Apostelhuset, også kaldet Apostelgården, er et restaureret bindingsværkshus, oprindelig opført omkring 1520. Huset er opkaldt efter udskæringerne på facadens 13 knægte, der viser Jesus og de 12 apostle. De udsmykkede knægte har båret husets andet stokværk, dvs. etage, som blev revet ned mellem 1682 og 1736. De tre afbildede apostle er Andreas, som kan kendes på det særlige Andreaskors, Filip med kors og bog samt Jakob den Ældre, der kendes på staven, flasken og muslingeskallerne, såkaldte ibsskaller.
.
Apostelhuset, også kaldet Apostelgården, er et restaureret bindingsværkshus, oprindelig opført omkring 1520. Huset er opkaldt efter udskæringerne på facadens 13 knægte, der viser Jesus og de 12 apostle. De udsmykkede knægte har båret husets andet stokværk, dvs. etage, som blev revet ned mellem 1682 og 1736. De tre afbildede apostle er Andreas, som kan kendes på det særlige Andreaskors, Filip med kors og bog samt Jakob den Ældre, der kendes på staven, flasken og muslingeskallerne, såkaldte ibsskaller.
.
Apostelhuset, også kaldet Apostelgården, er et restaureret bindingsværkshus, oprindelig opført omkring 1520. Huset er opkaldt efter udskæringerne på facadens 13 knægte, der viser Jesus og de 12 apostle. De udsmykkede knægte har båret husets andet stokværk, dvs. etage, som blev revet ned mellem 1682 og 1736. De tre afbildede apostle er Andreas, som kan kendes på det særlige Andreaskors, Filip med kors og bog samt Jakob den Ældre, der kendes på staven, flasken og muslingeskallerne, såkaldte ibsskaller.
.
Apostelhuset, også kaldet Apostelgården, er et restaureret bindingsværkshus, oprindelig opført omkring 1520. Huset er opkaldt efter udskæringerne på facadens 13 knægte, der viser Jesus og de 12 apostle. De udsmykkede knægte har båret husets andet stokværk, dvs. etage, som blev revet ned mellem 1682 og 1736. De tre afbildede apostle er Andreas, som kan kendes på det særlige Andreaskors, Filip med kors og bog samt Jakob den Ældre, der kendes på staven, flasken og muslingeskallerne, såkaldte ibsskaller.
.
De middelalderlige rækkehuse kaldet Boderne med toppen af Sankt Peders Kirkes tårn i baggrunden. Billedet viser den nyeste sektion af Boderne, kaldet Tuesens Boder, opført ca. 1480 og her set fra sydsiden.
.
Ved midten af 1800-tallet havde Næstved brug for et nyt rådhus. Det blev tegnet af Gottlieb Bindesbøll og rummede også dom og arresthus. Den nu fredede bygning, som blev udvidet af Tidemand-Dal i 1938, blev opført 1855‑56. Bygningen står i rød blankmur og har saddeltag, og som de fleste af Bindesbølls værker er der tale om en fri bearbejdning af middelaldermotiver. I dag rummer bygningen Næstved Arrest.
.
Stålgården fra 1934-35 er tegnet af den lokale arkitekt Urban Hansen-Reistrup for Sydsjællands Jernforretning. Bygningen er i stilen funktionalisme, som var fremherskende på dette tidspunkt, og er kendetegnet ved bygningens konstruktion i beton og jern og det flade tag. Dekorationen er begrænset til bygningens rene linjer med pudsede facader og store vinduespartier med få sprosser.
.

Ud over de velbevarede bygninger fra middelalderen er bindingsværksarkitekturen fra renæssancen rigt repræsenteret i byen. Det gælder fx de fredede ejendomme Ridderhuset, der dateres til 1589 og blev restaureret af Vilhelm Ahlmann 1884‑85, og Oberst Schwanes Gård fra 1606. I gården findes et fritliggende hus fra ca. 1575.

Næstved har også en række gårde og institutioner fra klassicismen, hvoraf især den tidligere Rytterkaserne i Grønnegade 10 må fremhæves. Med undtagelse af det nye ridehus fra 1888 udgør det gamle ridehus (1799), den gamle fægtesalsbygning mod Grønnegade (1855), den ældste kasernebygning (1847) og staldbygningen (1847) et helstøbt og fredet gulkalket anlæg fra empiretiden. Anlægget blev overtaget af kommunen i 1978 og anvendt til kulturcenter, og siden det nye ridehus blev renoveret og udbygget 2002, har det samlede kaserneområde udgjort Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Blandt de tidligste historicistiske arkitekter med tegnestue i byen kan nævnes Frederik Wilsbech, som har tegnet den tidligere amtmandsgård, Amtmandsstien 1 (1887‑88), som siden er blevet forhøjet og forenklet af Tidemand-Dal, samt den tidligere Brandts Kaserne (1887), som på privat initiativ blev opført som dragonkaserne i gul blankmur og rundbuestil. I dag er her privat beboelse.

Typisk for perioden er også Missionshuset Nain, som er opført i 1886 og afhændet i 2010. Stilen på det hvidpudsede langhus er en simpel rundbuestil med detaljer i røde formsten, mens hovedgavlen har prydelige pinakler.

Det fredede Hotel Vinhuset er opført over en kælder fra middelalderen og fik sit navn i 1778. Facaden mod pladsen er dog fra 1890‑91 i en pasticheover hollandsk renæssance, hvilket især ses af de svungne gavle og buestik over vinduerne.

Historicismens dyrkelse af den italienske renæssances paladsstil er repræsenteret i den tidligere kommuneskole opført 1881‑82 af Henrik Hagemann og den tidligere tekniske skole 1884‑86 af Vilhelm Ahlmann.

I Jernbanegade glider historicismen – fx nr. 14, der er Våbenbrødrenes Stiftelse (1876) af Charles Abrahams – over i nationalromantikken, der er repræsenteret ved den tidligere Jernbanegade Skole, opført 1911‑12 af G.B. Hagen, der består af en symmetrisk hovedblok, nu omdannet til boliger, og mere pittoreske bygninger i villastil, hvor detaljeglæden kommer til sin ret. Haandværkerbankens tidligere domicil i nr. 9 er opført 1913‑14 ved Julius Smith og har også mange detaljer, til dels i nybarok stil.

Abrahams har også tegnet Næstved Station fra 1870, som er ombygget og forhøjet flere gange siden, mest eftertrykkeligt af K.T. Seest i perioden 1940‑43, og nu fremstår helstøbt og hovedsagelig i Bedre Byggeskik-stil. Netop Bedre Byggeskik præger meget af Tidemand-Dals produktion, især hans villaer i byens periferi, fx Kildemarksvej 46 (1913). Over for banegården ligger den tidligere post- og telegrafbygning, opført 1919‑21 af Martin Borch i nybarok stil.

Funktionalismen er også rigt repræsenteret i byen, hvor især Urban Hansen-Reistrup har tegnet mange bygninger. Han var søn af keramikeren K. Hansen Reistrup, som arbejdede for Kähler, og udførte flere facadedekorationer i byen, heriblandt Staalgaarden (1934‑35), Næstved Bio (1950‑51), den tidligere handelsskole (1952‑53) og det tidligere domicil for Næstved Tidende (1968‑69).

Netop overgangsstilen fra nyklassicisme til funktionalisme præger mange bygninger i Næstved. Det gælder fx Næstved Rådhus, som er opført 1939‑40 efter tegninger af Jørgen Otbo og Ludvig Beldring. Omkring indgangspartiet ses tre relieffer af Arne Bang. Det samme arkitektpartnerskab har også frembragt brandstationen (1939‑40), mens Otbo alene stod for Lille Næstved Skole (1940) og Næstved Gymnasium (1950‑53), alle i en meget lignende stil. Det tidligere toldkammer er opført 1937 i en ligeledes meget traditionsbevidst men nøgtern stil ved kgl. bygningsinspektør K. Varming og hans efterfølger, Kaj Gottlob. Tidemand-Dal stod bl.a. for Lindebjergskolen (i dag: Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund) og Kildemarksskolen (i dag: Ellebækskolen, afd. Kildemark), begge opført 1941‑42 efter samme koncept og i rødstensfunktionalisme med hamborgfuger i murværket.

Den nu nedlagte Gardehusarkaserne på Skyttemarksvej 137 er opført 1938‑40 ved Georg Pfaff og kaptajn Georg Ehrenskjöld som et symmetrisk anlæg i en streng nyklassicistisk stil. Anlægget er nu ombygget til boliger.

Fra samme periode stammer den også nedlagte Maglemølle Papirfabrik, som er et særdeles velbevaret fabriksanlæg, der nu er erhvervspark. Bygningerne er opført som jernbetonskeletter med udfyldningsmurværk i rød blankmur i en stilfærdig funktionalisme.

Sankt Peders Kirkeplads 9 og 11‑13, Købmagergade 3‑5 og Axeltorv 5 er bygget i 1961 som et større kompleks for forsikringsselskabet Baltica. Bygningerne er meget forskelligartede, selv om arkitekten, Eske Kristensen, er den samme, og deres modernisme i gule og røde mursten er nænsomt tilpasset nabohusrækkerne. Det moderne præg viser sig mest i balkoner, tagterrasser, båndvinduer og lameller i teaktræ. 2005‑07 blev penthouseetagen mod Axeltorv ombygget til en fuld etage.

Brutalismen skinner igennem i Næstved Sygehus, der blev opført i etaper mellem 1957 og 1966 ved arkitekterne Vilhelm Groth-Hansen, Finn Westerby og Georg Stæhr. Ved havnen ligger nogle af Næstveds nyeste bygninger, fx det tidligere hovedsæde for Max Bank (opr. Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken), tegnet af Juul Frost Arkitekter og opført 2007‑09. Det er udformet som en fem etager høj, slank og kantet blok med afvekslende båndvinduer og en facade af grønligt, delvis gennemsigtigt glas. Bagtil er bygningen forbundet med Kanalgården, en historicistisk bygning, der blev opført som fattiggård 1882‑83. Nu huser den Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

Demensplejehjemmet Symfonien er opført 2007‑09 af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og har et stilfærdigt modernistisk præg, men også nogle usædvanlige foldede loggiaer, hvor taget på skulpturel vis forvandles til facade og terrasse.

Næstveds middelalderlige byhuse

Næstved er en gammel købstad, hvilket kan ses i de velbevarede middelalderlige stenhuse, kirker og klostre. Byens to bevarede sognekirker, Sankt Peders Kirke og Sankt Mortens Kirke, går begge tilbage til den tidlige middelalder. I Sankt Peders Kirke er middelalderlige kalkmalerier og kirkeinventar bevaret, bl.a. i form af korstole fra Skovkloster.

Syd for Sankt Peders Kirke ligger boligkomplekset Boderne, som er en samling af rækkehuse på en skråning ned mod Suså. Komplekset, der er opført i 1400-tallet som udlejningsejendomme, består af tre sammenhængende bygninger kaldet Gotschalks Boder (ca. 1442), Vesthuset (ca. 1450) samt Tuesens Boder (ca. 1480), der er toetagers huse med lejligheder til udlejning. Mod nord fremstår Boderne i én etage, mens de mod syd er bygget ind i skrænten og består af to etager med kælder i nederste stokværk. Yderligere et hus i rækken blev brugt som en latinskole og revet ned i slutningen af 1800-tallet.

På nordsiden af Sankt Peders Kirke ligger Danmarks eneste bevarede middelalderlige rådhus, der består af et længehus med gavl mod gaden og en portbygning til højre. Huset blev opført i ca. 1450 og i ca. 1520 forlænget med portbygningen samt forhøjet, og en ny blændingsgavl blev tilføjet.

Som det eneste i landet er byens tidligere helligåndshus bevaret. Det nævnes første gang i et testamente fra 1398 som en stiftelse med hospitalsdrift. Den nuværende bygning, der blev opført ca. 1420, var formentlig oprindelig en boderække. I de første årtier af 1500-tallet blev huset forlænget mod gaden og forhøjet med overetage, og Vor Frue Kirke blev indrettet i den vestlige ende. Planen var at omdanne huset til et helligåndskloster; dog blev ansøgningen om stiftelsen afvist i 1517, og huset blev overtaget af byen i 1532. Det blev omdannet til helligåndshus i begyndelsen af 1500-tallet og fungerede som alderdoms- og hittebørnshjem i resten af middelalderen. Bygningerne fungerede som sygehus for ubemidlede indtil 1883.

Kompagnihuset i Kompagnistræde er en enestående repræsentant for tidens gildehuse, da bygningen fra 1493 er den eneste bevarede af sin art i Norden. Huset var hjemsted for Peblingegildet, hvis medlemmer var købmænd. Bygningen, der ligger på en skråning, er fem fag lang og har fladbuede vinduer, mens kælderens er spidsbuede. Murene står i røde munkesten i to stokværk, og gavlene er kamtakkede. Bygningen blev restaureret og fik sit nuværende udseende i 1920‑30’erne.

I Riddergade ligger det såkaldte Apostelhus, en 13 fag lang bindingsværksbygning opført omkring 1520. Apostelhuset blev restaureret 1884‑85 af Vilhelm Ahlmann.

Af nu nedrevne bygninger kan nævnes Tuesens Badstue fra ca. 1480, som borgmester Mogens Tuesen skænkede Sankt Peders Kirke i 1484 sammen med Boderne. Badstuen er genfundet ved arkæologiske udgravninger og ses nu markeret i terrænet ned mod Suså.

Videre læsning

Læs mere om Næstved

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur