Munderingsdepot (tidl.) ligger på Rigensgade 11 i Københavns Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Rigensgade må ses i relation til disse andre gadenavne, som beskriver rigets stænder. Andreas Kirkerup (1749-1810) var arkitekt på Rigensgade 11. Han lærte tømrerhåndværket hos Johan Peter Boye Junge, som var hans plejefar. Han vandt alle medaljerne på Kunstakademiet i løbet af få år som en af C.F. Harsdorffs dygtige elever. Kirkerup opførte sin første kendte bygning, Stormgade 21, i 1780, samtidig med at Harsdorff byggede sit eget hus på Kongens Nytorv. Dette blev Kirkerups forbillede, hvilket netop var meningen med denne bygning. Kirkerups arbejdsområde spændte vidt, fra mindre bygninger i romantiske haveanlæg til herregårdshovedbygninger og kaserneanlæg. I 1791 blev Kirkerup udnævnt til hofbygmester, og han hørte til de driftige entreprenører, der efter branden i 1795 udfoldede en stor byggevirksomhed. Han har tilsyneladende ikke udelukkende haft øje for det forretningsmæssige i at opføre boliger med henblik på videresalg, men også haft forståelse for den sociale nød. Dels var hans overslag ikke høje, dels betalte han selv for nogle af boligerne til de nødstedte. Det har været ganske enkle bygninger, uden pynt og opført i mur og bindingsværk, og de har formentlig haft Nyboderlængerne som forbillede. Som arkitekt for ingeniørkorpset byggede han i 1792 den imposante Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal, der udstråler militære styrke. Kirkerup blev såret under ledelsen af slukningsarbejdet under bombardementet i 1807 og døde få år efter af sine kvæstelser. Rigensgade 11 blev opført af Kirkerup i 1799-1800 for militæret som munderingsdepot i forbindelse med Den kongelige Uldmanufaktur, som havde til huse i Rigensgade 7-9. Kirkerup byggede munderingsdepotet med lejligheder til officersfamilier i stueetagen og på første sal i bygningens sydlige del og selve depotet bag en brandmur i den nordlige del. Vandet til Rigensgade 11 kom fra hovedrenden, som løb fra Guldhuset i Rigensgade 11A, gennem bygningen og videre til Nyboder. Resterne af vandrenden kan endnu ses i soklen midt på den sydlige del af forhuset mod Rigensgade. I 1941 indrettede man kontorer til Sjællandske Division i bygningen, som den 29. august fik sprængt porten af tyske tropper, som herefter besatte Rigensgade 11 i halvanden måned.

Beskrivelse

Rigensgade 11 passer ind i husrækken på den vestlige side af gaden. Forhuset er et længehus mod Rigensgade, som med de nærliggende bygninger danner et gårdrum med parkeringsareal. Mod gaden ligger forhuset i forlængelse af forhusene til Rigensgade 7 og 9, som tidligere husede Den kongelige Uldmanufaktur fra anden halvdel af det 18. århundrede. Fra disse bygninger viderefører Rigensgade 11 skala, rytme og udtryk. Rigensgade 11 har 25 fag i gul blankstensmur i to etager over kælder. Forhuset har granitsokkel, opskalket rødt, teglhængt heltag og mod gaden fire heltagskviste med muret trekantfronton, symmetrisk placeret omkring bygningens midte. Her er facadens tre midterste fag svagt fremhævet i en midtrisalit, og yderfagene er fremhævet i hjørnerisalitter. I det midterste fag er en portåbning med rundbuet stik og blankt sandstensfelt ovenover. Porten er en ældre, grønmalet, trefløjet fyldingsport med et radialvindue over. I midtrisalitten er der sålbænksbånd under vinduerne på første sal og sålbænk under stueetagens, ligesom der er sålbænk under vinduerne på begge etager i hjørnerisalitterne. Alle er de i sandsten. Mellem risalitterne er over første sals vinduer en svagt fremhævet kordongesims i blankmur, og i hjørnerisalitterne sammesteds er en profileret fordybning i blankmur. Under taget er en profileret hovedgesims i blankmur. Vinduerne i hele bygningens stueetage og første sal er firerammede krydspostvinduer. I kælderetagen er torammede vinduer, mens der i tagetagen mod gaden er 14 nyere skråvinduer og i kvistene nyere, torammede vinduer. Alle bygningens vinduer er ældre, hvidmalede og småtopsprossede med undtagelse af tagetagens nyere, der dog har samme traditionelle udtryk som de resterende. I den sydlige del af rygningen sidder tre skorstenspiber, og der er brandkam nord for det midterste fag. Muren mellem Rigensgade 11 og 9 er på et bredt fag med et fladbuet murstik over en nyere, dobbeltfløjet, grønmalet revleport. Der er profileret hovedgesims i blanksten og murkrone med røde vingetegl. Som bygningen i Rigensgade 9 er muren er opført i gule teglsten med rillefuger. I skrivende stund er muren for nylig blevet påkørt af en lastbil, hvorfor murbuen med overliggende murværk er under genopførsel. Gårdsiden har risalitter, hovedgesims og vinduer som facaden. Porten i det midterste fag er som facadens, dog nyere og med overvinduer i de tre fløje. I den nordlige del af bygningen er tre kældernedgange og en indgangsdør med tilhørende mindre granittrappe op til stueetagen samt torammet overvindue, mens der i den sydlige del er en kældernedgang og en indgangsdør med tilhørende større granittrappe op til stueetagen. Døre til kælder og stueetage er generelt nyere, grønmalede, dobbeltfløjede fyldingsdøre, men de to nordligste er ældre, grønmalede, dobbeltfløjede revleporte. Indgangspartierne op til stueetagen er begge med granittrappe, nyere betonindramning omkring døren, nyere svungne smedejerns håndlister og torammet overvindue. Til gårdsiden er i tagetagen 27 nyere, mindre skråvinduer. Begge forhusets gavle har i tagetagen to torammede vinduer. Portgennemkørslen har nyere belægning i chaussesten og bordursten, og der er pudsede, hvidmalede mure og loft. I dag ejes Rigensgade 11 af en enkelt virksomhed, som har kontorer i bygningen. I det indre er bygningen opdelt i to enheder, som er adskilt af en brandmur, hvor der tidligere var militært depot i den nordlige ende og officersboliger i den sydlige. Indgangen sker fra gårdsiden, hvor der grundet den tidligere funktion er en præsentabel treløbstrappe i den sydlige del og en simplere toløbstrappe i den nordlige del. I stueetagen og på første sal er planløsningerne i bygningens sydlige del oprindelige med mindre ændringer, mens den nordlige bærer præg af nyere indretning. På alle etager er en central fordelingsgang med værelser mod ydervæggene. Den sydlige del har mod gaden primært stuer på tre fag, mens enkelte rum er på et eller to fag, og mod gården er primært værelser på et eller to fag. Den nordlige del har nyere, lette skillevægge med vinduesbånd under loftet, og her er mod gaden primært værelser på to fag og mod gården et fag. I stueetagen er over porten indrettet bibliotek. Tagetagen har en nyere indretning primært med lokaler på et til to fag mod både gade og gård, bortset fra rummene mod gavlene, som er gennemgående. I stueetagen samt på første og anden sal er toiletter og tekøkkener i den sydlige ende placeret i gårdsiden syd for trappen, mens de i den nordlige del ligger mod gaden i rummene overfor trappen. Loftet udgør et stort rum kun opdelt af brandvæg med metaldør i midten, fast undertag, et stort udluftningsanlæg med rør i hele tagets længde og tre ældre skorstenskerner. Kælderen benyttes til kontor og arkiv og har fortrinsvis rum på tre og fire fag mod gaden og to fag mod gården. I den sydlige ende er rum på et fag, ligesom ved begge trapper mod gade og gård, og der er i den nordlige ende kantine i fem fag med blotlagt bjælkekonstruktion. Hovedtrappen er den treløbede trappe i bygningens sydlige del. Den er en bred, ældre trappe med indstemte trætrin og hvidmalede, kvadratiske træbalustre, gråmalet håndliste og en volutsvungen mægler i stueetagen. I bygningens nordlige del er en toløbstrappe, som er en smal, nyere betontrappe med hvidmalede, runde støbejernsbalustre og gråmalet træhåndliste. Der er overalt væg-til-væg tæpper i gangarealerne og nyere bræddegulve i kontorerne, undtagen i kantinen, som har rødt og brunt flisegulv. I bygningens nordlige del samt i tagetagen er alle vægge lette skillevægge, undtagen dem omkring trappen, og disse dele af bygningen bærer præg af nyere indretning. Den sydlige del har enkelte nyere skillevægge, og her er i både stueetagen og på første sal overvejende ældre lysnings-, brystnings- og helpaneler, flere steder ovnpilastre samt ældre døre med dertil hørende detaljer. I både den nordlige og den sydlige del er der i kælderetagen, stueetagen og på første sal ældre vinduer med forsatsruder og dertil hørende detaljer, mens der er nyere vinduer i tagetagen. Kælderetagen har generelt nyere døre, men mod gården er fra kantinen en oprindelig, tofløjet, grønmalet revleport med nyere, men traditionelt udførte, beslag. I stueetagen er over porten indrettet bibliotek. Her er oprindeligt plankegulv. Over portene til både gade og gård er ældre radialvinduer med dertil hørende detaljer. Der er i den nordlige væg mod gaden en ældre, svært beslået metaldør.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved bygningen knytter sig til forhusets beliggenhed i Rigensgade. Forhuset udgør her et integreret led i den tidligere kasernes bygningsrække og er med til at fastholde det historiske og militære præg i bydelen. Rigensgade 11 blev opført i forlængelse af Den kongelige Uldmanufaktur i Rigensgade 7-9. Disse bygninger – fra henholdsvis 1759-60 og 1776 – tjente til forlæg for Kirkerups forhus, som følger de ældre bygninger i vinduestype, -takt, etagehøjde og hele volumen. Den ældre uldmanufaktur og munderingsdepotet er bygget sammen ved en mur med gennemkørsel. Munderingsdepotet udgør således et velintegreret og helstøbt indslag, der i kraft af facadens rolige, klassiske udtryk og materialeholdning udgør et værdifuldt indslag i gadens arkitektur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i to etager med teglhængt, opskalket tag, der udgør et fint eksempel på militært byggeri omkring år 1800 ved Andreas Kirkerups afdæmpede klassicisme. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets meget helstøbte og elegant udformede facade med alle dele og detaljer, herunder den bevarede vandrende i soklen, skorstene, kanonkugler fra bombardementet i 1807 indmuret ved gårdsidens port, hjørne- og midtrisalitter, gesimser, bånd, porten med overvindue og sandstensfelt og alle ældre to- og firerammede vinduer. Med hovedetagernes firerammede, småtopsprossede krydspostvinduer placerer arkitekten forhuset i forlængelse af de tidligere bygninger i Rigensgade 7-9, hvor de lignende barokvinduer er et hovedtræk. I det sparsomt dekorerede militære byggeri har det ganske givet også været at foretrække at bruge denne type vinduer, da de var billigere end klassicismens store ruder. På trods af vinduerne er Kirkerups forhus dog klassicistisk. Her bruger han kordongesims og den store tagflade til at fremhæve forhusets horisontale træk og skaber hermed tyngde i udtrykket. Brugen af risalitter og sålbænke skaber rytme og balance i facaden og indrammer bygningsmassen. Her ud over knytter der sig kulturhistorisk værdi til forskellen mellem facadens repræsentative udtryk og gårdsidens mere nøgterne karakter. Det ses ved, at gårdsiden fremstår usmykket ud over de simple midt- og hjørnerisalitter og vandrette murstik over døre og vinduer. Murfladen træder derfor mere frem, kun brudt af døre til kælder og stueetage og den ensartede vinduessætning, ligeledes med de bevarede firerammede, småtopsprossede krydspostvinduer Rigensgade 11 står som et typisk og velbevaret eksempel på tidens militære arkitektur med dens afbalancerede monumentalitet og sirlige linjeføringer i det ydre. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig særligt til den i forhuset delvis bevarede planløsning med brandmuren mellem bygningens to sektioner og hovedetagerne i forhusets sydlige del med panelbeklædte vægge i de tidligere officersboliger. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i den nordlige del, som tidligere var depot, til de upudsede, men malede ydervægge. Den nyere indretning er her holdt simpel med nyere skillevægge med vinduesbånd mod loftet, hvilket delvist giver fornemmelsen af munderingsdepotets tidligere åbne etager. I de tidligere officersboliger er de gadevendte rum større, hvor der har været repræsentative stuer, mens der er mindre rum mod gården, hvor de sekundære funktioner var. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved interiørets sobre og klassicistiske farvesætning og ved alle ældre dele og detaljer, som paneler, ovnpilastre, vinduer, revleporte, fyldingsdøre og gerichter. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den velbevarede treløbstrappe, herunder trappeløbet med alle detaljer, som understreger trapperummets betydning som et særligt rum med dets offentlige, repræsentative og herskabelige udformning, hvilket her ses ved trappens dimensioner og gelænder. Man skal imponeres ved ankomsten og ved passagen mellem etagerne som optakt til ankomsten i lejlighederne. Dernæst kommer den bevarede, men mere beskedne bagtrappe i forhusets nordlige del, hvis udformning klart definerer den som sekundær og funktionsbetinget, hvorfor den er enkel af udtryk. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved rummet over porten med bevarede plankegulve og en svært beslået metaldør, en kanonkugle udstillet indenfor hovedindgangen i kælderen samt den gennemgående traditionelle materialeholdning, som understøtter forhusets særlige historie og typologi, herunder den udbredte brug af bræddegulve.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Rigensgade 11 knytter sig i det ydre til den harmonisk udformede facade i gul blankstensmur med rødt, opskalket heltag over. Her modsvares de horisontale bånd i kordongesims, hovedgesims og taglinjer af facadens vertikale elementer i hjørne- og midtrisalitterne med sålbænke og sålbænksbånd. Det tilfører en tyngde og elegance til den ellers rolige og sluttede bygningskrop, hvilket understreges af den taktfast vinduessætning med brede murpiller imellem. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den helstøbte og konsekvente udformning med ensartet vinduessætning og de simple risalitter, der her antyder samme orden og ro som facaden. Det skaber tilsammen en oplevelse af god sammenhæng imellem facade og gårdside.I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til det elegante trapperum med den trefløjede hovedtrappe, der repræsenterer en helstøbt formidling af passagen mellem etagerne. Her ud over knytter der sig arkitektonisk værdi til den harmoniske disponering af rumstørrelser og vægtningen af udsmykning i forhold til placering af det enkelte rum i ejendommen, ligesom der er arkitektonisk værdi ved materialeholdning og farvesætning af interiøret, som understøtter forhusets klassicistiske arkitektur og særlige bygningshistorie. Det skal her nævnes, at toløbstrappen og de nyere skillevægge indskriver sig som et nyere arkitektonisk lag, der respekterer bygningens historie og tidligere funktion.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links