Nørre Voldgade 16, København

Nørre Voldgade danner Nørre Kvarters nordgrænse frem til Nørregade. Gaden var ligesom Vester Voldgade et smalt stræde op til byvolden. Forhuset blev opført fra 1834 og stod færdig i 1837. Det blev bygget for buntmager Heinrich Lier. I 1932-1933 ombyggede arkitekt Hans Hansen nr. 16 for den daværende ejer Husmandsbrandkassen.

Nørre Voldgade 16 ligger tæt ved Jarmers plads og med udsigt over H. C. Ørsteds Parken. Ejendommen omfatter et forhus og et sidehus som tilsammen omkranser et lille brostensbelagt gårdrum. Det grundmurede forhus er på tolv fag, opført i fem etager og med kælder. Heltaget er hængt med røde tagsten. I tagfladen mod gaden sidder ni kviste, hvoraf fire af dem har en lille altan foran, og mod gården sidder seks kviste. Herudover sidder en række nyere tagvinduer og udluftningshætter i begge tagflader. Stueetagen står med gråmalet puds med en refendfuget overflade, herover er de øvrige etager i blank mur med okseblodsfarvet sten og hamburgerfugning. Over stueetagen sidder en kordongesims og derunder en stukkaturfrise. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims. Porten har en sandstensindfatning med en konsolbåren dækplade. I portåbningen sidder et nyere dørparti af glas. Alle vinduer er forsynet med sålbænke. Facadens vinduer er ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med underdelte rammer, som er hvidmalede med undtagelse af vinduerne i kvistene, som er en blanding af et-, to- og trerammede vinduer. Både forhusets gårdside og sidehuset står på en sortmalet sokkel og er pudset og rødmalet. Forhuset er seks fag bredt, mens sidehuset er tre fag plus et smigfag bredt. Begge facader afsluttes af en hovedgesims og under hvert vindue sidder en sålbænk. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte fire- og seksrammede vinduer med underdelte rammer, alle hvidmalede. Forhuset har en nyere, todelt og hvidmalet glasdør, som fører ind til en bitrappe samt en nyere hvidmalet glasdør ind til kælderen. Sidehuset har en nyere, todelt og hvidmalet glasdør ind til en bitrappe og en nyere, grønmalet fyldingsdør ind til kælderen som ligger i smigfaget. I portåbningen mod gården sidder et nyere glasparti med en glasdør. Portgennemgangen er belagt med brosten og en kørebane af natursten. I portgennemgangen sidder til hver side en nyere, tofløjet og hvidmalet glasdør. Ejendommen anvendes til erhverv på alle etager med undtagelse af den udnyttede tagetage, som er opdelt i to boliger. I det indre er dele af ejendommens etage- og grundplaner bevaret. Den ældre hovedtrappe med drejede balustre og lakeret håndliste er bevaret. Trappen er delvist belagt med et nyere gulvtæppe. I hovedtrapperummet findes en nyere elevator. Herudover er bevaret to bitrapper; en i henholdsvis for- og sidehus. På hver etage er der et nyere indgangsparti i glas. De ældre grundplaner er i nogen grad bevaret med de repræsentative stuer en suite mod gaden, mens funktionsrummene sammen med trapperummene ligger enten mod gården eller i sidehuset. På nogle etager er indsat nyere, lette gipsvægge. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med hængsler og gerichter, en revledør, indbyggede skabe, helpanelerede vægge mod gaden, lysnings- og brystningspaneler, stukkatur, skorstenskerner, udsnit af vægmaleri og vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkroge. Herudover ses flere glatte døre. De fleste vinduer har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere materialer, herunder pudsede vægge og lofter, planke- og parketgulve, linoleum, tæpper, terrazzo, fliser, stifter og tapet samt nedhængte gipslofter. Kælderen har støbte gulve og delvist pudsede vægge.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Nørre Voldgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Nørre Voldgade 16 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Klassicismen, som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Nørre Voldgade 16 er fra 1836-37, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og havde ligesom den tidlige klassicisme en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med samme vinduesstørrelse i alle etager, vinduernes regelmæssige takt og kordongesimsen med stukkaturfrise mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en muret hovedgesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. De bevarede dele af de traditionelle planløsninger med de repræsentative stuer en suite mod gaden, et eller to værelser og køkken mod gården eller i sidehuset. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer samt de oprindelige bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende klassicistiske gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims samt stukkaturfrise, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Båndet mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Refendfugningen, den røde, blanke mur med hamborgfuger, de få horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og døre bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt og roligt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvis brede løb og durchsicht gennem drejede balustre skaber et elegant og fornemt trapperum.

Læs videre om

• Arrestbygningen, København
• Fiolstræde 16, København
• Naboløs 4 og Snaregade 4, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen