Neonreklamerne langs Sortedam Dossering op mod Dronning Louises Bro. Af . Begrænset anvendelse

Nørrebros arkitektur

Området omkring den fredede Nørrebro Station har længe fremstået en smule forsømt. Også fra politisk hold har der længe været et ønske om at revitalisere det. Københavns Kommune har for 2020 bl.a. vedtaget et nyt grønt byrum ved stationen.
.
Loppemarked på Den Røde Plads. Nørrebrohallen åbnede i den tidligere sporvognsremise i 1973 og har siden gennemgået en række renoveringer, og i 2019 flyttede Nørrebro Bibliotek ind i en flot renoveret afdeling af hallen.
.
Udsigten over Nørrebros tage brydes af Nordbrotårnet (indviet 2019), der er en del af Danica Pensions byggeri af 500 studieboliger. I baggrunden ses Høje Gladsaxe Park fra 1960’erne.
.
Sankt Hans Torv med Sankt Johannes Kirke i forgrunden og det imponerende Mærsk Tårnet tegnet af C.F. Møller Architects i baggrunden.
.
Nørrebroruten er en ca. 4 km lang cykelrute, som på strækningen mellem Tagensvej og Ågade følger tracéet fra den indre godsringbane, der blev nedlagt i 1930. Undervejs løber ruten gennem både Nørrebroparken og Superkilen som her, hvor den passerer Superkilens bolsjefarvede pavillon ved Mjølnerparken. Nørrebroruten fortsætter i Frederiksberg Kommune som Den Grønne Sti, og i 2013 modtog både Frederiksberg og Københavns Kommune Byplanprisen for den samlede cykelrute.
.

Artikelstart

Over Dronning Louises Bro markerer de to hjørnebygninger nærmest en port til Nørrebro. Hjørnebygningerne fra sidst i 1800-tallet er prydet med tårne og spir, som er kendetegnende for perioden. Nørrebro har overvejende karrébebyggelse fra forskellige tidsperioder og meget få villaer.

Boligbyggeri

De ældste karréer spænder fra det nationalromantiske til det historicistiske. Som et eksempel på en nationalromantisk bygning kan nævnes Nørrebrogade 58 fra 1898 af A. Bror C. von Dyben med dekorerede friser, mens den historicistiske stil kendetegner ejendommen ved Balders Plads og Nannasgade med halvcirkelrunde trappetårne med løgkupler fra 1902 samt Brohus på Florsgade 1 fra 1904 med karnapper, der krones af tårne. På Nørrebro findes endvidere flere eksempler på, at bebyggelsen er opført som en U-form, en cul-de-sac, fx i Sankt Hans Gade og Jægersborggade.

Nørrebro blev udsat for voldsomme saneringer fra 1970’erne, og mange af bydelens ældre karréer blev erstattet af nyere bebyggelse som fx området omkring Blågårds Plads. På Blågårdsgade 4 har Ludvig Andersen tegnet en jugendinspireret ejendom fra 1908 med kuppelkronede karnapper.

Den ældste og tætteste etagebebyggelse ligger i dag i området omkring Sankt Hans Torv. Fælledvej 12 er en af bydelens ældste bygninger, opført omkring år 1800 med midtrisalit og frise, bånd og gesimser. Værd at fremhæve er også Sankt Hans Skole, der er bydelens første kommuneskole fra 1851, den tidligere metalvarefabrik fra 1874 i Ryesgade 3 med port og frontkvist og Ting- og Arresthuset ved Blegdamsvej fra 1847, tegnet af Gottlieb Bindesbøll. På Peblinge Dossering ligger en af bydelens få klassicistiske bygninger i nr. 26A fra 1856.

Kvarteret, der ligger langs Elmegade, Birkegade, Egegade, Ahornsgade og Poppelgade, er opført efter en fælles vejplan i årene 1884‑89. Her er korte, knækkede forløb, hvorfor etageboligbebyggelsen fremstår med varierende bygningsudformning, fx den buede facade ved Ahornsgade-Egegade, der er overdådigt prydet med kraftige gesimser og pilastre. Flere arkitekter har bidraget til kvarteret, herunder Christian L. Thuren og Povl Baumann. Det er desuden værd at fremhæve Ahornsgade 15‑19, der er et af de få bevarede eksempler på kombinationen af forhus, sidehus og værkstedshus i baggården. Inspirationen til byggeriet er den italienske nyrenæssance og ønsket om at ligne de mere mondæne københavnske kvarterer. Ejendommen er opført i 1886 af murermester T. Wilde og blev fredet i 1998. Overfor ligger Ahornsgade 16 fra samme år, tegnet af C. Knudsen, med et overdådigt mønstermurværk, friser, bånd, vinduesindfatninger og små tårne.

Åhusene på Åboulevard 12‑14 fra 1896 og 16‑18 fra 1898 er tegnet af Ulrik Plesner; nr. 12‑14 sammen med Fridlev Jacobsen. Bygningerne kom til at danne skole for den sene nationalromantik med rødt murværk, hvide vinduer, markante karnapper og righoldige detaljer. Åhusene blev fredet i 1981.

Hornbækhus på Ågade af Kay Fisker er et eksempel på en storkarré, der blev fremtrædende i 1920’erne.

Fisker tegnede flere andre bebyggelser på Nørrebro, herunder Åboulevard 1‑5 og Herman Triers Plads 1‑7; sidstnævnte sammen med C.F. Møller Architects. Den funktionalistiske etageejendom på Åboulevard er opført i begyndelsen af 1930’erne og i røde tegl med afrundede hjørner og karnapper. Udpræget funktionalisme finder man også i den trefløjede bygning Zøllnerhuset på Nørrebrogade 174‑176, der er tegnet af Charles J. Schou m.fl. 1934‑36 og fredet i 2007.

Linoleumshuset på Åboulevard 84‑86, Henrik Rungs Gade og Hans Egedes Gade af Povl Baumann fra årene 1930‑31 er inspireret af Østre Landsret i Fredericiagade. Linoleumshuset, hvis navn skyldes det spektakulære mønstermurværk i rødt og gult, blev fredet i 2009.

Et af de seneste byggerier er Nordbro med studieboliger til 700 studerende. Nordbro består af syv punkthuse og et 29 etager højt tårn med offentlig adgang på toppen. Byggeriet er tegnet af Arkitema Architects og taget i brug i 2017.

Offentlige bygninger og erhverv

Den eksplosive befolkningstilvækst sidst i 1800-tallet nødvendiggjorde opførelsen af nye skoler. Den nuværende Nørrebro Park Skole er et typisk eksempel på datidens københavnerskoler med midterkorridor og store vinduespartier. Skolen fra 1888, der er tegnet af stadsarkitekt Ludvig Fenger, fik en brutalistisk tilbygning i 1975. Nova5 Arkitekter stod bag endnu en tilbygning i 2012.

Den fredede Nørrebro Station fra 1930 er tegnet af DSB’s overarkitekt K.T. Seest og er et tidligt eksempel på funktionalisme, hvor man skal kigge op for at nyde det bjergtagende tags tøndehvælv i træ.

Nørrebro rummer også institutionsbyggeri. De Gamles By er opført i årene 1885‑92 og Københavns Alderdomshjem i 1901.

Mod øst ligger Universitetsparken med en række bygninger opført fra 1930’erne og frem. Arkitekt Kaj Gottlob lavede en helhedsplan for området og opførte selv den tidligere Tandlægehøjskole og Farmaceutisk Højskole i årene 1939-41 samt Anatomisk Institut 1940-42. Bygningerne, der alle er opført i jernbeton og beklædt med Faxekalksten, har et moderne og funktionalistisk formsprog. Det træbeklædte auditorium med ovenlys i Anatomisk Institut er et fremragende eksempel på tidens moderne arkitektur.

På grænsen til Østerbro ligger også det brutalistiske Panum Instituttet tegnet af Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrring i perioden 1971‑86 samt landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård i 1971. I 2017 blev den nye tilbygning til Panum, Mærsk Tårnet, indviet. Tårnet er tegnet af C.F. Møller Architects og har en markant reliefvirkning og afrundede hjørner. Omgivelserne er tegnet af SLA.

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm åbnede i 1893 i en nyopført bygning på Nuuks Plads, tegnet af Martin Nyrop. Den blev suppleret af en monolitisk, skiferbeklædt tilbygning fra 1963-66 af Eva og Nils Koppel. Bygningerne blev solgt i 2012, da landsarkivet samme år blev lagt sammen med Rigsarkivet.

Nørrebro rummer overvejende boliger, men der er lidt erhvervsbebyggelse, fx den fredede kaffebrænderibygning på Hermodsgade af Carl Servais fra 1932.

Holger Petersens Manufakturvarefabrik fra 1883, tegnet af Johan Schrøder på Tagensvej med tilhørende arbejderboliger, er kendetegnende for fabriksbygninger fra perioden. Manufakturhandlerforeningens Stiftelse på Bragesgade 26A, der er tegnet af Valdemar og Bernhard Ingemann og opført i 1909, danner et fint samspil med den overfor liggende Kingos Kirke.

Af nyere arkitektur kan nævnes Arkitema Architects’ daginstitution fra 2001 ved Brorsons Kirke.

TRIARC Arkitekter ApS har lavet infillprojektet (bygning, der er opført i et hul i en husrække) med Thorsgadekollegiet fra 2004‑05, der fremstår som et festligt element i gadebilledet.

Sankt Hans Torv og Blågårds Plads

Sankt Hans Torv er en af de ældste pladser i bydelen. Det blev i 1993 helt omformet af landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson, idet gadeforløbet ændredes, så pladsen ligger lige op til den sydøstvendte husfacade. Pladsen skråner svagt ned mod Jørgen Haugen Sørensens skulptur Huset der regner fra 1993, et korthus af portugisisk granit, hvor grove stenbjælker er kilet ind i hinanden. Fra granitbelægningen springer enkle vandstråler.

Blågårds Plads fylder en hel karré, hvor der førhen var erhverv.

Videre læsning

Læs mere om Nørrebro

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur