Monumentet set fra øst
.
Oversigt af monumentet set fra nordøst
.
Indskrift på monumentets nordside set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
351017
Sted- og lokalitetsnummer
170706-103
Anlæg
Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1893 e.Kr. - 2018 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mindesmærke, monument over Laurids Skau. Mindesmærket er ca. 1,5 x 1,5 x 5 m, og består af en stenobelisk stående på postament og tilhørende sokkel. På postamentet findes tre glatpolerede, rundbuede, udhuggede indskriftsfelter samt et bronzerelief i et ovalt indhugget felt mod øst. Bronzerelieffet viser Laurids Skau. Indskrifterne på de tre sider af postamentet med indhuggede, hvidmalede bogstaver, lyder: Nordsiden: Sønderjyder rejste denne Sten Vestsiden: Laurids Skau 18 Maj 1843 18 Maj 1893 Sydsiden: Ordet lød som Tordenbrag ruller over skoven, ramte og som Tordenslag kasted Glans paa Voven, tændte Baal i Kæmpe-Favn tændte Skamlingsbankens Bavn med de klare Luer (Grundtvig) Inskriptionerne kan opmales som hidtil i samme omfang, farve og typografi.

Undersøgelseshistorie

2018
Diverse sagsbehandling - Museum SønderjyllandAfventer data
2018
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse forud for udarbejdelse af forslag til fredningstekst: Forslag til fredningstekst: Monument over Laurids Skau Tilspidset obelisk på postament i lys rød, slebent granit på firdobbelt sokkel. Den nederste del af soklen er udført i støbt cement/beton. Mindesmærket er ca. 5,0 m højt. Postament og sokkel måler 2,00 m i højden. Postament: 0,88x0,61x0,61 m (HxLxB) Sokkel: 1,05x1,50x1,50 m (HxLxB) Står i stenbrolagt anlæg af chaussésten på ca. 3,34x3,10 m. Postament med tre glatpolerede, rundbuede, udhuggede indskriftsfelter med hvidmalede bogstaver og bronzerelief i et ovalt indhugget felt mod øst. Indskrifter på tre sider af postamentet med indhuggede, hvidmalede bogstaver: Nordsiden: Sønderjyder rejste denne Sten Vestsiden: Laurids Skau 18 Maj 1843 18 Maj 1893 Sydsiden: Ordet lød som Tordenbrag ruller over skoven, ramte og som Tordenslag kasted Glans paa Voven, tændte Baal i Kæmpe-Favn tændte Skamlingsbankens Bavn med de klare Luer (Grundtvig) Historik: Obelisken for Laurids Skau (1817-1864) blev rejst 18. september 1893 på 50 årsdagen for hans tale på sprogmødet. Laurids Skau var landmand, amtsforvalter og politiker. Han var medlem af Folketinget, Stænderforsamlingen og Rigsrådet samt en fremtrædende person i kampen for danske interesser og bevarelsen af det danske sprog i Slesvig. Han var desuden storebror til Peder Skau, der også var en del af den kampen for det danske under det tyske styre i Sønderjylland. I samarbejde med Christian Flor skrev han taler, som fremførtes på Skamlingsbanken under de første møder i 1843 og 1844. Om talen i 1843 skrev Grundtvig siden verset, som er indhugget på sydsiden af monumentet. Efter denne tale fik Laurids Skau overrakt et drikkehorn, som ses afbildet på en stenene på talerstolen. Stenen er lavet af billedhugger Petersen, Haderslev og bronzemedallionen er udført af H. V. Bissen.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links