Lemvig Kommune har et rigt musikliv, og amatørmusikken trives. Lemvig Amatørorkester kunne fejre 75-års jubilæum i 2017. Lemvigs Musikforening præsenterer hvert år et program med koncerter af professionelle musikere.

En række kendte musikere har haft deres opvækst i Lemvig, hvor de har gået på Lemvig Musikskole, spillet i Lemvig Big Band eller været med i stort opsatte musicals på Lemvig Gymnasium. Sangerinden Sinne Eeg begyndte sin musikalske karriere her, og det samme gjorde jazzpianisten Jacob Anderskov, der i 2018 var nomineret til Nordisk Råds musikpris.

Mange fine sange er skrevet i Lemvig med tekster af bl.a. Thøger Larsen og Lars Busk Sørensen og med musik af Erling Lindgren og Erik Sommer. Erik Sommer er bl.a. kendt for melodien til »Du, som har tændt millioner af stjerner« (1981). Lemvig har også et aktivt kormiljø med Lemvig Kammerkor og Lemvig Gospelkor.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans