong Valdemars Jordebog, men man ved, at kongen allerede i 1230 havde bortgivet øen til Roskilde bispestol. I 1521 overlod Christian 2. øen til hollænderne på Amager; her kunne de bryde kalksten, en ret, de efter 1541 blev nødt til at dele med bønderne i Tårnby.
Tårnby i middelalderen med markering af udgravningsfeltet fra 1993‑94.
Som det fremgår af ældre kortmateriale over Tårnby, var landsbyen i middelalderen todelt i sin disponering af vejnet og gårdtofter. Den nordlige bebyggelsesdel var struktureret som en rækkelandsby, mens den sydlige, ældre del syntes ustruktureret og præget af naturlige matrikelskel. Det bevarede vejnet i syd indikerer imidlertid, at forgængeren til rækkelandsbyen var udlagt som en fortelandsby domineret af fire store gårdtofter, hvoraf kirken fra 1100-tallet var beliggende på en af tofterne.
I årene 1993‑94 blev der ca. 200 m nord for Tårnby Kirke udført en meget stor arkæologisk udgravning, som omfattede den sydligste af rækkelandsbyens gårde samt den nordligste del af fortelandsbyen. I den forbindelse lykkedes det at kortlægge udviklingen for gården i rækkelandsbyen fra 1100-tallet til 1700-tallet. Undersøgelsen, der resulterede i fund af et stort antal genstande fordelt over hele perioden, viste desuden, at der har været bebyggelseskontinuitet på gården igennem de mange århundreder.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Læs mere om historie i Tårnby Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
