I Næstved Kommune består de prækvartære lag, dvs. de lag, der er ældre end 2,6 mio. år, længst mod syd af skrivekridt fra Kridttid, der ligger i 15‑70 m’s dybde. Centralt i kommunen fra øst mod vest ligger bryozokalk fra Danien i 15‑25 m’s dybde, mens der i den nordlige del af kommunen ligger grønsandskalk, ler og stærkt kalkholdigt ler fra Sen Paleocæn i ned til 80 m’s dybde. Alle de prækvartære lag blev aflejret i havet, som på disse tider dækkede Danmark.
Oven på de prækvartære lag findes lag, som blev aflejret af is og smeltevand under sidste istid, Weichsel. Istidslagene er op til 80 m tykke og består overvejende af moræneler og enkelte områder med smeltevandssand og -grus. Danmarks største ås, den 10 km lange Mogenstrup Ås, der er opbygget af smeltevandsaflejringer og strækker sig fra Mogenstrup mod nordvest ind i Næstved, er et af disse smeltevandsområder.
Flere steder langs kysterne som omkring Enø og ved Kristiansholm Plantage ligger havaflejringer, som er afsat i tiden efter sidste istid. Langs åer og i vådområder, som Holmegaards Mose, ligger nutidige ferskvandsaflejringer. Grundvand pumpes op fra skrivekridt, bryozokalk, grønsandskalk og smeltevandssand og -grus.
Dannelsen af Mogenstrup Ås 1) Da Bælthavisen smeltede tilbage, efterlod den store områder med stilleliggende dødis. Isen dækkede bl.a. en randmoræne, der var dannet af den tidligere Nordøstis. Inde under isen dannede smeltevandet en tunnel, hvor der blev aflejret sand. 2) Med tiden smeltede dødisen så langt ned, at de højeste områder af landskabet var isfri. Taget på tunnelen var smeltet væk, og smeltevandet løb nu i en åben kanal mellem store masser af dødis. I kanalen blev der aflejret store mængder sand og grus, der dækkede aflejringerne fra tunnelen. 3) I dag står aflejringerne tilbage, som en afstøbning af den tidligere åbne kanal i dødisen og udgør Danmarks største ås.
