Musikmiljøet i Nordfyns Kommune har været præget af dygtige amatørorkestre. I 1933 blev Otterup Musikforening dannet af musikere. Otterup Musikforenings Orkester blev oprettet i 1933, men har rødder tilbage til 1889, hvor Nord-Nordvestfyns Privatorkester blev dannet. Gennem årene har orkesteret været samlingssted for klassiske amatørmusikere, og flere gik videre til musikkonservatoriet. Elisabeth Fribo fra Otterup gjorde et stort arbejde som organisator og dirigent for orkesteret, og hun lagde også grundstenen til Otterup kommunale Musikskole. Musikskolen i den tidligere Søndersø Kommune blev etableret i 1978 med Jørn Lorentzen som den første leder, og det er på skuldrene af Fribo og Lorentzen, at Nordfyns Musikskole står i dag. I 2018 fejrede musikskolen sit 40-års jubilæum med en stor festkoncert, hvor mange tidligere elever medvirkede, bl.a. pianisten Jakob Alsgaard Bahr, der i dag underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Folkekorene på Nordfyn har stor udbredelse med bl.a. Pilekoret, Langesøkoret, Bogense Koret, Nordfynskoret og Gospelkoret Happy Voices. Aage Fredberg Knudsen var en dansk violinist og kgl. kapelmusikus, der blev født ind i en musikerfamilie i Otterup i 1917, hvor hans far, Christian Knudsen, og fire farbrødre alle var musikere.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans