Rapperen Per Vers optrådte i 2018 som konferencier ved Roskilde Festival med sine underfundige rim, der blader global slang, samtidspoesi og sønderjysk dialekt. Blandingen af talesprog, traditionsbevidsthed og udfordrende sprogspil ble v også brugt, da han i 2015 optrådte ved dronning Magrethes 75-års fødselsdag.
.

SMUK – Slesvigske Musikkorps er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 musikere i et brassband. Korpset har eget musikhus, som også benyttes til øvrige koncerter arrangeret af fx musikskolen eller musikforeningen. Musikkorpset repræsenterer Forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Som Forsvarets Musikalske Ambassadør deltager orkesteret årligt ved mere end 130 militære og civile arrangementer, herunder offentlige koncerter, militære parader og nationale mærkedage. SMUK har dagligt til huse i Slesvigske Musikhus i Haderslev.

Det rytmiske musikliv blomstrer bl.a. på spillestederne Månen, Kulturhus Harmonien og Slotsgade 25. Kløften Festival er en veletableret institution og har været afholdt siden 1980.

På Haderslev Musikskole er det siden 2019 lykkedes at give alle børn i Haderslev Kommune instrumentalundervisning på deres egen skole, og alle børnene er en del af en toårig musikklasse i løbet af deres skoletid. Den pædagogiske udvikling i dette arbejde følges med stor interesse både nationalt og internationalt. På Gram Slot afholdes mange kultur- og musikarrangementer.

Per vers

Per Uldal (f. 1976) bedre kendt under kunstnernavnet Per Vers er født og opvokset i Gram. Per Vers debuterede i 1991 som rapper, og han var i år 2000 den første vinder af MC’s Fight Night, en freestyle-rap-battle-turnering. Gruppen Sund Fornuft dannede Per Vers i 1993 sammen med DJ Møller (Christian Møller) og producer Langemand (Geert Madsen). Gruppen ophørte i 2002.

I 2014 blev Per Vers tildelt Modersmål-Prisen. Samme år udkom Rødder, hvor ti rappere fortolkede danske digtere som Adam Oehlenschläger, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg og Michael Strunge. Idémændene bag projektet, der skulle bruges som undervisningsmateriale, var Per Vers og lærer Claus Nivaa.

Per Vers er både rapper, forfatter og performer, og han udtrykker sig både med liveoptræden, på film, vinylplader og nye medier. Hans særlige evne til at sætte sproget i spil gennem improvisation, rim og rytme er gennemgående karakteristika. Senest i 2015 deltog han sammen med Niels Hausgaard i DR’s programserie Rejsende i Dansk, hvor de undersøgte dialekterne i landet. Et eksempel på Per Vers’ rap er sangen »Æ Sproch (Dansk/Sønderjysk Parlør)« fra 2015, hvor det bl.a. lyder:

»Vi går lige til Æ GRÆNS’ Og der folk der bor der og aldrig flytter for det er så intenst Hvor du altid ka’ kom forbi til en kaf’kop Medmindre du FIFFELDØJFI FAKKELØJTER eller en STJAFE SKAFKRUK Så besøg Sønderjylland før du dør Og når du gør, brug den her parlør«

Videre læsning

Læs mere om kultur i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans