Tidslinje over middelalder til nyere tid i Vejle Kommune.

.
Vester Kirke set fra sydøst. Når sognebørnene i 1100-tallet deltog i messen og modtog det hellige sakramente, foregik det i kirken på samme måde som alle andre steder inden for den vestlige kristenhed. Messen havde nemlig fået sin endelige form allerede under kirkefaderen Gregor 1. den Store, der var pave fra 590, hvorefter den forblev uændret i næsten 1.000 år.
.
I Egtved Kirke blev der omkring år 1500 malet en fremstilling af dødedansen. Kalkmaleriet er i forbindelse med en restaurering omkring 1970 blevet aftrukket og sat op på en plade og placeret på nordvæggen. På den ca. 10 m lange og 1,5 m høje frise er vist 11 dødningeskeletter og ni mænd i vild dans ind i døden. Hovederne var blevet nedhugget tidligere, men ud fra klædedragt kan det sluttes, at forskellige samfundslag er repræsenteret; her ses konge, kardinal, landsknægt m.m. Motivet dødedans skal minde om livets forgængelighed, og at døden rammer alle uanset rang.
.

Ved periodens begyndelse var bebyggelsen først og fremmest centreret i den østlige del af området, hvor den bedste jord lå, men den begyndte også at brede sig ud på de magre jorder mod vest. Den sorte død ramte området i midten af 1300-tallet, men det er usikkert, hvor hårdt det gik ud over befolkningstallet. Den middelalderlige købstad Vejle opstod som et overfartssted ved Vejle Å. Kongemagten havde interesser i området, og i 1200-tallet opførtes en kongeborg. Folk levede især af landbrug, og skatter blev betalt i form af bl.a. korn og smør.

Administrativ inddeling

Den nuværende Vejle Kommune bestod i middelalderen af dele af fire herreder: Nørvang Herred (undtagen otte sogne i de vestligste og de østlige dele af herredet), Tørrild Herred (undtagen de to vestligste sogne), hele Jerlev Herred og Holmans Herred (undtagen Pjedsted Sogn), som blev udskilt af Jerlev Herred i første halvdel af 1300-tallet. Jerlev og Holmans Herreder var en del af Almindsyssel, som blev administreret af lensmanden på Koldinghus. Nørvang og Tørrild Herreder hørte til Jellingsyssel, som i 1300-tallet blev administreret af lensmænd i Vejle. I 1400-tallet blev Tørrild Herred lagt under Koldinghus Len, mens Nørvang Herred forblev et selvstændigt len indtil 1547. I kirkelig henseende lå de fire herreder under Ribe Stift. Den nuværende kommune omfatter desuden Engum Sogn, som lå under Hatting Herred og Aarhus Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Forekomsten af stednavne med førmiddelalderlige endelser som -lev, -ing, -sted og -um viser, at det meste af området var bebygget ved middelalderens begyndelse med undtagelse af den vestligste del, som lå vest for Hovedstilstandslinjen, hvor jorderne derfor var mere magre. Kun et fåtal af sognekirkerne er anlagt i landsbyer med endelserne -bøl og -torp (-rup, -trup), som stammer fra den højmiddelalderlige vækst- og ekspansionsfase ca. 1150‑1300. Forekomsten af denne type stednavne viser, at bebyggelsen blev mere koncentreret på de frugtbare jorder østpå og samtidig bredte sig ind på de magre sandjorder i den vestlige del af kommunen.

Den sorte død ramte området omkring 1350; dens reelle omfang kan dog ikke bestemmes. I sidste halvdel af 1300-tallet blev hele syv kirker i den vestligste del af kommunen forladt som følge af pesten, hvorefter de overlevende må have valgt at flytte til mere frugtbare jorder, der blev ledige som følge af befolkningsnedgangen. Kirkerne ved Sejrup, Vester (ved Givskud), Åst, Karbjerg, Yding og Øster Torsted forblev øde, mens Vester Kirke blev repareret i senmiddelalderen. Et andet indirekte tegn på den senmiddelalderlige krise er udvidelser af sognekirkerne, der stammede fra 1200-tallet, med tårne, våbenhuse og hvælv i 1400-tallet. Kirkebyggeriet i denne periode tolkes normalt som tegn på, at befolkningsfaldet havde frigjort ressourcer til kirkebyggeriet, som også blev motiveret af øget religiøsitet som følge af chokket over pesten.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Det stærkt kuperede landskab i Vejle Ådal, Grejsdal med Vejle Fjord, der skærer sig dybt ind i den østjyske moræne, har sat betingelserne for færdslen i området. Bydannelsen i Vejle lå på nogle relativt flade holme, hvor færdslen mellem den nordlige og sydlige del af fjorden kunne passere. At stedet var velegnet som overfartssted, understreges af stednavnet Vejle, som betyder vadested.

Længere inde i landet har Vejle Å kunnet passeres ved flere vadesteder, som ved Tørskind, Kolborg og Vingsted. I relation hertil er der nær det lille, foreløbig udaterede voldsted Koldborg Slot i Egtved Sogn, som ligger på åens sydside, fundet en ca. 250 m lang vejdæmning liggende på tværs af åen. Den har vist sig at være betydelig ældre og at have fungeret allerede lang tid inden middelalderen. Arkæologiske undersøgelser og årringsdateringer har således vist, at de ældste trækonstruktioner er fra ca. år 400, hvorpå en tømmerbygget fase er dateret til ca. 670‑880, og endelig anlagdes en grenvej på dæmningen ca. 1240‑1375. Den ældre bro har derfor formentlig været i brug gennem hele middelalderen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Områdets landbebyggelse var i middelalderen formentlig præget af vej-/ terrænbyer, men vejfortebyer og enkeltgårde optræder også i mindre omfang. På den fede moræne øst for Hovedstilstandslinjen lå de ofte ret store landsbyer generelt tæt, mens der blev gradvis længere mellem de i de fleste tilfælde ret små landsbyer, jo længere vest for Hovedstilstandslinjen man kom. De middelalderlige bebyggelsesspor er fortrinsvis fundet i tilknytning til de nuværende landsbyer, hvilket ligner det billede, som ses i det øvrige Østjylland. Huse bygget med jordgravede stolper dominerede på egnen i middelalderen, og på trods af gentagne kongelige forbud mod denne meget tømmerforbrugende byggeskik ser den praksis ud til at være udbredt i hele middelalderen og renæssancen.

Flere steder i kommuneområdet er der ved arkæologiske undersøgelser fundet en del bebyggelsesspor med tilknytning til nuværende landsbyer. I Egtved er der i området umiddelbart syd for Egtved Kirke fundet omfattende bebyggelsesspor, som antyder, at middelalderlandsbyen har sit ophav i jernalderen. Undersøgelser ved Frydsvej har afsløret spor af to langhuse lidt usikkert dateret til tiden fra yngre jernalder og til middelalderen. Der er også fundet tre enskibede langhuse med udskud langs den nordlige langside. Hustypen viser, at bebyggelsen på stedet er fortsat op i 1100‑1200-tallet, hvor kirken opførtes.

Ved Uhre er der fundet spor af områdets senmiddelalderlige landbebyggelse. Nordligt i landsbyen er således fundet rester af en gård fra begyndelsen af 1500-tallet.

Middelalderlige bebyggelsesspor uden tilknytning til en af de nuværende landsbyer er også fundet enkelte steder. Således er der ved Enggård et stykke nordøst for Give undersøgt velbevarede bebyggelsesspor fra ca. år 1500, som ikke kan knyttes til en eksisterende landsby. Her er der fundet rester af otte stolpebyggede huse, et hus med væggrøft samt yderligere tre mulige huse, hvor huset var bevaret i form af et gulvlag. Husene var en- eller toskibede, og de største var mellem 5 og 8 m brede, mens længden varierede mellem 15 og 22 m. Der er også fundet en stensat brønd samt en del grøfter og gruber m.m. I nord dannede grøfterne tre mindre indhegninger på hhv. ca. 14 × 15 m, ca. 13 × 22 m og ca. 20 × 25 m, dvs. formentlig dyrefolde eller indhegnede urte- eller frugthaver.

Kongens besiddelser i den nuværende kommune uden for købstaden var koncentreret på de særlig frugtbare jorder omkring Jelling og Gauerslund. Jellings fortsatte betydning som magtcenter i begyndelsen af middelalderen ses ved, at Vejleegnens ældste stenkirke er opført her i 1000-tallet. I nærheden af Gadbjerg Kirke i nabosognet er desuden fundet spor af en stenkirke fra omkring 1143. De øvrige stenkirker i kommunen er som de fleste danske kirker først opført i perioden 1150‑1250. De adelige herregårde lå ligeledes på den bedste jord i den østlige del af kommunen. Drosten Laurids Jonsen Panter havde borgen Kærsgård umiddelbart vest for Vejle. Han var en af kronens største kreditorer og skænkede i 1329 en række gårde i området til oprettelsen af et nyt kannikeembede ved Ribe domkapitel. I 1300-tallets anden halvdel sad Panterslægten på herregården Kjeldkær og Vingsted Mølle, hvis dæmning fungerede som overgangssted for landevejen mellem Jelling og Kolding. Højadelsslægter som Skram, Skeel, Urne og Rosenkrantz samt lavadelsslægter som Glambek, Prip og Barfod havde også herregårde i den nuværende kommune. I området er der desuden en række voldsteder fra den urolige tid i 1300-tallet, der som oftest er anlagt i vådområder, med undtagelse af Højgård, der ligger på et højdedrag i Grejs Sogn. Blandt den nuværende kommunes store jordejere var også domkapitlet og biskoppen i Ribe. Tilsynet med kirkerne i Jellingsyssel og Almindsyssel blev varetaget af to sysselprovster, som i 1300-tallet fik tillagt hhv. Bredsten og Smidstrup Kirker. I Nørup Sogn øst for Vejle ejede Ribes johaniterkloster Gødding Mølle, som i 1476 blev skødet til Erik Timmesen Rosenkrantz. Forskelle i sognenes størrelse i forhold til kirkernes størrelse og udstyr samt et par bevarede skattelister vidner om store forskelle i landbrugsoverskuddet hhv. øst og vest for Hovedstilstandslinjen. Tovangsbrug var kun muligt på den fede jord østpå, mens de sandede jorder vestpå kun egnede sig til husdyrbrug. Skattelisterne i håndskriftet Ribe Oldemoder fra midten af 1300-tallet og landehjælpen 1524‑26 (en landsdækkende pengeskat betalt bl.a. af kirkerne) viser, at de lavest vurderede kirker ligger i de store sogne vestpå, mens de højest vurderede er sogne med konge-, adels- og kirkegods såsom Jelling, Bredsten, Smidstrup og Gauerslund. Senmiddelalderlige lensregnskaber viser, at der blev ydet skatter i form af havre, byg, rug og smør (af husdyrbrugene) samt penge, hvilket tyder på forekomsten af et markedsorienteret landbrug på det tidspunkt. Der var også mølledrift i det kuperede landskab i middelalderen, og spor heraf kendes fra Jellingområdet, hvor der er fundet betydelige rester af en middelalderlig vandmølle, der har eksisteret op i 1500-tallet. Hastrup Mølle ved Skjern Å nord for Thyregod, der er årringsdateret til ca. 1520, er også blevet arkæologisk undersøgt. Der blev fundet velbevarede spor af brinksikring, en bro samt to stemmeværker. Møllen, der bl.a. kendes fra Præsteindberetningen i 1628, var i brug frem til 1914.

Købstaden Vejle opstod ved et trafikknudepunkt for enden af Vejle Fjord og ved vadestedet over Vejle Å. Byen kan spores tilbage til 1100-tallet, hvor dele af gadenettet er påbegyndt. Ældre centre nær byen er Jelling kongsgård og et muligt ladested ved Skibet kaldet »Gammel Skibet«, da Vejle Å formentlig har været sejlbar hertil. Vejle, hvor stednavnet som sagt betyder vadested, blev i middelalderen hovedpassagen over Vejle Å for den nord-syd-gående færdsel øst for Hærvejen, hvorved ældre vadesteder som det ved Vingsted mistede betydning. Vejles øgede betydning som overfartssted ses ved opførelsen af Sønderbro over Vejle Å, som er afbildet på det middelalderlige bysegl. Dertil kom Midtbro og Nørrebro, som førte vejen nordpå over voldgraven og Mølleåen. Længere mod syd kom Stokkebro over Højen Å, som nævnes i et domsbrev af Christian 1. fra 1466. Broen var da for længst etableret, men Vejles borgere og Tørrilds herredsmænd var uenige om, hvem der skulle vedligeholde broen.

Vejle omtales ikke som krongods i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, men der blev engang i 1200-tallet opført en kongeborg, Borgvold, øst for byen, hvorfra Tørrild og Nørvang Herreder senere blev administreret. Anlæggelsen af borgen skal formentlig ses i forbindelse med udgravningen af en kanal, som ledte vand fra Grejs Å øst om byen ved siden af borgen, og som drev en mølle, der senere var ejet af kongen. Borgen omtales i en kilde fra 1351 som castrum Wethæl eller borgen Vejle. I 1406 omtales borgen Rosborg sydvest for Vejle som sæde for kongens lensmand.

Kongemagten stod også bag opførelsen af Sct. Nicolai Kirke i årene op til 1250, hvor kongen havde patronatsretten. Kirken var formentlig stedet, hvor rigets biskopper i 1256 vedtog den såkaldte Vejlekonstitution om bandlysning af kong Christoffer 1., hvis han anholdt ærkebispen Jakob Erlandsen. I årene op til sin død i 1340 oprettede områdets mest magtfulde stormand, drosten Laurids Jonsen Panter, et sortebrødrekloster i en bygård af træ, han ejede i Vejle. I 1355 tog hans søn initiativ til at bygge et kloster i sten, som forblev i dominikanerordenens besiddelse indtil 1531, hvor det blev taget i brug som rådhus.

Vejles ældst kendte købstadsprivilegier er fra 1327. Borgerne levede af handel og håndværk suppleret med landbrug på bymarken, som blev udvidet betydeligt med opkøb af krongods i senmiddelalderen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

På baggrund af flere borgeres indleveringer af enkeltfundne mønter til VejleMuseerne lykkedes det i 2019 at finde den såkaldte Uhrhøjskat ved Uhrhøj lige nord for Vejle. Det er en stor møntskat fra 1400-tallet, som består af mere end 2.750 mønter, hvoraf enkelte er af guld, men flertallet er af sølv. Mønterne blev fundet sammen med en pose eller et klæde og potteskår, og det er således sandsynligt, at de var lagt i en pose, som herefter blev lagt i en kande og begravet. Mønterne var hovedsagelig slået i de nordtyske hansestæder i perioden 1380‑1426, og skatten må være begravet i tiden efter 1426.

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder