Museet, Mariager

Det fredede forhus mod Kirkegade er antageligt opført i 1700-tallets første halvdel, og i hvert fald før dets optræden på Pontoppidans Atlas over Mariager fra 1767. Det er dermed over 100 år ældre end gårdens resterende bygninger.

Ved 1800-tallets midte blev gården drevet som købmandsforretning af slægten Welling med butik, kontorer og bolig i forhuset. Tættest på porten var bygningen indrettet med gæsteværelser, mens stuen fungerede som bønderstue med slagbænk til vareopbevaring og overnatningsplads for tilrejsende bønder. 1. salen anvendtes til strygestue og gæsteværelser for kunder langvejsfra.

Købmandsgårdens øvrige bygninger er rejst i 1830´erne, således at gården var fuldt udbygget med 4 længer i 1838. Sydlængen blev anvendt til stalde til de rejsendes heste, en lo, kulrum og snedkerværksted, mens vestlængen indeholdt to vognporte og stalde til købmandens egne heste og køer. Endeligt blev nordlængen anvendt til køkken, bryggers, soveværelse og børneværelser.

I 1962 blev Købmandsgården sat til salg. På dette tidspunkt indeholdt den 5 lejligheder, en biograf og et malerværksted. Den gamle gård, dog uden biografen, blev solgt for 90.000 til det nyligt stiftede Selskabet til Bevarelse Af Gamle Bygninger i Mariager A/S. Efter en renovering i 1972 blev bygningerne videresolgt til Mariager Museum, der havde benyttet lokalerne siden 1953.

I 1981 blev der indrettet sognegård i købmandsgårdens sydfløj, mens portbygningen indrettedes til skiftende kunstudstillinger. Samme år blev biografen i den ikke-fredede nordfløj lukket, og bygningerne blev købt af museet og derefter istandsat. Det store lokale lejes nu ud til filmvisninger, selskaber, musikforeninger banko m.m.

På 1. salen fremstår facadestolperne stadig gennemstukne af loftsbjælkerne fra husets indre, hvorimod stueetagens bjælkeender er anbragt oven på remmen, sandsynligvis som følge af en hævning af loftshøjden engang i 1800-tallet. Vinduerne mod Kirkegade synes at være fra før 1800 med deres små opsprosninger og de detaljerede rokokohængsler. På museet opbevares dertil en rigt ornamenteret rokokodør, der menes at have siddet mod Kirkegade.Bygningen synes at være opført i to etaper. Facadens bjælkeender i de ni nordligste fag og de fem sydligste fag adskiller sig således fra de 11 midterste fag med vinkelrette udskæringer på undersiden, ligesom der er diverse afboringer i fordrem, toprem og løsholter. Forvirring i en synlig tømmernummerering af stolperne på bygningens bagside peger endvidere – sammen med forekomsten af en oprindelig kælder under de midterste 11 fag – på en første byggefase bestående af et 11 fag langt hus i et stokværk og med kælder, efterfulgt af en senere udvidelse med 5 fag mod syd og 9 fag mod nord samt en forhøjelse af hele bygningen til to etager.

I 1835 blev portbygningen mod vest samt de første 6 grundmurede fag af gårdens sydlænge opført for den daværende ejer købmand Welling, der også forestod opførelsen af sydlængens resterende 11 fag i 1838.

Forhuset blev renoveret i 1960erne af Selskabet Til Bevarelse Af Gamle Bygninger i Mariager A/S.

I 1981 blev sydfløjen og portbygningen istandsat.

I 1985 blev forhusets nordgavl nedtaget og genopsat. Samtlige fyrrestykker og en del egetræstømmer måtte imidlertid udskiftes. Ved samme lejlighed blev facaderne bemaling afrenset og erstattet af kalkning.

Den tidligere købmandsgård ligger i centrum af Mariager på hjørnet af Torvet og Kirkegade og består af forhuset (før 1767) mod øst, en nyere nordlænge indrettet til biograf (og ikke fredet), mod vest en lade indrettet til butik (og ikke fredet) og et pakhus (1840) adskilt af en gennemkørsel, en tidligere staldlænge (1835-38) mod syd og en portbygning (1840), der forbinder staldlængen og forhuset. Gårdspladsen er belagt med brosten.

Det toetages forhus er opført i 25 af bindingsværk med gulkalkede tavl. På facaden og gavlene er bindingsværket malet mørkegrønt og på gårdsiden er det malet rødt. Forhuset står på en sorttjæret kampestenssokkel. Bindingsværket er udført med dokker, løsholter, skråbånd og med gennemstukne bjælkeender. Bygningen har et rødt tegltag med tre hvidtede traditionelle skorstenspiber i tagryggen. Forhuset har småsprossede og ældre vinduer. Mod gaden findes to tofløjede fyldingsdøre. Mod gården er en svale hvor ud til der er pakhusluger og vinduer samt to enkeltfløjede døre og en dobbeltfløjet dør. I det indre fremstår rumopdelingen som værende af ældre dato. Gulve, vinduer, døre, og rammer og paneller er af ældre dato. Loftetagen er opdelt af nyere skillevægge antagelig fra da bygningen blev indrettet som museum.

Det toetages pakhus i grundmur og med nordgavl i bindingsværk har tegltag og er 7 fag langt. Der er vognport i stuen og pakhusluge samt to vinduer på første sal. I gavlen findes en hejsebom og en pak-husluge samt en port åbning i stuen. I det indre er der indsat en ny spindeltrappe.

Den enetages staldbygning i grundmur har tegltag og er ca. 11 fag lang. Vinduerne er fornyet ligesom rumopdelingen med et klasseværelse, entre og toilet, stammer fra længens indretning til sognegård antagelig i 1970erne eller 1980erne.

Portbygningen og staldlængens gavl mod gaden prydes af kvadermurede felter.

Købmandsgården udgør en vigtig del af bybilledet omkring torvet og signalerer med sine to etager, hvor hovedparten af de øvrige ældre bygninger er i en etage, købmandens relativt høje status og økonomiske formåen. Hertil kommer det lukkede og historisk mættede brostensbelagte gårdrum, som dog skæmmes lidt ved gennembruddet af vestlængen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens størrelser, og forhuset er den eneste bindingsbygning i to stokværk i Mariager. Gården er ud af tre købmandsgårde i Mariager og er hermed med til at afspejle byens oprindelige oplandsfunktion.Bindingsværket er udført i kraftigt egetømmer, ligesom brugen af løsholter, dokker og skråbånd vidner om et omfattende forbrug af kostbare træressourcer, hvilket vidner om, at bygherren har været en velhavende købmand.

Svalen og pakhuslugerne på forhusets gårdside viser, at forhusets loft har været anvendt til oplag, og dermed var bygningen tidligere en blanding af bolig og erhverv. Hertil kommer pakhuset i gården fra den store kornsalgsperiode.

Den ældre, men næppe oprindelige, rumopdeling i forhuset fortæller om ældre borgerlig boligkultur.

De arkitektoniske værdier knytter sig til forhusets traditionelle byggeskik i form af bindingsværket med de gennemstukne bjælkehoveder, tegltaget og de ældre, opsprossede vinduer. Dertil kommer den markante farvesætning, og de ubrudte tagflader. Endelig viser kvaderfelterne på Staldlængens gavl og på portbygningen en vis påvirkning fra akademisk arkitektur.

Læs videre om

• Bies Bryggeri, Hobro
• Handest Station
• Hobro Station

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen