Nørlund, Ravnkilde

Nørlund nævnes første gang i 1300-tallet, og stempledes i l484 som røverskjul, hvorefter det af Dronning Margrethe l blev revet ned. Den aktuelle herregård er opført af Ludvig Munk, Statholder i Norge, i perioden 1581 til 1597. Ludvig Munk og Ellen Marsvin fik sammen datteren Kirsten Munk, der som 17-årig blev Chr. IVs hustru. Østfløjens sandstensportal er fra 1655. Tårnet i borggården er opført i 1855. Nørlund blev restaureret i 1916 – 1920 af arkitekt Mogens Clemmensen. Bygningen fik nyt tag i 2001.

Nørlund ligger på et voldsted omgivet af vandfyldte grave, park, skov og marker, umiddelbart vest for Rold Skov.

Nørlund er et trefløjet og to stokværk højt, renæssancepræget herregårdsanlæg, som på alle fire sider er omgivet af vandfyldte grave. Fra nord fører en stensat bro over voldgraven til det bro- og pigstensbelagte gårdrum. Nørlund er opført af røde munkesten, over en høj granitsokkel, og står med hvidkalket hovedgesims samt ubrudte, røde heltage, hvori der sidder otte murede skorstenspiber med bånd og krave. Midt på hovedfløjens gårdside står et ottekantet trappetårn med kobberklædt tårnhætte og vindfløj. Fra havesiden fremstår hovedfløjens sidepartier som kvadratiske pavilloner, der træder frem foran det smallere midterparti. Vinduerne er hvidmalede, opsprossede dannebrogsvinduer som afsluttes af et fladbuet murstik. Murfladerne er alle kendetegnet ved talrige spor efter om- og tilbygninger, samt rundbuefriser og sandstensportaler.

I det indre har Nørlund i hovedfløjen bevaret en ældre rumstruktur med korridorgange langs gården og værelser mod haven samt en riddersal med synligt bjælkelag og loftbrædderloft på andet stokværk. Flere værelser har plankegulve, brystningspaneler, ældre fyldingsfløjdøre med dørgreb og håndsmedede låsekasser. Hertil kommer hvælvede sale i hovedfløjens sidepartier, samt bevarede grathvælv i sidefløjenes gavle. Grathvælvene hviler på kanellerede sandstenssøljer, som er udsmykket med bladværk og keruber. Der er flere steder spor efter kalkmalerier. Der er tillige bevaret flere oprindelige og rigt udsmykkede kaminer i sandsten, der dog fremstår overmalede, samt en rigt udsmykket portal i egetræ. En del af interiøret bærer præg af istandsættelsen fra 1916 – 1920, ligesom der findes rum og værelser med nyere overflader, herunder parketgulve og systemplader i loftet. Tagetagen er uudnyttet og der er fast undertag med brædder. Ligesom det ældre tagværk med imponerende konger er forstærket med en nyere stålkonstruktion i pavillonen mod sydøst.

Nørlunds miljømæssige værdi knytter sig til den velbevarede helhed af voldsted, vandfyldte grave, bro og trefløjet hovedbygning, som tilsammen skaber et meget helstøbt, historisk domineret herregårds kulturmiljø.

Nørlunds kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til de vandfyldte grave, som på alle fire sider omslutter herregården, samt til den stensatte bro, der fra nord fører til gårdspladsen. Grave og bro vidner om det historiske behov for forsvar af selve hovedbygningen.

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til det velbevarede, trefløjede anlægs renæssanceprægede arkitektur og detaljer, som disse viser sig i anvendelsen af granitkvadre og røde munkesten, den omløbende rundbuefrise og de fladbuede murstik. Der knytter sig endvidere stor kulturhistorisk værdi til de mange spor efter om- og tilbygninger, der ses i facaderne. Særlig interessant er det synlige rulskifte på vestfløjens søndre del, der muligvis er det nedre stokværks oprindelige hovedgesims samt sporene efter hovedfløjens sandstensgalleri som viser sig i rester af ribber og vederlagssten. Hertil kommer de i vestfløjen synlige, joniske pilastre, der udgør karmen fra den tidligere udgang. Endelig kommer elementer som det historicistiske trappetårn, trappetårnets sandstensportal, der stammer fra det oprindelige tårn fra 1589, samt østfløjens barokke sandstensportal fra 1655.

I Nørlunds indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder riddersal med bjælkeloft, hvælvinger, plankegulve, kanellerede søljer, portal i egetræ, sandstenskaminer med bygherre og hustrus monogrammer, rester af kalkmalerier og trapper samt tagetagens konger.

Nørlunds arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den trefløjede bygnings solide, borgagtige fremtræden med omkransende grave, kvaderstensbro og åben gårdsplads, hvor det markante, ottekantede tårn hæver sig højt over de tre fløje. Udtrykket er karsk og kraftigt, og med den høje, svært tilhugne granitsokkel, rundbuefrisen og de uensartede munkesten med de mange spor efter om- og tilbygninger, fremstår Nørlund i det ydre som et udpræget forsvarsorienteret bygningsværk med en lang og levende bygningshistorie.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de kraftigt dimensionerede mure, som især ses i riddersalen og de lavloftede, hvælvede rum, og skaber en autentisk, historisk atmosfære. Til denne atmosfære bidrager endvidere de oprindelige og ældre bygningsdele i form af plankegulve, kanellerede søjler, kaminer og portal

Læs videre om

• Nørlund, Trap Danmark
• Albæk, Suldrup
• Randrup, Skibsted
• Regeringsanlæg Vest (Regan Vest), Gravlev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen