Oversigt - set fra S
.
Oversigt - set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Gentofte Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3030109
Sted- og lokalitetsnummer
020302-97
Anlæg
Milepæl/-sten, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ikke tinglyst: Frederik V's 3/4 milsten.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterMilepæl/-sten
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFrederik V´s 3/4 milesten. Ca 30 x 30 x 70 cm rød granitsten.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiMilestenen: Groft udhugget sten i rødlig granit, bredere ved basen end i toppen, 40 x 40 cm ved basen og 30 x 30 cm i toppen. Højden er 85 cm. På stenens forside i SV ses følgende indskrift: Fv 3 4 M Stenen står i en chausséstensbelagt niche ved Lyngbyvej på vejens østlige side, mellem Tuborgvej og Hvilevej. Nichens mål er ca. 100 x 140 cm og ca. 70 cm i højden. Historie: Længdeenheden en dansk mil er angivelig en gammel betegnelse for, hvor langt en mand kunne gå på en time, men den blev først veldefineret af matematikeren Ole Rømer, der med sin milevogn fra 1683 opmålte vejene ud fra København. Efter hans mål blev en dansk mil sat til at være 12.000 alen, hvilket svarer til ca. 7½ km i vore dages mål. Denne standard holdt frem til indførelsen af metersystemet i Danmark i 1907. I begyndelsen var de danske milepæle træpæle nedsat i jorden, men efter Rømers opmåling af vejene kom der i 1698 kongeligt bud fra Christian V om, at der skulle rejses milesten udover det ganske land: “Til hver hele, halve eller fjerding Milepæl som af Kampestene skulle oprejses på små Høje”. Milepælenes anførte afstande blev målt fra definerede nulpunkter, gerne markeret med nulpunktsten. Vejlængderne på de sjællandske hovedlandeveje blev regnet fra Københavns gamle fæstningsporte, Vesterport, Nørreport og Østerport. Milestenen ved Lyngbyvej markerer afstanden til Nørreport og blev opsat i midten af 1700-tallet under Frederik V i forbindelse med forbedring og udbygning af kongevejene. Oprindelig var milestenene lavet af norsk marmor, men frosten var meget hård ved dette materiale, og i 1800-tallet erstattede Christian VIII mange af milestenene med Bornholmsk granit. Frederik V´s monogram vedblev dog at stå på stenene. Om ¾ milestenen i dag står hvor den oprindeligt har været opstillet, er nok ikke sandsynligt, da Lyngbyvejen har været udvidet mange gange.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links