Moleret i Danmark

Den høje molerklint Hanklit træder tydeligt frem på Mors’ nordvestkyst. Moleret, som blev aflejret for 55,5-54 mio. år siden, er rigt på fossiler og har været genstand for kommerciel udnyttelse i mere end 100 år.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Arbejdet i molergravene var fysisk hårdt og foregik med håndkraft. Alligevel kunne en arbejder grave flere tons moler i løbet af en enkelt dag. Selvom arbejdet var opslidende, var der ingen problemer med at finde arbejdskraft, da det gav en højere og mere stabil indtægt end eksempelvis at være fisker. Her ses arbejdere i molerbruddet i Ejerslev i 1910.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Dette ca. 54 mio. år gamle fossil af en lille vadefugl blev fundet i klinten ved Klitgården på Mors. Da det er yderst velbevaret, er fossilet et danekræ, som er den naturhistoriske udgave af danefæ. Fuglen er nærmest beslægtet med nutidens sneppefugle, bladhøns og jacaner og har fået navnet Morsoravis sedile. Løst oversat betyder slægtsnavnet: »kystfugl fra Mors«.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Det lyse moler med de mørke vulkanske askelag træder tydeligt frem i den 25 m høje Feggeklit på det nordlige Mors. Mere end 140 askelag er blottet i klinten, og de repræsenterer hver sit gigantiske vulkanudbrud. Vulkanismen blev udløst for ca. 55 mio. år siden, da Grønland begyndte at drive fra Norge, og dannelsen af Nordatlanten begyndte.
.
Licens: Begrænset anvendelse

For mellem 55,5 og 54 mio. år siden, i Eocæn tid, blev moler aflejret på relativt dybt vand i Molerhavet, der strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. På dette tidspunkt begyndte den amerikanske og den europæiske kontinentalplade at drive fra hinanden, hvorved Nordatlanten blev dannet. Kontinentalpladernes bevægelser satte gang i vulkanisme, og ca. 180 askelag fra de mange vulkanudbrud findes i dag som mørke lag i det lyse moler, der består af ler blandet med diatoméer, der er mikroskopiske kiselalger. Moleret karakteriseres af en høj diversitet af diatoméer, og der er fundet ca. 130 forskellige arter af disse kiselalger i moleret.

Moler er en sjælden bjergart, der kun er blottet i området omkring den vestlige del af Limfjorden, især på Mors og Fur, og ingen andre steder i Nordeuropa. Da så mange fossiler er bevaret i moleret, rummer det vigtig information om både den vulkanske aktivitet og datidens dyre- og planteliv. Bevarelsen af fossiler skyldes, at der ofte forekom iltsvind ved havbunden, hvilket forhindrede bunddyrene i at fortære de døde fisk og andre organismer. Fossilerne repræsenterer både livet i Molerhavet og det omkringliggende land. Moleret er fundsted for det største antal danekræ – særlig flotte, sjældne eller unikke fossiler. Artsrigdommen omfatter fugle med velbevarede knogler, næb og fjer, insekter, hvoraf der er fundet næsten 200 arter, samt benfisk og krybdyr som skildpadder og havslanger. Planteriget er repræsenteret af større stykker forstenet træ, foruden blade, frø og frugter. På Molermuseet på Nordmors findes en stor samling af disse fossiler fra moleret.

Molerklinternes spændende naturhistorie har fået dem på Slots- og Kulturstyrelsens liste over steder, som er egnede til optagelse på UNESCOs verdensarvsliste. På Mors findes Hanklit, der er hovedlokalitet for moleret i Danmark og er med på den internationale liste over geosites. Her er moler og askelag foldet af isen under sidste istid.

Det store molereventyr

Da man i slutningen af 1800-tallet fandt ud af, at moleret kunne anvendes til absorption af væsker og isolering, begyndte den første industrielle brydning af moler på det nordvestlige Mors. Brydningen foregik med håndkraft, og moleret blev derefter skovlet op i hestetrukne tipvogne. Samtidig opførte Tretow-Loof i 1890’erne en ny moderne ringovn i Vindø Teglværk ved Hobro, der førte til hans opfindelse af molersten. Teglværket med den nye ringovn blev i 1913 udlejet til et selskab fra Skarrehage på Mors. Her brød man moler, men manglede produktionskapacitet. Moleret blev sejlet fra Mors til Hobro som råler og derefter brændt på Vindø Teglværk. Den lange tur blev dog for besværlig, og i 1916 blev verdens første molerværk anlagt ved Skarrehage. Her fremstillede man porøse, isolerende mursten og plader indtil sidst i 1970’erne, hvor et nyt produkt, molergranulat, tog over. De isolerende sten blev sammen med råler udskibet fra Skarrehage og fra Ejerslev Havn, hvor der samtidig blev sejlet kul og andre materialer ind til produktionen.

Moleret blev hurtigt populært, og efter at Københavns Universitet havde blåstemplet det som et teknisk anvendeligt materiale, begyndte lokale at opkøbe molerholdig jord. I januar 1912 blev områderne omkring Skarrehage og Skarrevig opkøbt fra en gårdejer, og Skarrehage Molerværk I/S blev herefter dannet. Efter gårdejerens gode salg ramte molerfeberen Mors, og mange landmænd begyndte at grave efter moler på deres jord i håb om at få del i eventyret, og mange blev da også rige på moleret.

Udnyttelsen af moler har derfor siden 1890’erne præget den nordlige del af øen, hvor landarbejdere begyndte at arbejde i molergravene såvel som på molerværket, og både gravene og værket har sat sine tydelige spor i landskabet. Også området omkring Gullerup, Fårtoft og Klovbakkerne længere vestpå er et gammelt råstofområde, hvor der var udskibning af rå moler.

Udnyttelsen af moler i dag

Moler består af en naturlig blanding af diatoméer og ler. Denne usædvanlige kombination giver moleret en lang række anvendelsesmuligheder. Leret virker som et naturligt bindestof, og strukturen af diatoméerne, hvis skeletter har luftfyldte kanaler, giver moleret en høj porøsitet. Dermed har det isolerende og absorberende egenskaber samt lav vægtfylde.

I dag er der to producenter af moler i Danmark: Skamol A/S og Imerys Industrial Minerals Denmark (tidl. Damolin). Skamol er Morsø Kommunes største internationale virksomhed, der blev grundlagt i 1912 under navnet Skarrehage Molerværk I/S. Skamols hovedkvarter ligger i Nykøbing M, mens moleret indvindes i molergrave på Fur. Skamol producerer isolerende molersten på et værk på Fur. De særlige kvalitetsegenskaber ved molersten, som god isoleringsevne samt kemisk modstandsevne ved temperaturer op til 950 °C, har gjort dem til et foretrukket materiale ved varmeisolering af industrielle ovne verden over. Omkring 95 % af molerstenen eksporteres til virksomheder, der anvender stærkt varmekrævende smelte- eller brændingsovne i fabrikationen som aluminium-, glas-, cement- og stålindustrien. Skamol beskæftiger i dag ca. 400 medarbejdere, heraf 162 i Danmark. Gravningen er så effektiv, at der kun er to-tre mand beskæftiget med at grave og efterbehandle i molergravene, og dette sker kun i perioder af få ugers varighed et par gange om året.

Imerys (Damolin) producerer derimod granulater og pulver af moler. Granulatet anvendes bl.a. til kattegrus, staldstrøelse og som olie- og kemikalieabsorberer, mens molerpulver bl.a. anvendes i dyrefoder, filtre og cement. Et væsentligt nyt produkt er anvendelsen af moler som bærer af et tilsætningsstof. Specielt i foderstoffer er det vigtigt, at bæreren er kemisk inaktiv, hvilket netop er tilfældet for diatoméerskallerne. Moleret på Mors indvindes af Imerys i to store molergrave ved Ejerslev og Skarrehage, der leverer råmaterialet til den moderne fabrik ved Skarrehage. I 1996 solgte Skamol moleraktiviteterne på Mors til det daværende Damolin, så det i dag kun er Imerys, der har molergrave på Mors. Imerys beskæftiger ca. 100 medarbejdere i Danmark.

I nogle lag af moleret er der så meget vulkansk aske, at det ikke kan bruges til molersten. Disse lag kan derimod bruges til produktionen af kattegrus, og derfor sker brydningen af moler i samarbejde mellem de to virksomheder Skamol og Imerys. Råstofudvindingen af moler har igennem de sidste 25 år ligget på et stabilt niveau. Hvert år indvindes ca. 200.000 m3 moler. Med de områder, der er udlagt til indvinding af moler, er der med det nuværende indvindingsniveau moler til mindst 25 års forbrug.

Videre læsning

Læs mere om Morsø Kommunes geologi

Læs også om

Se alle artikler om Geologi

Eksterne links