Den op til 30 cm høje hyldegøgeurt findes i en rød og en gul farvevariant, hvorfor svenskerne har døbt den »Adam och Eva«. Hyldegøgeurt er stærkt knyttet til lysåbne overdrev, hvor den blomstrer gennem hele maj. I dag findes den kun ganske få steder i Jylland, på Sjælland og Nordbornholm, men kan stadig opleves i Mols Bjerge.

.

Det meste af året fører mariehøneedderkoppen en ubemærket tilværelse. I aprilmaj forlader de små hanner dog deres underjordiske spind i jagten på hunner. Mens hunnen er fløjlssort, lever hannen med sin røde og sorte bagkrop virkelig op til sit navn og er let at få øje på, når den på frierfødder kravler rundt på de åbne, sydvendte skråninger, som den er særlig knyttet til.

.

Mols Bjerge er et landskab af randmorænebakker. Agri Bavnehøj udgør højeste punkt – 137 m.o.h. Det kuperede istidslandskab ved Mols Bjerge har været beboet af mennesker siden stenalderen. Dengang var Mols dækket af egeskov, men behovet for brændsel og landbrugsjord medførte, at skoven efterhånden blev ryddet. På de dårligste jorder ophørte agerbruget i 1600-tallet, og hede og krat begyndte at brede sig over de forladte marker. Ansporet af Hedeselskabet begyndte man sidst i 1800-tallet at etablere nåletræsplantager i Mols Bjerge. Flere af plantagerne, som Knebel og Vistoft Plantager, findes stadig, mens andre er blevet ryddet i forbindelse med fredningen af området.

En del af Mols Bjerge er stadig skovdækket, men ellers er det især de sure overdrev, som dominerer landskabet. På de gamle kystskrænter findes der dog også mere kalkrige overdrev. Kombinationen af de lysåbne overdrev, mange solskinstimer og forholdsvis lidt nedbør har skabt et ganske særligt miljø, som især kommer til udtryk i et meget rigt plante- og insektliv. Forblæste enebuske står spredt i det åbne landskab, som hist og her brydes af plantager af skovfyr. Blandt bakkernes forblæste ener vokser mere sjældne planter som opret kobjælde, bakkegøgelilje, hyldegøgeurt, kantet kohvede og vårærenpris sammen med nikkende kobjælde, tjærenellike, gul evighedsblomst og tårnurt.

Også insekterne er repræsenteret ved en lang række sjældne arter som stor sandspringer, blåhathvepsebi, engblåfugl, evighedsblomst-pragtugle, pimpernelkøllesværmer, kommabredpande og lille lynggræshoppe. I maj kan man desuden være heldig at se hannen af mariehøneedderkoppen, som med sine sorte, røde og hvide farver i høj grad lever op til sit navn. For at holde området lysåbent afgræsses mange af overdrevene af kvæg og geder, hvis ekskrementer tiltrækker sjældne biller som lille hårmøgbille, overdrevsskarnbasse og den sort-gule humlerovbille.

Blandt fuglene hører gulspurv, hedelærke, skovpiber og rødrygget tornskade til de karakteristiske arter, ligesom rød glente ofte ses blandt de mange musvåger, som i vinterhalvåret lægger vejen forbi Mols Bjerge. Af de større pattedyr er rådyr, ræv og grævling de talrigeste. Også odderen er genindvandret og findes nu langs vandløb og søer i udkanten af Mols Bjerge. Dertil kommer en række forskellige flagermus som dværgflagermus, troldflagermus, brunflagermus og sydflagermus.

Den nordlige del af Mols Bjerge blev fredet i 1984, mens den sydlige del blev fredet i 1994. I dag dækker den samlede fredning ca. 2.500 ha. Derudover indgår de i habitatområdet Mols Bjerge med kystvande, ligesom de udgør kernen i Nationalpark Mols Bjerge.

Nationalpark Mols Bjerge

I det sneklædte Mols Bjerge viser bakkernes orientering, hvor de store gletsjere stod under sidste istid. På overdrevene græsser de hårdføre gutefår, som holder opvæksten af træer og buske nede. Fårene er tilpasset det danske klima og kan spores tilbage til vikingetiden.
.
Udsigt over Mols Bjerge fra Agri Bavnehøj. Mod syd ses Trehøje, som er tre gravhøje fra bronzealderen. Karakteristisk for Mols Bjerge er de store, artsrige overdrev. Før landboreformerne benyttede landsbyerne overdrevene som fælles græsningsarealer. I dag er overdrevene i fare for at gro til, og skal de bevares, må de plejes med græsning.
.

Med indvielsen d. 29. august 2009 blev Nationalpark Mols Bjerge Danmarks anden nationalpark. Nationalparken strækker sig over 18.000 ha, hvoraf 2.800 ha er havområde. Kerneområdet er Mols Bjerge, men nationalparken strækker sig helt fra Kalø i vest til Kattegat i øst og omfatter såvel Ebeltoft som Stubbe Sø og de store plantager midt i Syddjurs Kommune. Samlet betragtet er nationalparkens arealer overvejende i privat eje, selv om både Kalø og store dele af Mols Bjerge er statsejede.

Forvaltningen og udviklingen af nationalparken varetages af en nationalparkfond, som ledes af en bestyrelse, der udpeges af miljøministeren. Bestyrelsen nedsætter desuden et nationalparkråd, som skal give faglig rådgivning og sikre en lokal forankring. Hvert sjette år udarbejder nationalparkfonden en nationalparkplan, som sætter retningslinjerne for, hvilke områder og konkrete projekter nationalparken vil arbejde for i perioden. Den seneste nationalparkplan løber fra 2018 til 2024. Heri sættes der bl.a. fokus på at øge biodiversiteten i skovene, styrke naturen på hederne og overdrevene, sikre områdets kulturarv og kulturmiljøer, styrke friluftslivet og øge kendskabet til, hvordan nationalparkens særlige landskaber er dannet.

Mols Bjerge er randmoræner, som blev dannet af de store gletsjere under sidste istid. Isen kom sydfra og tog underliggende materiale med sig, hvilket skabte Ebeltoft og Kalø Vige. Nord for isranden og randmorænerne dannede smeltevand fra isen den store, flade Tirstrup Hedeslette. Da isen var smeltet, begyndte landet at hæve sig, og gammel havbund blev til marint forland.
.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land

Eksterne links