Den udgravede lokalitet Bavnehøj ved Gejsing fra tidlig middelalder
Den udgravede lokalitet Bavnehøj ved Gejsing fra tidlig middelalder. Af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Vejen Kommune

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Vejen Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Malt Kirke stammer fra sidste tredjedel af 1100-tallet og er opført i kvadersten. Oprindelig bestod den kun af kor og skib. Et tårn blev kort efter tilføjet, men det styrtede ned i 1689, hvorfor der i 1880 blev opsat en tagrytter med kirkeklokken. Ved arkæologiske undersøgelser af kirken er der fundet fragmenter af glasmosaikker samt dele af et gyldent alter.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Dronefoto af den udgravede lokalitet Bavnehøj ved Gejsing fra tidlig middelalder. De skyggefyldte snitkasser angiver de stolpehuller, som dannede tidens huse og konstruktioner. Generelt set har bygningsresterne vist sig at være karakteristiske for den tidligmiddelalderlige byggeskik på egnen.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Bebyggelsesmønsteret i perioden er præget af mindre landsbyer og samlinger af huse, og der var ingen egentlige bydannelser i den nuværende kommune. Den sorte død ramte området omkring 1350 og resulterede antagelig i nogle nedlæggelser af landsbyer. Hovederhvervet var landbrug, derudover har tekstilproduktion af uld og hør været et udbredt bierhverv.

Administrativ inddeling

Vejen Kommune udgjordes i middelalderen af dele af fire herreder: Malt, Andst, Frøs og Gram. Desuden eksisterede i en periode et femte herred, nemlig Kalvslund Herred. Dette nævnes ikke i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og må formodes på det tidspunkt at høre under Frøs Herred. Delingen må være sket engang i 1200-tallet, da Kalvslund Herred optræder i skriftlige kilder fra 1290’erne.

Vejen Kommunes placering i krydsfeltet mellem Nørre- og Sønderjylland, kongerige og hertugdømme afspejles i den middelalderlige administrative opdeling af området, idet herrederne var fordelt mellem tre forskellige sysler. Varde Syssel med Malt Herred og Almind Syssel med Andst Herred var begge beliggende i Nørrejylland, hvorimod Barvid Syssel med Gram, Kalvslund og Frøs Herreder lå syd for Kongeå og dermed i Sønderjylland.

I senmiddelalderen var Andst Herred i Almind Syssel delt mellem Skodborg og Koldinghus Len. Til førstnævnte hørte i 1525 Andst, Bække, Veerst, Jordrup, Vamdrup og Gesten Sogne.

Malt Herred lå i senmiddelalderen under Skodborg Len. Frøs, Gram og Kalvslund Herreder i Barvid Syssel hørte oprindelig under Tørning Len, der i middelalderen agerede som det administrative centrum for den nordvestlige del af Slesvig. Borgen Tørning og det tilhørende len omtales første gang i 1331. I perioden herefter var det skiftevis fyrsteligt og adeligt ejet, indtil det i 1494 blev købt af kong Hans og dermed fik status af fyrsteligt len.

I kirkelig henseende var området delt mellem Ribe og Slesvig Stifter.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er vanskeligt at sige noget konkret om middelalderens befolkningsudvikling i den nuværende Vejen Kommune. Der var ingen større byer i området, der kunne have medført tilflytning og befolkningsvækst, og der er intet, som tyder på, at de middelalderlige landsbyer oplevede særlig vækst før langt senere. Størstedelen af kommunens landsbyer blev anlagt tidligt i middelalderen, hvilket oftest kan ses ud fra tilstedeværelsen af de romanske kirker, og billedet er stort set uforandret op gennem middelalderen. Dog kendes til enkelte landsbyer og sogne, der blev nedlagt, sandsynligvis som følge af en affolkning i perioden omkring den sorte død, der ramte området fra midten af 1300-tallet. Eksempelvis eksisterede der i Frøs Herred ved Dover i Lintrup Sogn en kirke, som nævnes i den oprindelige kirkeliste i Ribe Oldemoder fra ca. 1380. Denne benævnes dog i en senere tilføjelse til listen som værende desolata, dvs. øde. Dover Sogn blev herefter nedlagt og indlemmet i Lintrup Sogn.

Ligeledes fra Frøs Herred kendes landsbyen Skrave i Skrave Sogn. Den eksisterede i 1300-tallet under navnet Skragh, men forsvandt før 1580. Allerede fra 1526 synes der ikke at være nogen landsby ved kirken, kun sognets anneksgård.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Den middelalderlige infrastruktur ses kun svagt i landskabet i dag, bl.a. som hulvejssystemer fx vest for Skodborghus, i Åtte Bjerge og Stilde Plantage, som dog ikke er entydigt daterede.

Langt mere klart løber Hærvejsruterne i nord-sydlig retning igennem kommunen. De passerede bl.a. Skodborghus, der måske fungerede som skatteopkrævningssted i middelalderen. En af Hærvejsruterne forløb desuden lige forbi Vejen Kirke, og det virker sandsynligt, at landsbyen Vejen blev etableret ved et vadested for Hærvejen over Vejen Å, ligesom flere middelalderlige kirker og derved landsbyer, heriblandt Skodborg, Vejen, Læborg, Bække og givetvis også Gesten og Veerst, ligger meget nær ved Hærvejsforløbet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I middelalderen var der ingen købstæder i det nuværende kommuneområde, som ligger i det da bytomme område i Midtjylland. Ligeledes kendes ikke til landsbydannelser af større omfang fra middelalderen. Bebyggelsen i området bestod af en række mindre landsbyer og samlinger af huse samt af enkeltgårde.

Sporene efter periodens landsbyer er i dag udviskede, men det fremgår af både stednavne, metaldetektorfund samt de endnu stående romanske kirker fra 1100-1200-tallet og rester af ældre trækirker under Brørup Kirke, at bebyggelsen i mange tilfælde orienterer sig mod dels åer og vadesteder, dels rækkerne af oldtidshøje.

Det er muligt at tegne et billede af den daværende byggeskik i området, da den sydjyske byggeskik som helhed er velbelyst. Arkæologiske udgravninger nordligt i Vejen og ved Nørre Holsted og Gejsing har fx vist, at der her kunne spores regionale træk ved byggeskikken. Endnu er der ikke arkæologisk påvist deciderede ødebebyggelser fra middelalderen i området, hvorimod der efterhånden er påvist middelalderlige bebyggelsesspor ved alle større eksisterende byer og landsbyer.

Overordnet var enkelt- og enestegårde fremherskende, og arkæologiske undersøgelser i Vestervangområdet ved Vejen, Askov og Rødding viser, at disse lå ret isoleret fra landsbyerne, men der er også kendskab til, at der har eksisteret både større og mindre landsbyer ved fx Vejen Vestermark og Nørre Holsted. Mens enkelt- og enestegårdene fremstår relativt ensartede, er der temmelig stor forskel på de enkelte landsbyers struktur. Baseret på kirkernes placering og metaldetektorfund tegner der sig et tydeligt billede af, at de enkelte ejerlavs beboere i tidlig middelalder valgte at flytte væk fra de lavtliggende, ånære områder til den givne egns højere plateauer. Det antages, at vej- eller terrænlandsbyer var den mest anvendte bebyggelsestype, men der kendes også til mindre landsbyer eller klynger af gårde, der var udlagt om naturlige topografiske særkender som fx mosehuller eller lå afgrænset af mindre vådområder såsom ved Gejsing. Endvidere viser fundene, at de middelalderlige landsbyer i området var helt blottede for toftegrænser.

Størstedelen af middelalderens befolkning må have ernæret sig som landbrugere, gerne med bierhverv. Således tyder meget på, at der i regionen er foregået en væsentlig produktion af hør til tekstiler, hvilket fx kan ses i forekomsten af hørbrydegruber, der er udgravet ved Bække og Røjgård nord for Gesten, og stednavne med for- og efterled knyttet til hør. Ligeledes har der givetvis været en vis produktion af uldtekstiler, hvilket fund af blytenvægte indikerer. Tekstilerne har sandsynligvis været til både lokal brug og handelsvarer. Tekstileksporten havde fordel af Hærvejsruterne og kunne give handelsforbindelse mod både nord og syd.

At landbrug må regnes for et af områdets vigtigste erhverv, understreges af seglene for Frøs og Kalvslund Herreder. Seglet for Frøs Herred viser en tung hjulplov, mens Kalvslunds segl forestiller en kalv med et træ i baggrunden. Både jorddyrkning og kreaturavl er repræsenteret her. Kreaturernes betydning er yderligere understreget af stednavne som Fæsted, dvs. kvægets (fæets) sted.

Kongemagten havde betydelige interesser i området, betinget af grænsebeliggenheden mod Sønderjylland. Ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 besad kongen Bække og tre andre nærliggende kirker. Voldstedet E Holm var i 1200-tallet i kronens eje, og Skodborghus, der nævnes første gang i 1368, var en vigtig kongelig grænseborg ved Kongeå og hovedsæde i det kongelige Skodborghus Len.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejen Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder