Stationsbyen Nørager opstod i 1893 ved Hobro-Løgstør-banen. J.H. Ahnfeldt Kjeldsen på herregården Nøragergård solgte jordarealerne hertil, og han betegnes derfor som byens grundlægger. Kjeldsen førte en hård bypolitik og solgte i mange år kun byggegrunde til én håndværker af hver slags. Byen blev snart en driftig oplandsby med bl.a. andelsmejeri (oprettet i 1893).
Fra ca. 1920 blev håndværk og handel de vigtigste erhverv i Nørager. Byen oplevede en beskeden befolkningsvækst: i 1930 var der 508 indbyggere; i 1970 var tallet 673. Kommunekontoret stammer fra 1956. Den moderne centralskole, Sortebakkeskolen (1962, udvidet flere gange), betød, at byen blev det naturlige centrum for først Rørbæk-Nørager Kommune (1966) og siden for Nørager Kommune (1970). Jernbanen lukkede i 1966.
Indbyggertallet i Nørager steg frem til 1990 til 1.039 indbyggere, men udviklingen stagnerede, og byen havde i 2006 kun 1.033 indbyggere. Væksten i 1970’erne skete især som følge af udstykninger af nye boligområder, mens baneområdet blev omdannet til forretningskvarter. Nørager var kommunecenter i Nørager Kommune 1970-2006.
