Dankvart Dreyer udførte maleriet Munkemølle i Odense i ca. 1844. Dreyer opholdt sig på Fyn i 1844, og han har antagelig malet billedet i forbindelse hermed. Maleriet giver et indtryk af, hvor stort anlægget var i midten af 1800-tallet. I baggrunden ses Sankt Knuds Kirke.
.

Munke Mølle blev oprettet i 1100-tallet neden for Sankt Knuds Kloster ved Fyns største vandløb, Odense Å. Et kongeligt privilegium påbød i 1175 borgerne i byen at lade deres brødkorn male hos benediktinermunkene. Møllen overgik til kronen i 1500-tallet og til privat eje i 1664. Et ejerskifte i 1881 førte til omfattende moderniseringer og i 1905 til nybyggeri ved havnen, bl.a. med eget laboratorium. I 1910 lancerede Munke Mølle efter amerikansk inspiration varemærket Gluten Flour, primært baseret på nordamerikansk hvede med gode bageegenskaber. I 1935 fejrede møllen 800-års jubilæum – uden sikre kilder, men som led i den tiltagende branding. I 1960 indgik møllen i samarbejde med naboen, Dampmøllen Victoria. I 1976 blev møllen solgt, og efter fusioner stoppede melproduktionen i 1992. I nogle år herefter produceredes bagemix.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Odense Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked