Mortensgård, Reersø

Bygningen brandtakseredes første gang i 1801. I 1957 blev hele nordlængen samt dele af vestlængen revet ned. Fundamentssten fra disse længer er stadig synlige ved gårdspladsen. Bygningen har en længere proceshistorie med talrige om- og tilbygninger, som alle har været betinget af den tidligere, praktiske funktion som landbrugsejendom. Stuehuset og dele af den østlige længe er ombygget i 1960'erne og 1970'erne, med nye plankegulve lagt delvist ovenpå de eksisterede gulve nye lofter, delvist beklædte bjælker, nyere opmuret ildsted samt nyere badeværelser og køkken. Desuden er de oprindelige vinduer, som ejer oplyser stadig findes på loftet, blevet udskiftet med termovinduer.

Mortens Gård ligger i landsbyen Reersø, som en af de højst beliggende gårde.

Gården er trelænget og består af et stuehus beliggende mod syd, sammenbygget med to lade- og staldlænger af stærkt varierende længde mod henholdsvis øst (beboelse og stald) og vest (garage). Gården står hvidkalket med sortopstoltet bindingsværk samt grønmalede døre og vinduer. Mod vest afgrænses gårdspladsen af en række større fundamentsten fra den nordlige og vestlige længe, som blev revet ned i 1957. Stuehuset står på synlige syldsten, samt en kraftig og markant fodrem. Vinduerne er nyere termovinduer med ældre hjørnebåndsbeslag og i stråtagets mønning sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og udkragning. Gavlen mod øst er halvvalmet, og overgavlen har lodretstående, sorttjærede brædder samt et centralt placeret vindue. Gårdsidens hoveddør er en tofløjet fyldningsdør med dobbelte slaglister samt overvindue med diagonalsprosser. Over denne dør sidder en tagskægskvist med to fladbuede, firerudede vinduesrammer. I stuehuset ligger længst mod vest bryggerset, hvortil der er adgang gennem gårdsidens enkelte fyldningsdør. Fra bryggerset er der adgang til pigekammer og spisekammer, som ligger i den vestlige længe. Selve køkkenet vender ud mod gården. Alle overflader og installationer er nyere, ligesom der findes en nyere, muret pejs. Fra køkkenet er der adgang til flere sammenhængende stuer med ældre døre og gerichter. Gulve og lofter er alle nyere. Den vestlige længe tidligere tørvehus, nu garage – står uden fodrem. Gavlen mod syd er halvvalmet, med udmuret overgavl. Længen har flere ældre støbejernsvinduer. På siden som vender mod vest findes en større port, samt de oprindelige beslag fra den tidligere firelængede gårds hovedport. Længen ligger så tæt på nabohuset, at stråtagene rører hinanden. Mod gårdspladsen i øst, har længen en ældre revledør. I det indre har den nuværende garage bevaret et meget autentisk udtryk med stampet gulv, uisolerede vægge og synligt bindingsværk, samt synlige tagkonstruktioner. Fra garagen er der kig til loftet over spisekammeret og pigekammeret. Den østlige længe er dels indrettet til beboelse, dels til stald. Gavlen mod nord er halvvalmet, med lodretstående brædder i overgavlen. Mod øst står længen på en usædvanlig høj sokkel af tilhuggede kampesten. Over soklen ligger et skifte, hvorpå stolperne hviler direkte, uden fordrem. I det indre er beboelsesdelen præget af flere stuer med ældre døre og gerichter, samt nyere lofter og gulve. Det sortopstolpede bindingsværket er synligt flere steder, og overgangen fra beboelse til stalde markeres af en todelt revledør. Stalden har bevaret sit hvidkalkede træværk og båse.

Kun få sjællandske landsbyer har i en grad som Reersø bevaret det typiske landsbypræg fra før udskiftningen af jorderne, med huse og gårde samlet i et landsbyfællesskab. Mortens Gård bidrager med sin placering i landsbyen og det med naboejendommen sammenflettede stråtag til forståelsen og opretholdelsen af dette historiske og ganske sjældne bebyggelsesmønster.

Gården er et velbevaret eksempel på Reersøs ældre landsbybebyggelse.

Gårdens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til de tre velbevarede bindingsværkslænger med deres ubrudte tagflader. Dertil kommer den traditionelle materialeholdning samt alle udvendige åbninger i form af døre, vinduer og port. Indgangspartiet med hoveddør, overvindue og tagskægskvist danner en for bygningstypen statelig og velproportioneret helhed. Desuden er den østlige længes markante sokkel og det med naboen sammenflettede stråtag, væsentlige arkitektoniske detaljer. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den oprindelige planløsnings placering af pigekammer, spisekammer, bryggers, køkken og entré, samt til de tre længers ældre bjælker, døre og gerichter.

Læs videre om

• Adelgade 10, Kalundborg
• Kalundborg gamle Rådhus
• Strandvejen 38, Reersø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen