Albertslund Bibliotek afholder foredrag og debataftener med fokus på såvel klassisk musik som jazz, rock og pop. Bibliotekets musikafdeling er velforsynet med musik i alle genrer.

Spillestedet Forbrændingen er et af landets mest respekterede spillesteder.

Badesøen Festival, som arrangeres af lokalradioen The Lake Radio, Forbrændingen og Friluftsbadet Badesøen, er en musikfestival med mere eksperimenterende musik kombineret med etablerede navne.

Copenhagen Jazz Festival arrangerer koncerter i Albertslund. Albertslund Jazzklub har eksisteret siden 1968 og fokuserer på traditionel jazz, og BørneJazzKlubben holder børnevenlige koncerter i Forbrændingen. Koret A-Town Gospel optræder med gospelmusik.

Albertslund Musikskole er en af regionens største og har gennem årene givet mange senere store musikere de første grundlæggende færdigheder. Flere grupper, ikke mindst inden for hiphop, har deres oprindelse i Albertslund, heriblandt Phlake og Suspekt.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Albertslund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans