Nørre-Broby Præstegård ligger på Præstegårds Allé 2 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Nørre-Broby blev første gang nævnt i de skriftlige kilder omkring 1280 i formen Nørrebroby, men byen må være langt ældre. Forleddet Bro- hentyder til, at bebyggelsen ligger ved en vigtig overgang over Odense Å, og efterleddet -by betyder landsby. Landsbynavne, som ender på -by tyder på en forholdsvis gammel og anselig bebyggelse. Navnetypen blev ført med til England af vikingerne, og derfor tør man henføre landsbyerne, der ender på -by til vikingetiden og den foregående periode. Den 18. marts 1818 brændte Nørre Broby Præstegård, som stammede fra 1600-tallet, og i oktober samme år stod den nuværende præstegård færdig, på nær den østre længe, som først stod færdig i 1821.

Den nye præstegård blev rejst i egebindingsværk ligesom den gamle præstegård med stuehuset i syd rejst over den stejle åbrink på en meterhøj sokkel og med den gamle kælder bevaret. Præstegården var da som før en landbrugsejendom, hvor præsten fik sit udkomme. Stuehuset fik senere tilbygget en gavlkvist midt for facaden foranlediget af den senere Ribe-biskop Carl Frederik Balslev (1860-67) som en dekorativ tilføjelse. Efter præstegårdens udstykning i 1920'erneerne blev portlængen mod nord revet ned. I slutningen af 1950'erne eller begyndelsen af 1960'erne malede Niels Lindberg dørstykket i hallen.

I 1970'erne fældede man den gamle kastanieallé, som førte fra landsbygaden op til gårdspladsen. I 1990'erne fik stuehuset og avlslængerne nyt stråtag. Den sydlige del af østlængen blev indrettet til konfirmandstue i 2000 under ledelse af arkitekt Ebbe Lehn Petersen. I 2005 fik udhuslængen, også kaldet svinehuset, nyt stråtag. Samme år blev der opsat et nyt køkken i stuehuset. Præstegården fungerer stadig som tjenestebolig for præsten samt kirkekontor, der betjener sognets beboere.

Beskrivelse

Nørre-Broby Præstegård ligger lidt syd for Nørre-Broby Kirke, tilbagetrukket fra hovedgaden på en stor grund ved Odense Å. Præstegården består af fire fritliggende, énetages længer: et stuehus mod syd og to staldlænger mod nord, der sammen indrammer en langstrakt, pigstensbelagt gårdsplads med lindetræer samt mod vest et lille svinehus. Stuehuset er opført i rødtopstolpet egebindingsværk med gulkalkede tavl, hvidmalet kampestenssokkel og stråtækt heltag med trekvartvalmede gavle, halmmønning, kragetræer og i alt fire gulkalkede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Mod gårdspladsen er en tre fag bred gavlkvist samt to ældre, tofløjede fyldingsdøre med sprosseopdelt overvindue, som indrammes af en profileret indfatning. Døre og indfatning er malet i en støvet grøn nuance med lysegrå, mørkegrå, røde og blå stafferinger. Foran hver dør ligger tre granittrin og ved den vestre trappe er et simpelt smedet værn ved den ene side.

I havesiden fører en nyere, hvidmalet trætrappe op til en hvidmalet, traditionelt udført, tofløjet havedør med fyldinger nederst og ruder øverst. Stuehusets vinduer er alle torammede med tre, fire, seks eller otte ruder i hver ramme, dog er der et etrammet, smårudet vindue øverst i gavlkvisten. I havesiden er der et par torammede vinduer med to ruder i kampestenssoklen. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte og hvidmalede. Foran gavlkvisten ses en udvendig kældernedgang, der er dækket af to skråtstillede, dodenkopmalede revleluger.

Indvendigt er størstedelen af en ældre grundplan bevaret med en gennemgående hovedskillevæg og gennemgangsrum, hvor stuerne ligger mod haven og forstuer og køkken ligger mod gårdspladsen. Den vestlige del af grundplanen bærer præg af, at denne del af stuehuset blev bygget om i midten af 1900-tallet ved, at der er en fordelingsgang, at rummene er mindre og at de ikke alle er helt regulære. Den vestligste del af bygningen består af et stort rum, den tidligere konfirmandstue. I den østre forstue fører en ældre, toløbet trappe op til tagetagen, som i denne ende er indrettet med et par værelser. I den vestre forstue er der ad en ældre ligeløbstrappe ligeledes adgang til tagetagen, som her er uudnyttet. Ved siden af køkkenet fører en ældre ligeløbstrappe ned til kælderen, der er beliggende under den midterste del af stuehuset. Kælderrummene fremtræder med støbte gulve og teglstensklinker, pudsede og kalkede vægge og lofter samt i enkelte rum synligt bjælkelag. Der er bevaret ældre revledøre med tidstypiske greb og gerichter samt en muret gruekedel. I stuetagen varierer gulvene mellem klinke-, parket- og bræddegulve samt gulve belagt med linoleum eller tæpper. Væggene er pudsede, og lofterne er enten pudsede eller beklædt med systemgipsplader.

I den østre forstue er der synlige bjælkelag med loftsbrædder, ligesom der er synlige bjælkelag i den tidligere konfirmandstue, her er dog plane lofter imellem. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes en- og tofløjede fyldingsdøre, messinggreb, profilerede gerichter, høje fodlister og brystningspaneler samt hoveddørenes bevarede ældre bukkehornshængsler, selvom dørene i nyere tid er blevet udstyret med nye hængsler. Stueetagens vinduer er flere steder forsynet med forsatsvinduer, ligesom havedøren har en forsatsdør. Tagetagens gavlværelse fremtræder autentisk med ældre bræddegulv, bræddevægge med rester af et ældre bemalinger samt synlige loftsbjælker og loftbrædder. Staldlængerne og svinehuset er opført i rødtopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl, rødmalet sokkel, der dels er af kampesten og dels er støbt samt stråtækt heltag med halmmønning og kragetræer. Staldlængerne har trekvartvalmede gavle og høgab ind mod gårdspladsen, mens svinehuset har helvalmede gavle. I den østre staldlænge ses en hvidmalet skorstenspibe med sokkel og gesims i rygningen. De tre længer har rødmalede, tofløjede revleporte, revleluger og revledøre samt ældre staldvinduer. Endvidere har den østre staldlænge i den sydlige del traditionelt udførte, torammede og tredelte vinduer, som indvendigt er forsynet med optoglas samt en ældre fyldingsdør med opdelt overvindue. Vinduer og dør er malet mørkegrønne. Den østre staldlænge rummer i den sydlige del en stor konfirmandstue med tilhørende faciliteter som garderobe, toiletter og tekøkken. Indvendigt fremtræder denne del af staldlængen med en nyere, men traditionel materialeholdning med klinkegulve, murede og vandskurede skillevægge og lofter med synligt bjælkelag og smalle loftbrædder. Dog er der i konfirmandstuen bræddegulv og fritliggende bjælkelag med synlig gitterspærkonstruktion og loftfladerne, både de skrå og den vandrette på undersiden af hanebåndet, er beklædt med træbetonplader. Den nordlige del af længen består af ét stort rum, der fungerer som vognport med støbt gulv, hvidkalkede ydervægge og fritstående stolper, der støtter det synlige bjælkelag. Ind mod nordgavlen ligger der granrafter med afstand imellem hinanden oven på bjælkelaget, mens der i den anden på traditionel vis ligger loftbrædder.

Den vestre staldlænge fremtræder med en ældre ruminddeling som stald for køer mod nord, herefter grise og mod syd heste samt et lokum og nogle opbevaringsrum. Staldlængen fremtræder indvendigt med støbte gulve og pigstensbelagte gulve, hvid- eller gulkalkede ydervægge og skillevægge med bindingsværk samt synlige bjælkelag og loftbrædder. Staldlængen har bevaret staldinventar, herunder båse, fodertrug, grebning, vandtrug, griseaflukker og hestebokse med høhække. Svinehuset består indvendigt af et stort rum med støbt gulv, hvidkalkede ydervægge og nyere, synligt bjælkelag med nyere loftbrædder over.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Nørre-Broby Præstegård knytter sig til præstegårdens nære relation til kirken og deres placering midt i Nørre-Broby, hvor de begge ligger højt og markant. Den miljømæssige værdi forstærkes af den lange, delvist allébeplantede tilkørsel, som fører op til præstegården, der er omgivet af en stor græsklædt have, som skråner ned mod Odense Å. De store, åbne eng- og græsarealer, både nord og syd for præstegården, er vigtige for opfattelsen af helheden omkring Nørre-Broby Præstegård og vidner samtidig om de store jordtilliggender præstegården tidligere har haft. Endvidere knytter den miljømæssige værdi knytter sig til de tre længers helstøbte fremtræden omkring det langstrakte og pigstensbelagte gårdrum med de to solitære lindetræer som omdrejningspunkt og de to karakteristiske rækker af lindetræer, der står mellem staldlængerne og stuehuset. Hertil kommer det solitært placerede svinehus vest for gårdspladsen, da det er med til at understrege Nørre-Broby Præstegårds enestående helhed og yderst værdifulde, historiske kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Nørre-Broby Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt til gårdens imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige fortæller gårdens beliggenhed og størrelse om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner samtidig om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med store jordtilliggender.

I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset med rigt bindingsværk med gulkalkede tavl, gavlkvist, fire skorstenspiber, tætsiddende vinduer og hoveddøre udformet som tofløjede fyldingsdøre med overvinduer adskiller sig tydeligt fra avlslængerne med hvidkalkede tavl, høgab, staldvinduer, revledøre, revleluger og brede revleporte, som tydeligt afspejler deres funktionelt betingede anvendelse. I østre staldlænge vidner skorstenspiben i rygningen, de torammede og tredelte vinduer samt fyldingsdøren om, at den søndre del af staldlængen oprindeligt var indrettet til tjenestebolig for præstegårdens forvalter. Svinehusets lidt afsides beliggenhed er karakteristisk for datidens gårde, idet man ønskede den både larmende og ildelugtende funktion placeret væk fra beboelsen.

Stuehusets markante gavlkvist samt de to prominente og detaljerige hoveddøre i Louis-Seize stil skulle manifestere præstens velstand udadtil. Louis-Seize stilen var en formsprogsmæssig dyrkelse af de antikke principper, og i hoveddørene ses dette i dørpladernes stiliserede doriske søjler med base, kannelerede søjleskafter og kapitæl og overvinduets sprosseudformning som ovale medaljoner. Hertil kommer værdien af præstegårdens egnskarakteristiske fremtræden med rigt og rødt opstolpet bindingsværk med fodrem, løsholter, dokker, halvranker og stormbånd, der på traditionel fynsk vis støtter mod den næstsidste stolpe for at afhjælpe trykket mod hjørnestolpen, samt sokkel af marksten og stråtag, som på traditionel vis er syet på, med halvvalmede gavle, halmmønning og kragtræer.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med gennemgående hovedskillevæg og gennemgangsrum samt den traditionelle placering af stuer mod haven, og forstuer og køkken beliggende mod gårdspladsen. Hertil kommer placeringen af den store konfirmandstue mod vest, der viser at denne del af stuehuset tidligere rummede den offentlige funktion, hvilket gav anvendelse af den vestre hoveddør. Hertil kommer de ældre trapper, både den mere prominente, toløbede trappe i den østre forstue samt den enkle ligeløbstrappe, der gemt bag en dør fører op til tagetagen. På traditionel vis er kun en del af tagetagen udnyttet, og især det bevarede gavlværelse mod vest fremtræder med sit bræddegulv, sine bemalede bræddevægge og synlige loftbjælker og loftbrædder som en værdig repræsentant for et ældre pigekammer. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved kælderen, som er et fysisk vidnesbyrd om den tidligere præstegårds stuehus med de kampestenssatte vægge. Gruekedlen er et vidnesbyrd om tidligere tiders levevis. Stuehusets ældre bygningsdetaljer afspejler bygningens alder, det gælder eksempelvis de en- og tofløjede fyldingsdøre med messinggreb og profilerede gerichter samt de høje fodlister, havestuens brystningspaneler, hoveddørenes bevarede bukkehornshængsler og kælderens revledøre med tidstypiske greb og gerichter. Stuehuset har gennemgået forskellige ændringer igennem tiden, hvor eksempelvis loftet i den østre forstue med synlige bjælkelag og loftbrædder viser stuehusets oprindelige lofter, mens de øvrige rum med pudsede lofter viser, at moden sidenhen skiftede til et andet ideal, man fandt havde en mere pompøs fremtoning. Dette gælder tillige forskellen mellem de traditionelle bræddegulve og de senere mønsterlagte parketgulve. I staldlængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til deres slidstærke og enkle overflader, samt til den vestre staldlænges bevarede planløsning med stald for køer, grise og heste samt opbevaringsrum og et lokum nærmest stuehuset, hvilket var mest praktisk. Hertil kommer det bevarede staldinventar som båse, fodertrug, grebning, vandtrug og hestebokse med høhække.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Nørre-Broby som et velbevaret og yderst homogent anlæg, hvor de fire fritliggende længer bindes sammen af den ensartede materialeholdning, det rødt opstolpede bindingsværk samt de stejle og store, ubrudte tagflader. Stuehusets 22 fag mod staldlængernes 19 fag styrker vigtigheden af stuehuset, hvis velproportionerede og karakterfulde bygningskrop med righoldigt bindingsværk giver stuehuset et levende og iøjnefaldende udtryk på grund af de mange løsholter, dokker, halvranker og stormbånd. De stort set symmetriske facader har en gennemgåede horisontal retning, der brydes af den markante, vertikale frontgavl, der sikrer at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Detaljeringen er gennemgående enkel og dekorationerne begrænser sig til hoveddørenes profilerede indfatninger samt dørbladene, hvis stafferinger i skiftende farver skaber dybde og kontrast. I stuehusets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede materialer og overflader, herunder særligt dørene med kannelerede gerichter samt de høje fodlister og brystningspanelerne, der giver stuerne et elegant udtryk. Hertil kommer, at de sydvendte stuer optræder lyse og imødekommende, grundet den gennemgående store rumhøjde. Avlsbygningerne underordner sig stuehuset på trods af materialesamhørigheden og de konstruktive paralleller. Dette skyldes i høj grad, at staldbygningerne har hvide tavl, der virker knapt så iøjnefaldende som stuehusets gule tavl, samt at avlsbygningerne ligger med behørig afstand til stuehuset. Avlsbygningernes samlede udtryk er enkelt, afdæmpet og gedigent.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links