Nørre Jernløse Mølle ligger på Møllebakken 2 i Holbæk Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Møllen var oprindelig en af de københavnske voldmøller og lå på Nørrevold under navnet Skt. Peters Mølle. På de københavnske volde lå på daværende tidspunkt en lang række vindmøller, der producerede mel og gryn til byens befolkning. Da København voksede og man begyndte at bygge uden for voldene blev disse sløjfet og efterhånden blev også møllerne fjernet, og i cirka 1885 blev møllen på Nørrevold taget ned. Heldigvis købt Niels Peter Rasmussen møllen og genopførte den i Nr. Jernløse. I 1901 blev der anlagt et savskæreri ved møllen og I 1902 blev der, i møllen, indlagt en damplocomobil, der i 1915 blev erstattet af en råoliemotor. Tidligere har der været en let brokonstruktion fra møllens omgang til ladebygningen. I forbindelse med en gennemgribende istandsættelse omkring 1980 blev møllens vinger og omgangen genskabt. Møllen blev senest restaureret i 1992 og har sidenhen fået en stormsikring.

Beskrivelse

Nørre Jernløse Mølle ligger højt i landskabet omgivet af et nyere villakvarter. Møllen er en ottekantet gallerihollænder med portgennemkørsel. Undermøllen er grundmuret og hvidkalket, hvoraf partiet omkring de to portåbninger og møllens stræbepiller er rødkalkede. Overmøllen og den løgformede hat er opført i træ, beklædt med spån. Møllen har træomgang, der hviler på skråstolper, som fæstnes på undermøllen. Vingerne er sejlførende, og der er manuel krøjning med svans. De to porte er nyere sortmalede revleporte med ældre beslag. I den mure undermølle findes rødmalede støbejernsvinduer, mens vinduerne i overmøllen er udført som mindre hvidmalede trækviste med opsprossede, etrammede vinduer, sålbænk i træ og flunker i kobber. Døren til rundgangen er en hvidmalet revledør ligeledes med flunker og halvtag i kobber. I det indre ses bindingsværksvægge og en pigstensbelægning i det gennemgående portrum. På bro-, kværn- og hejseloftet samt i hatten ses den kraftige trækonstruktion og et intakt mølleinventar, herunder tre kværne, en skalkværn, broværk, en sækkehejs og flere sigter. Møllen er stadig funktionsdygtig.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering højt i landskabet, hvilket vidner om møllens afhængighed af vind. Tillige har sammenhængen med ladebygningen mod nord stor miljømæssig værdi, da de tilsammen udgør et lille samlet industrimiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning med stor kulturhistorisk værdi, idet den gennem sin form og sit maskinelle interiør, fortæller historien om det lokalt forankrede, førindustrielle danske landbrug. Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens udformning og konstruktion, som en repræsentativ gallerihollænder med intakte vinger og krøjekransen med svans, som man tidligere manuelt brugte til at krøje / dreje møllehatten med. Hollændermøllen med den karakteristiske hat, der kan drejes efter vindens retning, kom til Danmark i løbet af 1700-tallet.Hertil kommer møllens opførelse i træ og med spån, der udover at være dekorativ ligeledes er en nødvendig foranstaltning, da træet er i stand til at optage de rystelser, der kommer fra møllens maskineri. Indvendigt relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hele det ældre mølleinventar, herunder forskellige sigter, sækkehejs, skalhværn, tre store kværne, hvoraf den ene er en balancekværn med fransk flint, beregnet til hvedemel og en foderkværn til grov formaling.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til møllens funktionsbestemte og karakteristiske hatform, med den klassiske løgformede møllehat, som giver møllen, med tilhørende vinger, en let genkendelig silhuet på lang afstand. Møllens form er skulpturel og yderst kontrastfuld mellem de skiftende materialer og farver. Mens den nederste del er tung og kraftig virker den øverste del der imod let med sin beklædning af afrundede spån. Konstruktionen er endvidere fremhævet ved de rødmalede dele. Tillige relaterer værdierne sig til vinduernes udførelse med de spinkle og diagonalstillede sprosser og kobberinddækningerne, der giver et raffineret udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links