Nørlund Plantage er et 2.983 ha stort, statsejet naturområde, som ligger nogenlunde midt mellem Ikast og Brande. Den skovbevoksede del af området udgør ca. 1.500 ha og domineres af rødgran med en smule bjergfyr og andre nåletræer. Andelen af løvskov er derimod lille og består især af eg. En væsentlig del af plantagen er lysåbne arealer. Heraf udgøres størstedelen af heder, men der er også flere større hedemoser som Ulvemose, Gåsedam og Maven.
Nørlund Plantage ligger på en bakkeø, som har været præget af sandflugt, og flere steder kan man stadig se de gamle indlandsklitter. Området har været så barskt og fyldt med sand, at E. Dalgas i 1867 beskrev det som: »et af de tristeste steder på denne jord«. Allerede i 1789 påbegyndte man en egentlig sandflugtsbekæmpelse. Den bestod bl.a. af tilplantning af klitterne med sandhjælme og anlæggelsen af ca. 6 km sanddæmpende diger. Skovrejsning begyndte i år 1800, hvor der blev udsået birkefrø på en del af arealet. Birkene trivedes dog ikke, og først med udsåningen af rødgran i den nordlige del af arealet i 1808 tog den store hede sine første spæde skridt mod en egentlig plantage. Den nuværende skov er kun ca. 100 år gammel og ved at udvikle sig fra en monokultur af nåletræ til et mere varieret skovområde med bl.a. hjemmehørende løvtræsarter.
Plantelivet afspejler både den magre, sandede jordbund og de mange åbne arealer. I nåleskoven vokser bl.a. alm. snylterod, og langs skovstierne kan man opleve planter som kugle- og liden museurt, liden klokke, gåsepotentil og flere arter af øjentrøst. De mest bemærkelsesværdige planter i Nørlund Plantage er dog de hele seks arter af ulvefod, heriblandt de meget sjældne flad ulvefod og cypresulvefod. Morbunden gør også plantagen til en fremragende svampelokalitet med populære spisesvampe som spiselig rørhat, tragtkantarel og alm. pigsvamp samt sjældenheder som safrankødet slørhat og elfenbensmælkehat.
Hedemosernes planteliv tæller arter som klokkelyng, rosmarinlyng, klokkeensian, mosetroldurt, benbræk, brun og hvid næbfrø samt liden soldug og liden blærerod. Flere af moserne er truet af tilgroning med den tuedannende blåtop.
Fuglelivet er rigt, og der er iagttaget mere end 150 forskellige fuglearter i området. I de gamle fyrrekrat yngler småfugle som fuglekonge, sortmejse og topmejse, men også bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, lille korsnæb, rødrygget tornskade, natravn og skovhornugle er blandt plantagens ynglefugle. Såvel rådyr som dådyr findes i plantagen, men ellers er det især den store bestand af krondyr, som i brunsttiden i det tidlige efterår tiltrækker mange besøgende, der kommer for at opleve de brølende hjorte.
I 1934 blev dele af Harrild Hede fredet, og i 1954 blev fredningen bl.a. udvidet med større hede- og mosearealer i Nørlund Plantage. Desuden indgår Nørlund Plantage i habitatområdet Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage.
