Musik og dans i Københavns Kommune

Et fast trompeterkorps var tilknyttet hoffet ved Christian 1.s kroning i 1448, mens den første liste over et sangerkorps er fra 1519. Danske komponister som Mads Hak, der var lektor i matematik og musik ved Københavns Universitet 1539‑45, og Jørgen Preston blev brugt af hofkapellet under Christian 3. Den betydeligste af kongens danske musikere var Mogens Pedersøn, som i København udgav sit kirkemusikalske hovedværk Pratum spirituale i 1620.

Blandt de mange udenlandske musikere, der slog sig ned i København i kortere eller længere perioder, skal fremhæves John Dowland fra England. Han opholdt sig i byen 1598‑1606 og blev kendt for sine melankolske sange med lutakkompagnement. Kapelmesteren fra Köstritz, Heinrich Schütz, var i København i flere perioder og ledede hofmusikken ved de store festligheder, der fandt sted i 1634 ved prins Christians (næstældste søn af Christian 4.) bryllup. Musikken blomstrede især under Christian 4., og hans kapel var et af Europas bedste og mest moderne. Han fik bygget Rosenborg Slot, så det var muligt at høre musikken, der blev spillet i kælderen, gennem særlige luftkanaler.

Teatermusikken blev for alvor udbredt under Frederik 3. og Christian 5., inspireret af musikken ved Solkongens hof i Versailles. Således blev der også ved det danske hof fremført rigt udstyrede allegoriske hofballetter. I anledning af Christian 5.s fødselsdag opførtes i 1689 en opera med titlen Der vereinigte Götterstreit. Nogle dage efter opførelsen for en bredere kreds brød slottet Sophie Amalienborg i brand. Et stort antal mennesker omkom, hvilket lagde en dæmper på lysten til opera for en tid.

I 1703 fik Frederik 4. opført et nyt operahus i København efter italiensk forbillede, men efter Københavns brand i 1728 måtte det lukke helt. Under den pietistiske Christian 6. var teaterdrift bandlyst. I 1747 genåbnede teateret, og det flyttede året efter under navnet Komediehuset ind i en ny bygning på Kongens Nytorv. Musikken blev leveret af stadsmusikanten og hans svende, men fra 1770 blev kongens orkester, Det Kongelige Kapel, knyttet fast til teateret.

I midten af 1800-tallet fandtes der oftest orgler i slots- og landsbykirkerne. Fattige sogne kunne til nød anskaffe et harmonium eller helt undvære. I København fik Trinitatis Kirke i 1770 et italiensk orgel. Alle steder havde man dog en kirkesanger. Pietismen kom til Danmark gennem Hans Adolph Brorsons digtning og satte sit præg på kirkesangen gennem Pontoppidans Psalmebog (1742), og senere skabte N.F.S. Grundtvigs salmedigtning en livligere salmesang.

I begyndelsen af 1800-tallet kom fornyelsen fra Tyskland. C.E.F. Weyse flyttede som 15-årig i 1789 til København, mens Friedrich Kuhlau, der kom til byen i 1810, skrev musik til festspillet Elverhøi (1828), hvori melodien til »Kongesangen« (»Kong Christian stod ved højen mast«) indgår.

Danmarks bankerot i 1813 betød et alvorligt tilbageslag for koncertlivet. I de følgende år genvandt kirkemusikken derfor sin popularitet. Det samme gjaldt Det Kongelige Teaters syngespil, og nye institutioner som Musikforeningen i København blev grundlagt i 1836 og Tivoli i 1843. Efter 1813 fik også musikundervisning akkompagneret af violin eller klaver/harmonium stigende betydning i skoleundervisningen.

H.C. Lumbye var fra Tivolis grundlæggelse leder af Tivolis Symfoniorkester, og musikerne var en del af Musikforeningens orkester. Men i 1847 blev Lumbye indstævnet af Københavns stadsmusikant Carl Gottlob Füssel for brud på dennes eneret til at levere dansemusik i byen. Füssel tabte dog sagen. Allerede i 1844 var Tivoli-Garden begyndt at marchere, og i 1909 blev det et orkester. Mange professionelle musikere har trådt deres barnesko i Tivoli-Garden, og fra 2015 har piger også kunnet deltage på lige fod.

Niels W. Gade stod fra 1850 i spidsen for Musikforeningen og var organist ved Holmens Kirke. Gade var også aktiv i stiftelsen af Københavns Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) i 1867. Carl Nielsen var tilknyttet Det Kongelige Teater, og 1915‑27 var han dirigent i Musikforeningen. Fra 1916 og til sin død i 1931 var han tilknyttet musikkonservatoriet.

