Den store, samlende populærmusikalske begivenhed Viborg Fyrværkeri Festival, som finder sted den sidste lørdag i august, præsenterer et program med førende danske popnavne. I foråret strømmer sortklædte heavy metal-fans til endagsbegivenheden Viborg Metal Festival, der har eksisteret siden 2014. Viborg Internationale Kirkemusikfestival blev etableret i 1916 og finder sted hvert andet år. Radio Viborg Open Air er en endagsfest på Hjultorvet med navnet Pop-Up Festival, som i juni måned præsenterer popmusik.

Spillestedet Paletten har plads til op til 400 mennesker. Til lidt større koncerter benyttes Tinghallen Kongres- og Musikhus, ligesom Energi Viborg Arena lægger scene til de helt store navne.

Til de mindre og mere intime koncerter er kirkerne de foretrukne spillesteder. Viborg Musikforening præsenterer et bredt program med danske og internationale klassiske kunstnere og holder til i Viborg Musiksal, der ligger i forbindelse med Viborg Teater.

Prinsens Musikkorps, som holdt til i Viborg frem til 2001, hvor det blev flyttet til Skive, har haft stor betydning for byens musikliv. FDF har haft en stærk musiktradition med både harmoniorkester og tamburkorps. I dag præger Kulturskolen og kulturcenteret Kulturprinsen byens børn og unge med tilbud om musik og andre kulturelle undervisningstilbud.

Siden 2010 har Vibstock Festival åbnet dørene for nye talenter ved et gratis todages event i juni.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Viborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans