Musik og dans i Københavns Kommune

Gasolin’, der blev grundlagt i 1969, var 1970’ernes populære rockorkester. Gruppens historie er tæt knyttet til Christianshavn, som skimtes i baggrunden. Medlemmerne på fotoet fra 1975 var fra venstre Wili Jønsson, Søren Berlev, Kim Larsen og Franz Beckerlee. De første singleudgivelser var med engelsksprogede tekster, indtil »gasserne« i 1971 udgav gennembruds-lp’en Gasolin’ med tekster på dansk.
.

I Wilhelm Marstrands maleri fra 1834 Et musikalsk aftenselskab hos grosserer, vinhandler Waagepetersen skildres en fremtrædende borgerlig familie i Strandgade på Christianshavn. I forgrunden er den elegante salon, hvor der musiceres for mændene, mens kvinderne er i det bageste lokale. Ved pianoet sidder komponisten C.E.F. Weyse, og i midten af billedet ved celloen husets herre.

.
Svend Asmussens kvintet optræder i 1961 i en for tiden karakteristisk modernistisk scenografi. Midterst ses kvintettens frontfigur, violinisten Svend Asmussen, der debuterede som 19-årig i 1935 og siden spillede med mange store navne inden for jazzen.
.

Artikelstart

Det var de omrejsende spillemænd, der prægede middelalderens danske folkemusik. Spillemændene overbragte nyheder og udbredte samtidig kendskabet til tidens musikinstrumenter.

Middelalderens stadsmusikanter var typisk ansat af de større byer og spillede til fester, i kirken og ved officielle lejligheder. Med enevældens indførelse i Danmark i 1660-61 fik stadsmusikanterne nye privilegier og forpligtelser, bl.a. at udbrede den musik, enevælden fandt passende. Langt de fleste var tyske indvandrere, fx Friderich Jahn, der blev stadsmusikant i København i 1691.

Bortset fra Det Kongelige Kapels aner, som går tilbage til 1448, opstod det institutionaliserede danske musikliv i 1800-tallet efter europæisk model og på privat initiativ. Frem til 1700-tallet fandt udviklingen primært sted ved hoffet. Op gennem 1700-tallet blev musikudøvelse og mindre koncerter dog også udbredt blandt borgerskabet.

Det københavnske musiklivs udvikling

Hof- og kirkemusik

Et fast trompeterkorps var tilknyttet hoffet ved Christian 1.s kroning i 1448, mens den første liste over et sangerkorps er fra 1519. Danske komponister som Mads Hak, der var lektor i matematik og musik ved Københavns Universitet 1539‑45, og Jørgen Preston blev brugt af hofkapellet under Christian 3. Den betydeligste af kongens danske musikere var Mogens Pedersøn, som i København udgav sit kirkemusikalske hovedværk Pratum spirituale i 1620.

Blandt de mange udenlandske musikere, der slog sig ned i København i kortere eller længere perioder, skal fremhæves John Dowland fra England. Han opholdt sig i byen 1598‑1606 og blev kendt for sine melankolske sange med lutakkompagnement. Kapelmesteren fra Köstritz, Heinrich Schütz, var i København i flere perioder og ledede hofmusikken ved de store festligheder, der fandt sted i 1634 ved prins Christians (næstældste søn af Christian 4.) bryllup. Musikken blomstrede især under Christian 4., og hans kapel var et af Europas bedste og mest moderne. Han fik bygget Rosenborg Slot, så det var muligt at høre musikken, der blev spillet i kælderen, gennem særlige luftkanaler.

Teatermusikken blev for alvor udbredt under Frederik 3. og Christian 5., inspireret af musikken ved Solkongens hof i Versailles. Således blev der også ved det danske hof fremført rigt udstyrede allegoriske hofballetter. I anledning af Christian 5.s fødselsdag opførtes i 1689 en opera med titlen Der vereinigte Götterstreit. Nogle dage efter opførelsen for en bredere kreds brød slottet Sophie Amalienborg i brand. Et stort antal mennesker omkom, hvilket lagde en dæmper på lysten til opera for en tid.

I 1703 fik Frederik 4. opført et nyt operahus i København efter italiensk forbillede, men efter Københavns brand i 1728 måtte det lukke helt. Under den pietistiske Christian 6. var teaterdrift bandlyst. I 1747 genåbnede teateret, og det flyttede året efter under navnet Komediehuset ind i en ny bygning på Kongens Nytorv. Musikken blev leveret af stadsmusikanten og hans svende, men fra 1770 blev kongens orkester, Det Kongelige Kapel, knyttet fast til teateret.

I midten af 1800-tallet fandtes der oftest orgler i slots- og landsbykirkerne. Fattige sogne kunne til nød anskaffe et harmonium eller helt undvære. I København fik Trinitatis Kirke i 1770 et italiensk orgel. Alle steder havde man dog en kirkesanger. Pietismen kom til Danmark gennem Hans Adolph Brorsons digtning og satte sit præg på kirkesangen gennem Pontoppidans Psalmebog (1742), og senere skabte N.F.S. Grundtvigs salmedigtning en livligere salmesang.

Nye tider, nye institutioner

I begyndelsen af 1800-tallet kom fornyelsen fra Tyskland. C.E.F. Weyse flyttede som 15-årig i 1789 til København, mens Friedrich Kuhlau, der kom til byen i 1810, skrev musik til festspillet Elverhøi (1828), hvori melodien til »Kongesangen« (»Kong Christian stod ved højen mast«) indgår.

Danmarks bankerot i 1813 betød et alvorligt tilbageslag for koncertlivet. I de følgende år genvandt kirkemusikken derfor sin popularitet. Det samme gjaldt Det Kongelige Teaters syngespil, og nye institutioner som Musikforeningen i København blev grundlagt i 1836 og Tivoli i 1843. Efter 1813 fik også musikundervisning akkompagneret af violin eller klaver/harmonium stigende betydning i skoleundervisningen.

H.C. Lumbye var fra Tivolis grundlæggelse leder af Tivolis Symfoniorkester, og musikerne var en del af Musikforeningens orkester. Men i 1847 blev Lumbye indstævnet af Københavns stadsmusikant Carl Gottlob Füssel for brud på dennes eneret til at levere dansemusik i byen. Füssel tabte dog sagen. Allerede i 1844 var Tivoli-Garden begyndt at marchere, og i 1909 blev det et orkester. Mange professionelle musikere har trådt deres barnesko i Tivoli-Garden, og fra 2015 har piger også kunnet deltage på lige fod.

Niels W. Gade stod fra 1850 i spidsen for Musikforeningen og var organist ved Holmens Kirke. Gade var også aktiv i stiftelsen af Københavns Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) i 1867. Carl Nielsen var tilknyttet Det Kongelige Teater, og 1915‑27 var han dirigent i Musikforeningen. Fra 1916 og til sin død i 1931 var han tilknyttet musikkonservatoriet.

Det var brødrene Alfred og Jonas Wilhelm Hansen, som havde overtaget Wilhelm Hansen Musikforlag, der foreslog og støttede oprettelsen af Københavns Drengekor, der blev en realitet i 1924 med Mogens Wöldike som dirigent. I dag hører koret til på Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole. I 1973 grundlagdes Sankt Annæ Pigekor med 140 sangere. Begge kor har været og er stadig væsentlige for den musikalske fødekæde. Korsang har både været knyttet til nationale strømninger og politiske bevægelser, bl.a. dem, der førte til Grundloven i 1849, og senere grupperinger omkring højskolerne og arbejderbevægelsen. Under Besættelsens første år fik korsang en renæssance med alsangsstævnerne.

I 1971 blev Statens Musikråd stiftet med komponisten Per Nørgård som formand for repræsentantskabet og jazzbassisten Erik Moseholm som medlem. Formålet var at forberede en egentlig musiklov. Et skridt på vejen var, at musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Aalborg i 1972 blev statsdrevne i lighed med konservatorierne i København og Aarhus. I 1976 fik Danmark den første samlede musiklov, som senere førte til oprettelsen af Rytmisk Musikkonservatorium i 1986.

Musikundervisning i København udbydes af kultur- og undervisningsinstitutionen Rytmisk Center og Københavns Kommunes Musikskole, som i dag ligger i Staldgade, hvor MGK Hovedstaden også er placeret. Herudover er der en selvstændig MGK-afdeling på Sankt Annæ Gymnasium. MGK (Musikalsk Grundkursus) er en treårig uddannelse som forberedelse til konservatoriet. En særlig aflægger af Københavns Kommunes Musikskole er Københavns Kommunes Skoleorkester (KKSO), som blev oprettet i 1955.

Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (tidligere Sjællands Symfoniorkester) var oprindelig husorkester i Tivoli. I dag er det landsdelsorkester for Sjælland, Lolland og Falster. Et af Europas fornemmeste barokensembler, Concerto Copenhagen, blev grundlagt i 1991, bl.a. som operaorkester på Det Kongelige Teater i forbindelse med opførelsen af barokoperaer. Athelas Sinfonietta Copenhagen har siden 1990 bestilt og uropført ny kompositionsmusik. Endelig bør nævnes Danmarks Underholdningsorkester, det tidligere RadioUnderholdningsOrkestret, der blev oprettet i 1939. I forbindelse med en ny medieaftale i 2014 blev orkesteret nedlagt, men det genopstod året efter i privat regi.

Jazz

Det første danske jazzorkester blev oprettet allerede i 1923 og var ledet af Valdemar Eiberg. I begyndelsen så man skævt til »disse negerorkestre« i København, bl.a. fordi musikken var så anderledes, og musikerne improviserede. Da trompetisten Louis Armstrong gæstede København for første gang i 1933, blev han imidlertid modtaget som den store helt og spillede otte udsolgte koncerter i Tivoli.

Under 2. Verdenskrig var danske jazzmusikere ikke tilbageholdende i deres kritik og drilleri af den tyske besættelsesmagt, hvilket bl.a. førte til anholdelse og kort internering af Leo Mathisen og Svend Asmussen mfl. Blandt markante orkesterledere fra 1940’erne kan, ud over Leo Mathisen og Svend Asmussen, nævnes Kai Ewans og Ib Glindemann. Genren var i begyndelsen swing, der gradvis udviklede sig til bebop, neobop og fra 1960’erne hen imod avantgardejazz og senere fusionsjazz.

I 1964 oprettedes Radioens Big Band (nu DR Big Bandet), der siden har opretholdt sin status som et af Europas førende ensembler inden for progressiv bigbandjazz, mens Radiojazzgruppen, der eksisterede 1961‑86, tog sig af den mere avancerede musik. Samtidig begyndte danske jazzmusikere at gøre sig gældende internationalt. Her kan bl.a. nævnes bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen, trompetisten Palle Mikkelborg, saxofonisterne Bent Jædig og Jesper Thilo, pianisterne Thomas Clausen og Ole Kock Hansen samt trommeslageren Alex Riel.

Rock, pop og pigtråd

Rocken kom i 1957 til København med bølleoptøjer efter premieren på Bill Haleys film Rock Around the Clock i Bristol-teatrets biograf på Strøget. Det var jazz- og danseorkestre, der i første omgang præsenterede den nye stil, bl.a. Ib Glindemann og Peter Plejls orkestre og solisterne Ib »Rock« Jensen og Otto Brandenburg. Senere kom pigtrådsorkestrene, der holdt til i Hit House på Frederiksberg Allé. I Storkøbenhavn bar spillestederne navne som Place Pigalle, Valhalla og Karrusellen. Den nye musik blev understøttet af medierne Radio Luxembourg og Jørgen de Mylius’ hitlister fra 1963 i Danmarks Radio.

Først i 1967 kom Steppeulvene med dansksproget rock, og senere fulgte Savage Rose med elegant komponeret rock med Annisette som forsanger. Ikke mindst Gasolin’ var i perioden 1969‑78 knyttet til København og fik stor national udbredelse.

I 1970’erne og 1980’erne var Daddy’s Dance Hall for enden af Paladsbiografen på Axeltorv et populært diskotek. Det engelske punkband Sex Pistols og den amerikanske sanger Iggy Pop optrådte her i 1977, hvilket inspirerede den gryende københavnske punkscene, bl.a. Sods (senere Sort Sol), der blev grundlagt samme år. Punkmiljøet slog i 1980 igennem med generationsmanifestationen NÅ!!80 i Huset i Magstræde (i dag: Huset-KBH).

I 1990’erne var metalgruppen D.A.D., der var grundlagt i 1982, trendsættere sammen med Miss B. Haven, der udelukkende bestod af kvindelige musikere.

Parallelt med rocken udviklede den danske hiphopscene sig i midten af 1980’erne, først omkring Strøget i forbindelse med breakdance og siden i ungdomsklubben Thomas P. Hejles Ungdomshus på Nørre Voldgade. Det var grupper som MC Einar fra Østerbro og Rockers By Choice fra Kastrup, og i 1990’erne opstod den flersprogede trio Outlandish. Ikke mindst en generation af internationalt arbejdende producere som Chief 1 (Lars Pedersen), Soulshock (Carsten Schack) og Cutfather (Mich Hansen) udsprang af den københavnske hiphop. Breakdance og graffiti er stadig en vigtig del af hiphopkulturen på gadeniveau.

Ved indgangen i det nye årtusinde vandt Brødrene Olsen (Jørgen og Niels »Noller« Olsen) både det danske og det internationale Melodi Grand Prix i år 2000 med deres sang »Smuk som et stjerneskud«. Mange kunstnere har valgt at udtrykke sig på dansk, fx Nikolaj Nørlund og Ulige Numre med sangen »København« (2011). Det gælder også store dele af den danske dancehall-scene, fx Bikstok Røgsystem og Natasja.

Spillesteder

På Restaurant Adlon, der var åben i perioden 1923‑64, spillede jazzmusikeren Leo Mathisen bl.a. under Besættelsen. Stedet er blevet foreviget af Poul Henningsen i sangen »Ta’ og kys det hele fra mig«, som blev lanceret af Liva Weel i PH-revyen i 1932. Drop Inn på Kompagnistræde blev grundlagt i 1934 og er stadig spillested med levende musik.

I 1959 slog Jazzhus Montmartre dørene op.

Fra begyndelsen af 1970’erne kom flere nye musiksteder til, bl.a. Huset i Magstræde (i dag Huset-KBH). På Christiania åbnede Loppen, der præsenterede musik i alle genrer, samt Den Grå Hal med plads til 1.000 mennesker, og hvor bl.a. Bob Dylan optrådte. Københavns Kommune stod bag etableringen af det legendariske spillested Saltlageret i 1976, der i 1987 flyttede sine aktiviteter til Pumpehuset.

Copenhagen Jazz House åbnede i 1991 som spillested for dansk og international jazz. I 2018 fusionerede det med world music-spillestedet Global under navnet Alice, og musikprofilen blev ændret, så der kom fokus på electronica, indierock, avantgarderock og jazz samt world music.

I Indre By ligger Hotel Cecil i Niels Hemmingsens Gade, hvor programmet består af koncerter og comedyshows. Det regionale spillested Culture Box i Kronprinsessegade er det nationale spillested for elektronisk musik.

Det regionale spillested VEGA på Vesterbro slog dørene op i forbindelse med Kulturby 96 og de tre koncertsale har årligt omkring 250.000 gæster.

Tivoli har rockkoncerter på Plænen hver fredag i sæsonen, mens Royal Arena og Parken benyttes til de store events med internationale navne. DR Koncerthuset i Ørestad er hjemsted for DR SymfoniOrkestret, og i den store Koncertsalen er der plads til 1.800 gæster. Operaen på Holmen har foruden operaforestillinger også ballet og koncerter på programmet.

Nørrebro

Nørrebro er en bydel, hvor den mere alternative musik har trivedes på flere forskellige scener. Igennem 25 år og indtil 2007 afholdt Ungdomshuset på Jagtvej koncerter med undergrundsbands, men også store navne som fx Björk, Nick Cave og Sort Sol har optrådt her. I dag har bydelen to spillesteder, Rust og Spillestedet Stengade, der især er væsentlige for upcoming kunstnere og begge har rødder tilbage til det aktivistiske miljø.

Spillestedet Stengade (tidligere Stengade 30) blev oprettet i 1972 og har rod i slumstormerbevægelsen. Det blev i 2009 frataget sin status som regionalt spillested og måtte lukke, men allerede året efter genopstod det med tilskud fra Københavns Kommune.

Rust (tidligere Kafé Rust) i Guldbergsgade slog dørene op i 1990.

KoncertKirken er et nyt spillested i den tidligere Blågårds Kirke.

Amager Øst

Musiklivet i bydelen Amager Øst er især centreret om det kommunale kulturhus Amager Kulturpunkt med spillestederne Amager Bio og BETA. Amager Bio er en væsentlig aktør på den københavnske musikscene. Foran kulturhuset er Musiktorvet med plads til udendørs koncerter.

Derudover er det grønne areal Femøren ved sydenden af Amager Strandpark et ofte benyttet udendørs koncertsted for et større publikum og var i en årrække fast koncertsted for Musikforeningen 5-øren samt for Grøn Koncert i København. Ved Kløvermarken, i De Danske Spritfabrikkers tidligere fabrikshaller fra 1950’erne, ligger desuden konference-, udstillings- og koncertsalen TAP1, der flyttede hertil i 2017 efter at have ligget på Vesterbro siden 2009.

Musikfestivaler

Musikfestivalerne i København er ofte målrettede særlige subkulturer, fra opera til ny kompositionsmusik. COPENHELL er en rock- og metalfestival på Refshaleøen, der siden 2010 har tiltrukket fans fra ind- og udland.

.

I anledning af genåbningen af Stengade 30 under navnet Spillestedet Stengade afholdtes en syvdages festival i 2010, hvor alle optrådte gratis. Bortset fra tre aflønnede kontormedarbejdere drives stedet i dag udelukkende af frivillige.

.

En af de ældste festivaler i København er kammermusikfestivalen Copenhagen Summer Festival, der blev grundlagt i 1969. Copenhagen Opera Festival fra 2009 foregår på Ofelia Plads ved Skuespilhuset og andre steder. For at nå ud til et større publikum har man lanceret nye tiltag som fx Operacyklen.

Copenhagen Jazz Festival har siden 1979 været afholdt om sommeren. I løbet af festivalens ti dage afholdes omkring 1.000 koncerter fordelt på over 100 scener i byen. Siden 2001 har der også været afholdt Vinterjazz.

Gadefesten Distortion har siden 1998 fyldt gaderne på Nørrebro og Vesterbro med den nyeste dance music. Siden 2007 har Strøm Festival med fokus på elektroniske musik haft sin egen festival i København, mens den nyeste rytmiske musik holder til på Refshaleøen under navnet Uhørt Festival, der også tilbyder coaching til bands. Samme sted har der siden 2010 været afviklet COPENHELL, en festival for rock og metalmusik.

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival har fra 2009 inviteret til festival for kompositionsmusikken.

Dans

Der blev danset på Københavns Slot, og der blev danset på det lille teater i Lille Grønnegade, men om en egentlig ballet kan man ikke tale, før den franske hofdansemester Pierre Laurent blev hentet til København af Frederik 5. og her grundlagde verdens nu tredjeældste balletskole i 1771. Den italienske balletmester Vincenzo Galeotti blev balletmester ved Det Kongelige Teater i 1775. Skolen havde fra 1786 til huse på Hofteatret på Christiansborg, og her uddannedes både skuespillere og dansere. Det var den franske ballet, der var forbilledet, men det var August Bournonville, der som balletmester i perioden 1830‑77 skabte den romantiske ballet, der i dag har gjort Den Kongelige Ballet enestående på verdensplan.

Danset blev der også på bræddeteatrene uden for voldene, knap så raffineret og gerne på line, som fx døtrene af Joseph Lewin, Rosa, Flora og Elisa, der også dansede Columbineroller på bl.a. Vesterbro Morskabstheater og på Pantomimeteatret. På Morskabstheatret virkede også mimiker Adolph Price og familiens piger, Juliette og Sophie, som Bournonville ikke var sen til at hente til Kongens Nytorv.

Bournonvilles balletmestertid strakte sig over 47 år, men fortsatte med at kaste skygger over Det Kongelige Teaters ballet langt ind i næste århundrede, således at de nye strømninger fra Europa havde svært ved at vinde indpas. Men publikum fandt andre veje at gå og så bl.a. de amerikanske udtryksdansere Loie Fuller og Isadora Duncan optræde i hhv. Cirkusbygningen i 1905 og Odd Fellow Palæet i 1906 og ikke mindst den russiske stjernekoreograf Mikhail Fokin, som gæstespillede flere gange på Det Ny Teater. I 1925 iscenesatte han tre af sine koreografiske værker på Det Kongelige Teater, og nede i salen sad en ung danser, Harald Lander. Dét møde indvarslede en ny tid for Den Kongelige Ballet, og i Landers balletmestertid 1932‑51 blev den moderne klassiske ballet skabt, som siden blev udviklet under balletmester Flemming Flindt. Udløbere herfra er Eske Holm, der i 1975 skabte sit eget kompagni i Pakhus 13, og Nyt Dansk Danseteater fra 1981 (nu: Dansk Danseteater) med bl.a. Tim Rushton, som begge skabte moderne klassiske balletter. Uden for Det Kongelige Teater byder Pantomimeteatret stadig på klassiske balletter, flere med scenografi af Margrethe 2.

Moderne dans

En af den moderne dansescenes væsentligste aktører er Dansehallerne. I 2016 optrådte Björn Säfsten & Regionteater Väst med Matsalen om nye former at spise sammen på.

.

Moderne dans, arven efter bl.a. Fuller og Duncan, kom relativt sent til København. Først med koreografen Paul Taylors gæstespil på Det Kongelige Teater i 1968 opstod der en forståelse og interesse for genren. I 1972 oprettede en gruppe unge dansere Living Movement, som blev landets første moderne danseteater, i et pakhus på Christiania. De flyttede siden til en baggård i Hannovergade på Amager med Åben Scene, som blev center for hele det alternative dansemiljø i København. Her kunne man bl.a. se de amerikanske Martha Graham-uddannede dansere Rhea Leman, Ann Crosset og Cher Geurtze, som alle tre flyttede til Danmark omkring 1980 og var med til at grundfæste moderne dans i Danmark.

Samtidig kom Fools Festivalerne fra 1980 og Dancin’ City fra 1990 med en kavalkade af moderne dans fra udlandet, og en lang række dansegrupper så dagens lys. De måtte dog optræde, hvor de kunne komme til det; Åben Scene lukkede i 1984, og Dansescenen på Østerfælled Torv åbnede først i 1993. Dansescenen og Dansens Hus fusionerede og flyttede ind i Tap E ved Carlsberg med navnet Dansehallerne. I 2017 måtte Dansehallerne imidlertid lukke og har ikke siden haft et fast teater at spille i. Administrationen er henlagt til H.C. Andersens Boulevard.

Moderne dans havde medvind i 1980’erne og 1990’erne. I 1992 blev Skolen for Moderne Dans i Danmark oprettet. Teaterrådet så velvilligt på genren, og en lang række dansere og koreografer herfra tegner fortsat billedet i dag.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans