Mindesmærke, Skamlingsbanken – #7 | lex.dk

Original fredningstekst

Mindesmærke, Talerstolen. Mindesmærket, der er opført af sten, er ca. 6,5 m i diameter og op til ca. 2 m høj. Talerstolen er omkranset af ca. 14 større sten, hvoraf fem har inskriptioner/dekorationer. Mod øst findes en stentrappe op til talerstolen. Stenen ved selve talerstolen placeret mod syd måler 1,80x1,20x0,70 m. Den er på sydsiden udhugget med et motiv bestående af de to slesvigske løver kronet af en ranke med det danske rigsvåbens ni hjerter. Ranken afsluttes med en lærke i begge ender. Under løverne ses Thors hammer med to fisk indhugget. Nederst på stenen ses en arkade. Indskrift på to sider med indhuggede versaler: Sydsiden til venstre for billedmotivet: 19 03 Nordsiden: ST. HANSDAG Fire af de øvrige sten har indskrifter med indhuggede versaler: Sten mod øst: 18 MAI 1843 P. HIORT LORENZEN HAN VEDBLEV AT TALE DANSK. LAURIDS SKAU, DREWSEN Til venstre for ovenstående tekst ses en afbildning af det drikkehorn, som Laurids Skau fik overrakt i 1843. Sten mod syd (til højre for skulpturstenen ved talerstolen): ORDET, DET ER GUDDOMS- UNDERVÆRKET, DET ER FOLKE-KENDE- MÆRKET Sten mod vest (til venstre for skulpturstenen ved talerstolen): 4 JULI 1844 N.F.S. GRUNDTVIG ORLA LEHMANN CARL PLOUG M. GOLDSCHMIDT Sten mod nordøst: JOHANNES CLAUSEN D.S.S.F. TAK! Dele af inskriptionerne og dekorationerne er opmalet med sort farve. De inskriptioner/dekorationer som er opmalet, kan fortsat opmales i samme farve, omfang og typografi.

Undersøgelseshistorie

2018: Diverse sagsbehandling - Museum SønderjyllandAfventer data
2018: Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelser for at udarbejde fredningstekst. Forslag til fredningstekst: Talerstolen Mindesmærke bestående af mange store granitsten rejst som en cirkulær platform udformet som en gravhøj med randsten og dæksten. Mindesmærket måler ca. 6,50 m i diameter. Står i stenbrolagt anlæg af chaussésten på ca. 1,00 m omkring mindesmærket. Anlægget har trappe mod øst på ca. 22,50 m. Stenen ved selve talerstolen placeret mod syd måler 1,80x1,20x0,70 m (HxLxB). Den er på sydsiden udhugget med et motiv bestående af de to slesvigske løver kronet af en ranke med det danske rigsvåbens ni hjerter. Ranken afsluttes med en lærke i begge ender. Under løverne ses Thors hammer med to fisk indhugget. Nederst på stenen ses en arkade. Indskrift på to sider med indhuggede versaler: Sydsiden til venstre for billedmotivet: 19 03 Nordsiden: ST. HANSDAG Fire af de øvrige sten har indskrifter med indhuggede versaler: Sten mod øst: 18 MAI 1843 P. HIORT LORENZEN ”HAN VEDBLEV AT TALE DANSK.” LAURIDS SKAU, DREWSEN Til venstre for ovenstående tekst ses en afbildning af det drikkehorn, som Laurids Skau fik overrakt i 1843. Sten mod syd (til højre for skulpturstenen ved talerstolen): ORDET, DET ER GUDDOMS- UNDERVÆRKET, DET ER FOLKE-KENDE- MÆRKET Sten mod vest (til venstre for skulpturstenen ved talerstolen): 4 JULI 1844 N.F.S. GRUNDTVIG ORLA LEHMANN CARL PLOUG M. GOLDSCHMIDT Sten mod nordøst: JOHANNES CLAUSEN D.S.S.F. TAK! Historik: Talerstolen blev indviet 24. juni 1903 i forbindelse med markering af 60 årsdagen for de første taler på Skamlingsbanken i 1843. Talerstolens billedmotiver er præget af oldnordiske, kristne og nationale motiver. De indhuggede navne på de omkransende sten er alle talere på møderne i 1843 og 1844. Billedmotivet på skulpturstenen er lavet af Lorenz Frölich og selve udhugningen af Niels Larsens Stevns. Omkring mindesmærket står fem grupper af træer, der symboliserer de fem nordiske landes uadskillelighed: bøg (Danmark), birk (Sverige), gran (Norge), ene (Finland) og røn (Island).
2018: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Mindesmærke, Skamlingsbanken (#7)

Faktaboks