Behovet for at mindes og ære berømte personer og centrale begivenheder har særligt i 1900-tallet affødt mindesten og andre mindesmærker over hele landet. Genforeningen med Sønderjylland og Befrielsen 1945 skabte en national begejstring, og det blev bl.a. manifesteret ved at rejse konkrete mindesmærker, som de lokale ofte samles om ved mærkedage. Mindesmærker er dog ikke nødvendigvis rejst for at fejre en begivenhed. Flere er rejst for at mindes tabet: fx mindesten ved Børglumkloster for frihedskæmperen og kaptajn i SOE (Special Operations Executive) Chr. Michael Rottbøll, der blev nedkastet over Jylland i april 1942, men dræbt i skudveksling med dansk politi i København d. 26. september samme år.
I Hjørring findes for eksempel mindesten og mindelund for i alt otte navngivne personer, der under 2. Verdenskrig mistede livet ved modstandsarbejde, søfart og i allieret tjeneste. Mindesmærker kan dog også omhandle mindre dramatiske begivenheder. I Hjørring findes fx statuen af Enrico Mylius Dalgas, en af drivkræfterne bag opdyrkningen af hederne i 1800-tallet, samt en buste af Frederik 7., der »gav grundloven« 1849 og dermed demokratiet.
Fælles for alle mindesmærkerne er, at de er en fysisk markering af det, der virkeligt rørte folk.