Det var brødrene Alfred og Jonas Wilhelm Hansen, som havde overtaget Wilhelm Hansen Musikforlag, der foreslog og støttede oprettelsen af Københavns Drengekor, der blev en realitet i 1924 med Mogens Wöldike som dirigent. I dag hører koret til på Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole. I 1973 grundlagdes Sankt Annæ Pigekor med 140 sangere. Begge kor har været og er stadig væsentlige for den musikalske fødekæde. Korsang har både været knyttet til nationale strømninger og politiske bevægelser, bl.a. dem, der førte til Grundloven i 1849, og senere grupperinger omkring højskolerne og arbejderbevægelsen. Under Besættelsens første år fik korsang en renæssance med alsangsstævnerne.

I 1971 blev Statens Musikråd stiftet med komponisten Per Nørgård som formand for repræsentantskabet og jazzbassisten Erik Moseholm som medlem. Formålet var at forberede en egentlig musiklov. Et skridt på vejen var, at musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Aalborg i 1972 blev statsdrevne i lighed med konservatorierne i København og Aarhus. I 1976 fik Danmark den første samlede musiklov, som senere førte til oprettelsen af Rytmisk Musikkonservatorium i 1986.

Musikundervisning i København udbydes af kultur- og undervisningsinstitutionen Rytmisk Center og Københavns Kommunes Musikskole, som i dag ligger i Staldgade, hvor MGK Hovedstaden også er placeret. Herudover er der en selvstændig MGK-afdeling på Sankt Annæ Gymnasium. MGK (Musikalsk Grundkursus) er en treårig uddannelse som forberedelse til konservatoriet. En særlig aflægger af Københavns Kommunes Musikskole er Københavns Kommunes Skoleorkester (KKSO), som blev oprettet i 1955.

Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester (tidligere Sjællands Symfoniorkester) var oprindelig husorkester i Tivoli. I dag er det landsdelsorkester for Sjælland, Lolland og Falster. Et af Europas fornemmeste barokensembler, Concerto Copenhagen, blev grundlagt i 1991, bl.a. som operaorkester på Det Kongelige Teater i forbindelse med opførelsen af barokoperaer. Athelas Sinfonietta Copenhagen har siden 1990 bestilt og uropført ny kompositionsmusik. Endelig bør nævnes Danmarks Underholdningsorkester, det tidligere RadioUnderholdningsOrkestret, der blev oprettet i 1939. I forbindelse med en ny medieaftale i 2014 blev orkesteret nedlagt, men det genopstod året efter i privat regi.

Det første danske jazzorkester blev oprettet allerede i 1923 og var ledet af Valdemar Eiberg. I begyndelsen så man skævt til »disse negerorkestre« i København, bl.a. fordi musikken var så anderledes, og musikerne improviserede. Da trompetisten Louis Armstrong gæstede København for første gang i 1933, blev han imidlertid modtaget som den store helt og spillede otte udsolgte koncerter i Tivoli.

Under 2. Verdenskrig var danske jazzmusikere ikke tilbageholdende i deres kritik og drilleri af den tyske besættelsesmagt, hvilket bl.a. førte til anholdelse og kort internering af Leo Mathisen og Svend Asmussen mfl. Blandt markante orkesterledere fra 1940’erne kan, ud over Leo Mathisen og Svend Asmussen, nævnes Kai Ewans og Ib Glindemann. Genren var i begyndelsen swing, der gradvis udviklede sig til bebop, neobop og fra 1960’erne hen imod avantgardejazz og senere fusionsjazz.

I 1964 oprettedes Radioens Big Band (nu DR Big Bandet), der siden har opretholdt sin status som et af Europas førende ensembler inden for progressiv bigbandjazz, mens Radiojazzgruppen, der eksisterede 1961‑86, tog sig af den mere avancerede musik. Samtidig begyndte danske jazzmusikere at gøre sig gældende internationalt. Her kan bl.a. nævnes bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen, trompetisten Palle Mikkelborg, saxofonisterne Bent Jædig og Jesper Thilo, pianisterne Thomas Clausen og Ole Kock Hansen samt trommeslageren Alex Riel.

Rocken kom i 1957 til København med bølleoptøjer efter premieren på Bill Haleys film Rock Around the Clock i Bristol-teatrets biograf på Strøget. Det var jazz- og danseorkestre, der i første omgang præsenterede den nye stil, bl.a. Ib Glindemann og Peter Plejls orkestre og solisterne Ib »Rock« Jensen og Otto Brandenburg. Senere kom pigtrådsorkestrene, der holdt til i Hit House på Frederiksberg Allé. I Storkøbenhavn bar spillestederne navne som Place Pigalle, Valhalla og Karrusellen. Den nye musik blev understøttet af medierne Radio Luxembourg og Jørgen de Mylius’ hitlister fra 1963 i Danmarks Radio.

Først i 1967 kom Steppeulvene med dansksproget rock, og senere fulgte Savage Rose med elegant komponeret rock med Annisette som forsanger. Ikke mindst Gasolin’ var i perioden 1969‑78 knyttet til København og fik stor national udbredelse.

I 1970’erne og 1980’erne var Daddy’s Dance Hall for enden af Paladsbiografen på Axeltorv et populært diskotek. Det engelske punkband Sex Pistols og den amerikanske sanger Iggy Pop optrådte her i 1977, hvilket inspirerede den gryende københavnske punkscene, bl.a. Sods (senere Sort Sol), der blev grundlagt samme år. Punkmiljøet slog i 1980 igennem med generationsmanifestationen NÅ!!80 i Huset i Magstræde (i dag: Huset-KBH).

I 1990’erne var metalgruppen D.A.D., der var grundlagt i 1982, trendsættere sammen med Miss B. Haven, der udelukkende bestod af kvindelige musikere.

Parallelt med rocken udviklede den danske hiphopscene sig i midten af 1980’erne, først omkring Strøget i forbindelse med breakdance og siden i ungdomsklubben Thomas P. Hejles Ungdomshus på Nørre Voldgade. Det var grupper som MC Einar fra Østerbro og Rockers By Choice fra Kastrup, og i 1990’erne opstod den flersprogede trio Outlandish. Ikke mindst en generation af internationalt arbejdende producere som Chief 1 (Lars Pedersen), Soulshock (Carsten Schack) og Cutfather (Mich Hansen) udsprang af den københavnske hiphop. Breakdance og graffiti er stadig en vigtig del af hiphopkulturen på gadeniveau.

Ved indgangen i det nye årtusinde vandt Brødrene Olsen (Jørgen og Niels »Noller« Olsen) både det danske og det internationale Melodi Grand Prix i år 2000 med deres sang »Smuk som et stjerneskud«. Mange kunstnere har valgt at udtrykke sig på dansk, fx Nikolaj Nørlund og Ulige Numre med sangen »København« (2011). Det gælder også store dele af den danske dancehall-scene, fx Bikstok Røgsystem og Natasja.

Nørrebro er en bydel, hvor den mere alternative musik har trivedes på flere forskellige scener. Igennem 25 år og indtil 2007 afholdt Ungdomshuset på Jagtvej koncerter med undergrundsbands, men også store navne som fx Björk, Nick Cave og Sort Sol har optrådt her. I dag har bydelen to spillesteder, Rust og Spillestedet Stengade, der især er væsentlige for upcoming kunstnere og begge har rødder tilbage til det aktivistiske miljø.

Spillestedet Stengade (tidligere Stengade 30) blev oprettet i 1972 og har rod i slumstormerbevægelsen. Det blev i 2009 frataget sin status som regionalt spillested og måtte lukke, men allerede året efter genopstod det med tilskud fra Københavns Kommune.

Rust (tidligere Kafé Rust) i Guldbergsgade slog dørene op i 1990.

KoncertKirken er et nyt spillested i den tidligere Blågårds Kirke.

Musiklivet i bydelen Amager Øst er især centreret om det kommunale kulturhus Amager Kulturpunkt med spillestederne Amager Bio og BETA. Amager Bio er en væsentlig aktør på den københavnske musikscene. Foran kulturhuset er Musiktorvet med plads til udendørs koncerter.

Derudover er det grønne areal Femøren ved sydenden af Amager Strandpark et ofte benyttet udendørs koncertsted for et større publikum og var i en årrække fast koncertsted for Musikforeningen 5-øren samt for Grøn Koncert i København. Ved Kløvermarken, i De Danske Spritfabrikkers tidligere fabrikshaller fra 1950’erne, ligger desuden konference-, udstillings- og koncertsalen TAP1, der flyttede hertil i 2017 efter at have ligget på Vesterbro siden 2009.