Sjørring Volde af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Thisted Kommune

I middelalderen havde den nuværende Thisted Kommune en høj bebyggelsesgrad præget af ret store landsbyer, især i den østlige del af kommunen. Pesten og den efterfølgende krise ramte imidlertid befolkningen hårdt, men allerede fra slutningen af 1400-tallet var der igen vækst. Et vigtigt kirkeligt centrum opstod i 1100-tallet ved Vestervig med såvel en større fornem kirke som Vestervig Kloster. Også kongemagten ejede jord her. Først i senmiddelalderen blev Thisted købstad; byen lå midt i Thysyssel.

Administrativ inddeling

Den nuværende Thisted Kommune bestod i middelalderen af fire af Thysyssels herreder: Refs, Hassing, Hundborg og Hillerslev. Disse kom efter midten af 1300-tallet under Ørum Len. I kirkelig henseende lå hele kommunen under Vendsysselbispens administration, der i senmiddelalderen havde bispegårde i Thisted og Irup, mens provsten for Thysyssel sad i Hvidbjerg på Thyholm.

Befolkningsudvikling

Ud fra stednavnene kan man slutte, at det skovfattige Thy allerede i middelalderens begyndelse var forholdsvis tæt bebygget. Ifølge en legende var den hellige Thøger af Vestervig omkring 1030 den første præst i Thy, hvilket antyder en ret sen kristning af området. Da alle sognekirkerne i den nuværende Thisted Kommune har romanske kerner, må sognedannelsen dog allerede have været afsluttet omkring år 1200. Thy var kendetegnet ved at have ret store landsbyer, hvoraf endda flere var på over 30 gårde, mens kun ca. 10 % af gårdene i Thy var enkeltgårde. Først ved middelalderens slutning blev Thisted en egentlig købstad.

Pesten ser ud til at have ramt kommunen i midten af 1300-tallet med et massivt befolkningsfald og en landbrugskrise til følge, hvilket afspejler sig i de ødegårde, der endnu kendes i midten af 1400-tallet. Den efterfølgende tid op til Reformationen må til gengæld have været præget af en fornyet vækst, som udmøntede sig i et ressourcemæssigt overskud, der muliggjorde en udbygning af de romanske kirker med tårne, våbenhuse og andre tilbygninger.

Sandflugten meldte igen sin ankomst i senmiddelalderens sidste årtier og ramte kystsognene i Hillerslev, Hundborg og Hassing Herreder. Selv om det medførte en voldsom forstyrrelse af den oprindelige bebyggelse, faldt antallet af gårde ikke nævneværdigt i 1500-tallet, hvilket tyder på en tilpasning eller flytning efter de nye forhold.

Færdsel

Sjørring var i middelalderen et knudepunkt for landtrafikken mellem det nordlige og sydlige Thy, og ved Sjørring Sø er der fundet pæle fra et broanlæg fra vikingetiden. Limfjordens vestlige udløb sandede til i løbet af 1100-tallet, hvilket fik betydning for infrastrukturen i den vestlige Limfjordsegn og vanskeliggjorde den stærke tradition for kontakter mod vest.

Bebyggelse og erhverv

Især i kirkenære omgivelser er der i Thisted Kommune flere steder udgravet spor efter den middelalderlige landbebyggelse. Senere tiders dyrkningsmetoder har ført til dannelsen af tykke muldlag, som har skånet de middelalderlige kulturlevn. Det har betydet enestående bevaringsforhold for gulvlag og rester af konstruktioner, som giver indblik i husenes struktur og indretning i tiden ca. 1000-1200-tallet. Manglen på bygningstømmer i det skovfattige Thy gjorde græstørv til det foretrukne byggemateriale til små, velisolerede huse med indvendige mål på ca. 4 x 10-17 m. Husene var inddelt i 1-3 rum med lergulv, og der var lerbyggede ovne med stenbund. Langs væggene var i nogle tilfælde spor efter vægbænke. Tagene har formentlig været stråtækte. Fundene fortæller fortrinsvis om dagliglivet og husholdningen, men i nogle huse er der også spor efter metalhåndværk. Huse af denne type fandtes i landsbyerne, men også i 1200-tallets Thisted, hvor bebyggelsen lå tæt ved kysten, boede man på denne måde. Befolkningen beskæftigede sig med fiskeri, håndværk og måske også småhandel.

Flere forhold peger på, at Sjørring var en vigtig lokalitet i vikingetidens og middelalderens Thy. Det gælder bl.a. borgen på Sjørring Volde, den store og udsmykkede kirke, runestenen, der kan knyttes til stedet, og de våben, der er fundet ved udtørring af søen. Nord for voldstedet er udgravet rester efter en vikingetidsgård med langhuse, grubehuse og en formodet smedje. Tæt ved kirken, i den østlige udkant af den nuværende landsby, er fundet huse fra vikingetiden. Denne bebyggelse fortsatte ind i middelalderen og bestod i 1000- til 1200-tallet af gårde, hvor beboelseshusene var forholdsvis små med græstørvsvægge. Fundene vidner om en vis materiel standard og internationale kontakter, og bebyggelsens udstrækning viser, at landsbyen Sjørring var relativt stor.

Kongemagten havde i 1231 kongelev (krongods) i Hillerslev, hvor borgen Hillerslevhus blev ødelagt under bondeoprøret i 1441, og i Sjørring, der gik ud af kongelig besiddelse før 1365, samt i Vestervig.

Thy fik først en købstad i senmiddelalderen. Børglumbispen Stygge Krumpen fik i 1524 Frederik 1. til at bekræfte Thisteds købstadsrettigheder. Det kan fra et økonomisk perspektiv undre, at det netop var Thisted, der blev købstad, idet besejlingsforholdene ikke var optimale i forhold til flere andre steder ved Limfjorden, fx Amtoft, Gudnæs, Doverodde og især Hovsør. Dog lå Thisted midt i Thysyssel, og det er muligt, at det var her, sysseltinget (nævnt første gang i 1348) blev afholdt i senmiddelalderen, hvilket kan have gavnet byens vækst.

Omkring 1530 var det en reel mulighed, at Hovsør skulle overskygge og på sigt erstatte Thisted som områdets købstad. Hovsør nævnes første gang i 1367 og optræder i 1374 sammen med Thisted som steder, hvor skattekorn skulle leveres. Bebyggelsen hørte under kronen og lå under Ørum Len, hvor Holger Holgersen Rosenkrantz blev lensmand i 1531. Han søgte at fremme Hovsørs sag på bekostning af Børglumbispens Thisted, og det lykkedes i 1532 at opnå fem års skatte- og toldfrihed. Disse privilegier blev i 1537 forlænget med yderligere fem år. På dette tidspunkt var Thisted imidlertid allerede blevet en kongelig by, hvilket i det lange løb betød, at man ikke pressede på for at udvikle Hovsør som en konkurrent til Thisted.

Et andet vigtigt center lå antagelig ved Ræhr nær Hanstholm. Stedet nævnes som Riar på Angelino Dalortos søkort fra ca. 1330 som et af meget få navngivne steder i Jylland. Her lå den kongelige borg Nørtorp, hvor man i 1365 bl.a. afholdt kongeligt retterting. Ud over kronen ejede såvel Vestervig og Mariager Klostre som Thisted bispegård gårde i Ræhr. Stedet har formentlig både været et betydningsfuldt referencepunkt på kysten og en vigtig anløbsplads og udskibningshavn. Her fandt omkring år 1500 også et betydningsfuldt fiskeri sted af bl.a. sild.

Af lensregnskaberne fra tiden omkring Reformationen fremgår det, at de lokale bønder dyrkede rug og byg og havde et anseeligt kvæghold samt smørproduktion. Købmænd fra Thisted kendes desuden omkring år 1500 som hestehandlere i Aalborg.

Kirker og herregårde

På de frugtbare jorde i Thisted Kommunes østlige del fandt et omfattende kirkebyggeri sted i romansk tid (ca. 1100-1250). De ældste dele af 49 af kommunens 51 middelalderlige sognekirker stammer således fra denne periode; kun teglkirkerne i Hørsted og Lodbjerg er lidt yngre.

Vestervig ved Limfjordens vestlige ende var i hele middelalderen et betydeligt kirkeligt center. Det er blevet diskuteret, hvorvidt det ældste bispesæde i Vendsyssel, der blev etableret efter ca. 1060, har haft sit første faste sæde her. Vestervig havde fra 1100-tallets midte hele to kirker, hvoraf den ene var en fornem korskirke med engelske stiltræk fra ca. 1160, der normalt opfattes som en valfartskirke for den lokale helgen Sankt Thøger, uden at man dog har sikkert kildebelæg herfor. Denne kirke blev nedrevet efter Reformationen.

Den nuværende sognekirke i Vestervig er den sidste rest af Vestervig Kloster, hvis oprettelse dateres til første tredjedel af 1100-tallet. Klosteret sad i senmiddelalderen inde med fiskerettighederne i Flade Sø, Krik Vig og området mellem Harboøre og kysten af Helligsø og Kettrup Sogne. Endnu ved Reformationen afholdt man hele to klostermarkeder i Vestervig omkring sankthans (d. 24. juni) og Sankt Olavs helgendag (d. 29. juli). Da også kongemagten endnu i 1200-tallet havde besiddelser omkring Vestervig, tyder dette på, at Vestervig i hvert fald i den tidlige middelalder har været af stor vigtighed, og at stedet først mistede sin betydning, efter at Limfjordens vestlige udsejling sandede til i første halvdel af 1100-tallet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalder

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Eksterne links