Ud over de velbevarede bygninger fra middelalderen er bindingsværksarkitekturen fra renæssancen rigt repræsenteret i byen. Det gælder fx de fredede ejendomme Ridderhuset, der dateres til 1589 og blev restaureret af Vilhelm Ahlmann 1884‑85, og Oberst Schwanes Gård fra 1606. I gården findes et fritliggende hus fra ca. 1575.
Næstved har også en række gårde og institutioner fra klassicismen, hvoraf især den tidligere Rytterkaserne i Grønnegade 10 må fremhæves. Med undtagelse af det nye ridehus fra 1888 udgør det gamle ridehus (1799), den gamle fægtesalsbygning mod Grønnegade (1855), den ældste kasernebygning (1847) og staldbygningen (1847) et helstøbt og fredet gulkalket anlæg fra empiretiden. Anlægget blev overtaget af kommunen i 1978 og anvendt til kulturcenter, og siden det nye ridehus blev renoveret og udbygget 2002, har det samlede kaserneområde udgjort Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Blandt de tidligste historicistiske arkitekter med tegnestue i byen kan nævnes Frederik Wilsbech, som har tegnet den tidligere amtmandsgård, Amtmandsstien 1 (1887‑88), som siden er blevet forhøjet og forenklet af Tidemand-Dal, samt den tidligere Brandts Kaserne (1887), som på privat initiativ blev opført som dragonkaserne i gul blankmur og rundbuestil. I dag er her privat beboelse.
Typisk for perioden er også Missionshuset Nain, som er opført i 1886 og afhændet i 2010. Stilen på det hvidpudsede langhus er en simpel rundbuestil med detaljer i røde formsten, mens hovedgavlen har prydelige pinakler.
Det fredede Hotel Vinhuset er opført over en kælder fra middelalderen og fik sit navn i 1778. Facaden mod pladsen er dog fra 1890‑91 i en pasticheover hollandsk renæssance, hvilket især ses af de svungne gavle og buestik over vinduerne.
Historicismens dyrkelse af den italienske renæssances paladsstil er repræsenteret i den tidligere kommuneskole opført 1881‑82 af Henrik Hagemann og den tidligere tekniske skole 1884‑86 af Vilhelm Ahlmann.
I Jernbanegade glider historicismen – fx nr. 14, der er Våbenbrødrenes Stiftelse (1876) af Charles Abrahams – over i nationalromantikken, der er repræsenteret ved den tidligere Jernbanegade Skole, opført 1911‑12 af G.B. Hagen, der består af en symmetrisk hovedblok, nu omdannet til boliger, og mere pittoreske bygninger i villastil, hvor detaljeglæden kommer til sin ret. Haandværkerbankens tidligere domicil i nr. 9 er opført 1913‑14 ved Julius Smith og har også mange detaljer, til dels i nybarok stil.
Abrahams har også tegnet Næstved Station fra 1870, som er ombygget og forhøjet flere gange siden, mest eftertrykkeligt af K.T. Seest i perioden 1940‑43, og nu fremstår helstøbt og hovedsagelig i Bedre Byggeskik-stil. Netop Bedre Byggeskik præger meget af Tidemand-Dals produktion, især hans villaer i byens periferi, fx Kildemarksvej 46 (1913). Over for banegården ligger den tidligere post- og telegrafbygning, opført 1919‑21 af Martin Borch i nybarok stil.
Funktionalismen er også rigt repræsenteret i byen, hvor især Urban Hansen-Reistrup har tegnet mange bygninger. Han var søn af keramikeren K. Hansen Reistrup, som arbejdede for Kähler, og udførte flere facadedekorationer i byen, heriblandt Staalgaarden (1934‑35), Næstved Bio (1950‑51), den tidligere handelsskole (1952‑53) og det tidligere domicil for Næstved Tidende (1968‑69).
Netop overgangsstilen fra nyklassicisme til funktionalisme præger mange bygninger i Næstved. Det gælder fx Næstved Rådhus, som er opført 1939‑40 efter tegninger af Jørgen Otbo og Ludvig Beldring. Omkring indgangspartiet ses tre relieffer af Arne Bang. Det samme arkitektpartnerskab har også frembragt brandstationen (1939‑40), mens Otbo alene stod for Lille Næstved Skole (1940) og Næstved Gymnasium (1950‑53), alle i en meget lignende stil. Det tidligere toldkammer er opført 1937 i en ligeledes meget traditionsbevidst men nøgtern stil ved kgl. bygningsinspektør K. Varming og hans efterfølger, Kaj Gottlob. Tidemand-Dal stod bl.a. for Lindebjergskolen (i dag: Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund) og Kildemarksskolen (i dag: Ellebækskolen, afd. Kildemark), begge opført 1941‑42 efter samme koncept og i rødstensfunktionalisme med hamborgfuger i murværket.
Den nu nedlagte Gardehusarkaserne på Skyttemarksvej 137 er opført 1938‑40 ved Georg Pfaff og kaptajn Georg Ehrenskjöld som et symmetrisk anlæg i en streng nyklassicistisk stil. Anlægget er nu ombygget til boliger.
Fra samme periode stammer den også nedlagte Maglemølle Papirfabrik, som er et særdeles velbevaret fabriksanlæg, der nu er erhvervspark. Bygningerne er opført som jernbetonskeletter med udfyldningsmurværk i rød blankmur i en stilfærdig funktionalisme.
Sankt Peders Kirkeplads 9 og 11‑13, Købmagergade 3‑5 og Axeltorv 5 er bygget i 1961 som et større kompleks for forsikringsselskabet Baltica. Bygningerne er meget forskelligartede, selv om arkitekten, Eske Kristensen, er den samme, og deres modernisme i gule og røde mursten er nænsomt tilpasset nabohusrækkerne. Det moderne præg viser sig mest i balkoner, tagterrasser, båndvinduer og lameller i teaktræ. 2005‑07 blev penthouseetagen mod Axeltorv ombygget til en fuld etage.
Brutalismen skinner igennem i Næstved Sygehus, der blev opført i etaper mellem 1957 og 1966 ved arkitekterne Vilhelm Groth-Hansen, Finn Westerby og Georg Stæhr. Ved havnen ligger nogle af Næstveds nyeste bygninger, fx det tidligere hovedsæde for Max Bank (opr. Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken), tegnet af Juul Frost Arkitekter og opført 2007‑09. Det er udformet som en fem etager høj, slank og kantet blok med afvekslende båndvinduer og en facade af grønligt, delvis gennemsigtigt glas. Bagtil er bygningen forbundet med Kanalgården, en historicistisk bygning, der blev opført som fattiggård 1882‑83. Nu huser den Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.
Demensplejehjemmet Symfonien er opført 2007‑09 af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og har et stilfærdigt modernistisk præg, men også nogle usædvanlige foldede loggiaer, hvor taget på skulpturel vis forvandles til facade og terrasse.