Nørregade 18 ligger på Nørregade 18 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nørregade hører til de ældste af byens hovedgader. Det var en hovedindfaldsvej og en af middelalderens bredeste gader. Nørreport lå tidligere for enden af Nørregade men blev flyttet i 1671. Gaden nedbrændte totalt under bybranden i 1728. Bybranden i 1795 ramte kun husene efter kirken mod Gammeltorv. Englændernes bombardement i 1807 ramte gaden hårdt idet de sigtede efter Frue Kirke, hvilket lykkedes på tredjedagen. Forhus og sidehus i Nørregade 18 er opført i 1834-35 af tømrermester Mads Schiøler Holm.

Beskrivelse

Nørregade 18 ligger i et gadeforløb karakteriseret ved en tæt bebyggelse med mange bygninger fra samme periode. Bygningen er grundmuret og forhusets facade er i seks fag og fire etager over en høj kælder og har udnyttet tagetage. Facaden er pudset og malet lys grå over en lav granitsokkel og op til og med den stukkaturudsmykkede kordongesims. Over kordongesimsen står facaden i blank mur med gule tegl. Under førstesalens vinduer er en sålbænksgesims og i yderfagene er herunder fordybninger i brystningsfelterne. Vinduerne har i yderfagene på første, anden og tredje sal indfatninger og på førstesalen desuden konsolbårne trekantfrontoner og på andensalen fordakninger. En profileret hovedgesims med sparrehoveder markerer overgangen til et skifertag med fire kviste. Der sidder tre skorstenspiber i tagrygningen. Indfatninger og hovedgesims fremstår med en rødlig mørtel mens øvrige bygningsdetaljer har en stenkulør. Over nedgangen til kælderen er et konsolbåret skur og et nyere hvidmalet jerngelænder. Der sidder her en nyere butiksdør med glas i. I det søndre yderfag er der en portgennemgang med halvrundt ældre overvindue med radiær opsprosning. Porten er trefløjet med fyldinger og malet mørkegrøn. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med en opdeling i den nederste ramme bortset fra kældervinduerne der er enkeltrammede og nyere. Vinduerne i kvistene er nyere, men traditionelt udførte og seksrammede med opdeling i den nederste ramme. Kvistene har valmede zinktage og zinkbeklædte flunke. Portgennemkørslen har stengulv og på begge sider er et smalt repos i træ. Væggene er udsmykkede med marmorerede træpilastre. Hertil er der på væggene mellem pilastrene et rektangulært blændingsfelt samt runde, let forsænkede felter med gipsudsmykninger. De runde felter med gipsudsmykningerne er sortmalede. Der sidder en nyere gitterport i portåbningen mod gården. På gårdsiden er forhuset i tre fag og et konkavt fag danner overgang til sidehuset i otte fag. Sidehusets gavl har to vinduesfag. Murfladen er pudset og gulmalet over en granitsokkel. En profileret hovedgesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag. I forhusets tagflade mod gården sidder der to heltagskviste med røde tegl samt en skorsten udover de tre i rygningen. I sidehusets halvtag, er der to skorstenspiber og fem kviste med teglhængt heltag. I det konkave fag er der på andensalen en senere tilføjet hvidmalet trækarnap. Indgangen til bagtrappen i sidehuset er en nyere, men traditionelt udført tofløjet fyldingsdør med glas i den øverste del. I det buede fag er der nedgang til en del af kælderen. Døren er en nyere, tofløjet dør med fyldinger nederst og småsprossede ruder øverst. Desuden er der nedgang til en kælder i forhuset med traditionelle skråtstillede revledøre foran. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med en opdeling i den nederste ramme. I portfaget er vinduerne i tre fag. I det buede fag er vinduerne ligeledes buede og i fire fag. Karnappen har et seksrammet traditionelt udført vindue uden opsprosning. I sidehusets gavl er vinduerne i det ene fag enkeltrammede med to ruder og ældre. Kvistvinduerne er torammede med to ruder i hver ramme. Over porten i det halvrunde felt sidder et ældre, torammet vindue med to ruder i hver ramme. I det indre er der i dag kontorer på alle etager bortset fra tagetagen der er indrettet til lejlighed og kælderen med butik i en del af forhuset. Der er indgang til trapperummet fra porten gennem en ældre fladbuet dør i lakeret mørkt træ og med glas inddelt i otte ruder. Trappen er ældre og har ovalt durchsicht og gelænderet har drejede balustre og håndliste i mørkt træ. Der er linoleum på trin og reposer, og på hver etage er der midt for reposet en tofløjet, ældre fyldingsdør med glas og overvindue med tre ruder. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede.Den ældre planløsning er overvejende bevaret på alle etager med tre stuer en suite mod gaden med tofløjede ældre fyldingdøre imellem. Hertil er der to mindre værelser på hver side af hovedtrappen i forhuset mod gården og en oval stue i det buede fag mellem forhus og sidehus. I sidehuset giver en smal lang gang med fladbuede dørblændinger langs væggen mod nabohuset adgang på modsatte side til værelser, bagtrappe og køkken med det gamle ildsted. Der er desuden i nyere tid etableret flere mindre toiletter samt et større bagerst i sidehuset. Vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede, og der er stukkatur i stuerne mod gaden og i den ovale stue. Her skal også fremhæves loftet med hvidmalede trækassetter og bjælker i den ovale stue på førstesalen. På førstesalen er der desuden en ældre brændeovn mellem ovnpilastre i værelset ved siden af, også mod gaden. Væggene mod gaden er helpanelerede og flere steder også mod gården. Hertil er der brystnings- og lysningspaneler. Her skal også fremhæves udsmykningen med pilastre omkring gerigter i andensalens ovale stue. Der er flere steder sildebensparket i forhuset samt den ovale stue og herudover ældre bræddegulve. Flere steder er gulvene tæppebeklædte. Skorstenskerner og ildstedskapper er bevarede, og der er ældre fyldingsdøre med profilerede gerigter samt nyere men traditionelt udførte døre med fyldinger både mellem rummene og til de indbyggede skabe i de repræsentative stuer. Den svagt buede fyldingsdør i den ovale stue på førstesalen mod værelset i sidehuset bør ligeledes fremhæves. Hertil har dørene ældre hængsler og greb eller veludførte kopier. I vinduerne er ældre anverfere og stormkroge. Spidsloftet har bræddegulv, synlig tømmerkonstruktion og fast undertag. I den del af sidehuset der ligger bag bagtrappen, er hele tagetagen uudnyttet. Her fører en ældre trætrappe ved skorstenskernen op til spidsloftet. Bagtrappen er en ældre trætrappe delvist med linoleum men flere steder med lakerede indstemte trin. Gelænderet har slanke runde træbalustre og håndliste. Vægge og lofter er glatpudsede og malede i to lysegrå nuancer. Der sidder en nyere pladedør foran trappen ned til kælderen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Nørregade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken, der består af bygninger hovedsageligt fra samme periode, men med forskellige udtryk. I kraft af sin proportionering, sin enkle facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en tidstypisk og meget synlig del af det historisk fortættede gadebillede i det indre København på en velkendt og livlig gade. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Nørregade 18 knytter sig til ejendommen som eksempel på et hus med oprindelse i den nedtonede empirestil, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen, som ideal, vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Nørregade 18 er fra perioden mellem 1820'ernes senklassicisme og 1840'erne, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering, som i begge facader kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og 1. sal som eneste deling af murplanet under de mere markante hovedgesimser, i Nørregade 18 med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår berappet, gulmalet og med en profileret gesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Nørregade 18 ses det i de i store træk bevarede etage- og planløsninger. På etagerne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige stuer og værelser samt hovedtrapper ligger mod gården, mens køkkener samt nyere badeværelser er placeret bagerst i sidehuset. De generelt ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de overvejende fastholder periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig kulturhistorisk værdi er den ældre hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de delvist ældre planke- og sildebensparketgulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og gården og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede hasper og stormkroge.

Arkitektonisk værdi

Bygningernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med kordongesims, båndet under førstesalens vinduer og den mere markante hovedgesims, der giver facaderne et afbalanceret og knapt udtryk. Hertil betoningen af yderfagene med indfatninger og fordakninger der sammen med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningernes overordnede harmoniske og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den taktfaste vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber en for forhus og sidehus sammenhængende murflade. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de i store træk velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og helstøbt oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de økonomiske, men gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykning, hovedsageligt i de gadevendte rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links