.
Licens: CC BY SA 2.0

Nørre Næråstenen er en runesten fra ca. 800-900. Ved den første omtale i 1684 lå stenen på Nørre Nærå Kirkes kirkegård. Den blev siden genbrugt i kirkegårdsdiget og blev senest i 1938 indmuret i kirken, hvor den stadig står i skibet lige ved koret. Muligvis er et par af runerne delvis ophugget. Den består af granit og er 128 cm høj og 76 cm bred. Dybden kendes ikke.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "ÞōrmundR. Niūt kumbls!".

Oversat lyder indskriften: "Thormund. Nyd kumlet!".

Den præcise betydning af udtrykket "Nyd kumlet!" kendes ikke, men samme formel findes på den jævngamle Gørlevstenen.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links